Bogomslag

Melankolsk, stemningsfuld poesi om afsked, savn og ensomhed – Jeg er blevet et hylster af Linus Carlsen

/ Litteraturformidleren.dk / Skriv en kommentar

Jeg er blevet et hylster af Linus Carlsen

Digte – Arkiv for Detaljer – 2019 – 53 sider – anmeldereksemplar fra forlaget

jeg er ret sikker på at det kan / ses på mig / hvordan ingenting rigtigt betyder noget længere / hvordan ingenting rigtigt hænger ved

Som med Arkiv for Detaljers øvrige udgivelser er mit første indtryk af Jeg er blevet et hylster at det er en utroligt fin bog med et eksperimenterende æstetisk udtryk. Klar blå farve på kraftigt hvidt kvalitetspapir, overraskende format, syet i hånden. Feinschmeckerbøger. Der er trykt både røde og blå udgaver af bogen, og det var den blå der landede i mine hænder. Passende. Blå som den melankoli der gennemsyrer digtene, ensomhedens dybe blå.

Jeg er blevet et hylster er digte om forandring, om tidens ustoppelige gang, som sandkorn ud mellem fingrene. Afmagt, savn, melankoli. Trods bogens beskedne antal ord, fyldte den mig op til randen, tyngede mig med blå følelser. Det er ikke ligefrem begynderdigte, det er tung, tvetydig poesi.

De små glimt af livsglæde, som pressemeddelelsen bebuder, er der forsvindende få af, og bogen er faktisk næsten uoverkommeligt melankolsk, afmægtig og vemodig. Dette fordi de følelser der beskrives så elegant og sanseligt føles absolut genkendelige, som en spejling af mit sinds mørkeste afkroge. En læsning der mere end noget andet føles som et fald, ned i intetheden, et fald mod en afgrund, en afsked, en evig forandring. Indhyllet i en krop med et udskifteligt indre, en meget genkendelig følelse af et jeg og et vi, som brydes og udviskes, bliver et fjernt minde, næsten fremmed med tiden. Følelsen af at have forlagt den person, man engang var og det fælles rum, en tosomhed var.

i udkanten / venter vi / let berørte / af de mennesker / vi var

Ligesom bogens narrativløse form er jeg ude af stand til at skrive en sammenhængende anmeldelse af Jeg er blevet et hylster. Ligesom digtene er følelser der har manifesteret sig som bogstaver er min læsning ren følelse. Læs den, hvis du har overskud på livsglædekontoen og trang til et skud kvalitetspoesi i lækker indpakning. Spring den over hvis du er i eksistentiel krise eller lagt ned af en vinteren-der-blev-væk-depression. Fire ud af seks hjerter herfra.

hjerter4

Find dit eget eksemplar her.

Enestående novella om begær, desperation og magt i det moderne Kina – Uendelig lidelse af Sun Pin

/ Litteraturformidleren.dk / Skriv en kommentar

Uendelig lidelse af Sun Pin

Novella – Forlaget Korridor – 2019 – oversat af Sidse Laugesen – omslag af Ida Marie Terkildsen – anmeldereksemplar fra forlaget

“Frygtløst og med løftet pande havde hun forberedt sin egen ofring. Men hvad nu hvis han ikke ville ligge med hende, når hun ren og fin trådte frem og gjorde sig til? Så ville lejligheden være uden for deres rækkevidde. Og dog, hvad betød ydmygelserne imod denne ene mulighed for en lejlighed? En skyskraber fór forbi vinduet, så en kæmpereklame, en smuk mand med et gådefuldt, lokkende smil. Nutidens smukke mænd kunne bryste sig af kønsløshed. Kønnenes forskelle blev langsomt udvisket, forsvandt, mænd blev som kvinder, mens kvinder blev som mænd. Hun så ud på højhusene og tænkte på verden og alle dens mange kolosser, menneskehedens begær, arme strakt mod verden, pengene, magtens monstrøsiteter. Og mens hun tøvede, tænkte hun på, hvordan hun kunne ligge med denne udmattede, gamle mand. Hvilken uendelig skam, hvis ikke han ville ligge med hende. Og tårerne trillede. “

Chu Nanhong bor med sin kæreste, Zhang Qun, og et andet ungt par i en lille, klaustrofobisk lejlighed i en pulserende, tæt befolket kinesisk storby. Hun er freelanceskribent og tjener minimalt men drømmer om en større lejlighed, mere frihed, flere muligheder. Da Zhang Qun en dag kommer hjem fra sit arbejde på en skole og fortæller, at der af hans arbejdsplads vil blive stillet lejligheder til rådighed for nogle få heldige medarbejdere, bringes Chu Nanhongs begær efter et bedre liv i kog, og hun sætter sig for at gøre alt hvad der står i hendes magt for at få fingrene i en af lejlighederne.

Uendelig lidelse giver et for mig ret nyt indblik i den kinesiske samfundsstruktur, og man mærker tydeligt hvordan magt og privilegier er ganske uligeligt fordelt. Og – ikke ulig det danske samfund – er penge en meget direkte vej til at klatre op ad den sociale rangstige. Men hvilken valuta er gyldig, hvis man ikke har penge på kontoen?

Chu Nanhong ser ingen anden udvej end at forføre den mand, der står for fordeling af lejlighederne. Hun tager sine mest klædelige kjoler på, gør sig så attraktiv som muligt, og tropper uanmeldt op på hans kontor. Hun prøver alle tænkelige tilgange, men lige lidt nytter det. Han virker fuldstændigt upåvirket af hendes desperate forsøg på indsmigren. Så let giver hun dog ikke op, der er altid en ny dag, en ny kjole og en ny måde at forføre ham på. Da situationen virker allermest håbløs og tåkrummende, sker der noget. Hun finder frem til hans sande længsel, og jeg tør godt afsløre så meget, at historien – og magtbalancen – tager en uventet drejning.

Det er med stor fornøjelse, jeg har læst Sun Pin. Hun har en helt særlig evne til at skrive dystert, nærmest uden en skygge af håb, og alligevel ramme en til tider ret humoristisk tone. Skriften er voldsom og intens og samtidig meget elegant, og bogen demonstrerer meget fint hvad det er en god novella skal kunne. Der bliver skrevet utroligt meget på få sider, handlingen er hurtigt eskalerende og man sidder tilbage med følelsen af at have læst et stort, fyldigt værk.

Chu Nanhong er en meget voldsom karakter. Kaotisk, presset til sit yderste, emmer hun af desperation, sortsyn og selvforagt:

“Endnu en dag døde mellem hænderne på hende. Hun havde drukket tre kopper kaffe og fremtvunget otte hundrede tegn, otte hundrede, ikke engang nok til at betale for kaffen. Når først man sank så dybt, at man begyndte at sælge sig selv, så var løbet kørt, og i sidste ende kom det vel ud på et, om man solgte sin krop eller solgte sin skrift. Bag solbriller og med computer på ryggen gik hun hjemad mod den blodrøde sol, der sprang mellem højhusene. Hjemme ventede kampen om køkkenet, en kamp, der lignede morgenens kamp om toilettet til forveksling. Sådan fortsatte det dag ud og dag ind, uge for uge. Og som hun gik, trillede en tåre ned bag solbrillens glas, en tåre, som ingen så, og som hun lod løbe, mens hun rettede blikket mod den mægtige aftensol og lod det hvile dér, længe, længe. Hun huskede årene som ung, hip kunstnerinde. Tænk, at hun nu få år senere var sunket så dybt, forvandlet til en ussel, lille ordkræmmer. Ja, ofte havde hun en deprimerende følelse af at befinde sig endnu længere nede i hierarkiet, som luderen, der trækker på gaden”

Chu Nanhong er en interessant karakter, netop fordi hun er desperat. Fordi hun handler med den desperates grænseløshed. Selvom hun agerer på en fornedrende måde og rummer alle de mindre kønne, utiltalende følelser, så kommer man hurtigt til at holde af hende. Hun er et billede på den desperation, der præger Kinas yngre befolkning i en tid med økonomisk usikkerhed og sociale spændinger.

Bogen, som er en del af Korridors forrygende novellaserie, er meget smuk i al sin enkelthed. Skarp grafik og enkle, fine farver. Mat og blank, mørk og lys. De øvrige nytilkomne bøger i novella-serien – som fortjener deres helt eget indlæg hver især – er de smukkeste bøger, jeg længe har set. Med enkle illustrationer, de smukkeste, støvede nuancer kantfarver og tilmed bogmærker, der passer til. Gennemført. En anbefalingsværdig bog, der er hurtigt læst, og som helt sikkert vil kalde på en genlæsning eller to. En obligatorisk julegave til dig selv og alle dine litteraturelskende venner. Fem ud af seks hjerter.

hjerter5

Find bogen her.

Litteraturformidlerens julegaveservice: Læsværdig, lækker litteratur i lommestørrelse

/ Litteraturformidleren.dk / Skriv en kommentar

Bøgerne er en gave fra forlaget – holdningen er som altid min egen.

Så stod den her igen og bankede utålmodigt og insisterende på døren, den søde juletid. Det betyder julegaver, og som altid har jeg en forkærlighed for de hårde, kantede af slagsen til børn såvel som voksne. (Gode) boggaver er for mig en gave der bliver ved med at give, og er man ikke med på genbrugsgavebølgen endnu, så synes jeg bøger er en lidt mere meningsfuld nyproduceret ting at købe end et eller andet vilkårligt stykke plastiklegetøj eller endnu en sweater til bunden af klædeskabet. Nu var det ikke klimavenlig jul det her indlæg skulle handle om, selvom det er et emne der rumsterer meget i mit hoved for tiden. Måske bliver det et indlæg for sig selv.

I anledningen af julens snarlige komme vil jeg hermed præsentere jer for Litteraturformidlerens julegaveservice. En litteraturfanatisk og fuldstændigt subjektiv guide til de fede julegaver til både børn og voksne. Og her i første indslag af føljetonen I alle uvidende har ventet på, er det de voksne vi skal koncentrere os om.

Jeg har for nyligt fået øjnene op for det svenske forlag Novellix, som netop har lanceret deres fine bogkoncept på det danske marked. Novellix udgiver noveller i bogform, tilmed i små, fine bogæsker med fire noveller i hver. Konceptet er “Pixibøger for voksne”, småt og godt og overskueligt at læse, lige til at have i lommen på togturen til arbejde. Æskerne har forskellige temaer, og indtil videre er der udgivet to æsker på dansk – danske klassikere i den ene og nyere dansk litteratur i den anden.

Klassikeræsken rummer noveller af nogle af Det moderne gennembruds essentielle litterære stemmer; J.P. Jacobsen, Olivia Levison, Henrik Pontoppidan og Herman Bang. Særligt sidstnævnte, som bidrager med novellen “Irene Holm”, var fantastisk at få genlæst. Æsken med den noget yngre forfatterskare byder på noveller af Helle Helle, Ida Jessen, Jakob Ejersbo og Adda Djørup og er ligeledes velvalgte og litterære guldkorn.

Da jeg kastede et blik på Novellix’ tidligere, svenske udgivelser, fik jeg høje forventninger til forlagets kommende danske udgivelser, foruden et akut tilfælde af samlermani. Nøj, en masse fantastiske og utroligt smukke bøger. Én ting er nemlig Novellix’ godt udvalgt og kuraterede noveller. En anden ting er bøgernes fremtoning i de fineste små pocketformater med afsindigt smukke omslag.

Bøgernes format er oplagt til små gaver, mandelgaven, værtindegaven eller adventsgaven. Det er en virkelig god gave til litteraturelskeren såvel som den grønnere læser, eller den travle småbarnsforælder, der godt gad læse mere, men sjældent får læst mere end et par sider sammenhængende (kender I også typen?). Og så er bøgerne en god anledning til at kaste lidt mere kærlighed efter novellegenren, som jeg ofte synes bliver både overset og undervurderet.

Som I kan høre, har jeg svært ved at få hænderne ned af begejstring over at vi har fået dette fine bogkoncept over på vores side af sundet. Og mens jeg glæder mig til at se hvad de næste danske udgivelser fra Novellix bliver, vil jeg hygge mig med at give små bogpakker i stedet for blomster til december måneds fester.

Tjek Novellix ud her.

 

Insekthallucinationer og åbenbaringer i forfriskende debutroman – Ash-Shaheed [Vidnet] af Jamal Bendahman

/ Litteraturformidleren.dk / Skriv en kommentar

Ash-Shaheed [Vidnet] af Jamal Bendahman

Roman – Gladiator – 2019 – 283 sider – omslag af Thomas Joakim Winther – anmeldereksemplar fra forlaget

“Jeg følte at intet kunne skade mig og at fremtiden så lys ud. Samtidig følte jeg at jeg levede et dobbeltliv, der var noget i gære, men jeg vidste ikke hvad. Jeg fik åbenbaringer hvor jeg gennemstrømmedes af en følelse af meningsfuldhed, eufori og samhørighed med alting. Jeg turde ikke dele det med nogen, jeg var vokset op med at sådan noget holdt man for sig selv. Men jeg var nødt til at finde ud af hvad der foregik, jeg var nødt til at finde ud af hvad der var med de her åbenbaringer, de føltes så godt at jeg konstant længtes efter dem. Hvordan fandt de sted? Hvorfor mig? Jeg havde altid følt mig anderledes, at jeg tænkte på en anden måde, følte på en anden måde, måske var det et resultat af min ekstraordinære hjerne? Det var en nærliggende tanke, for jeg følte mig ekstraordinær.”

Younes er en ung mand der er bosat på Nørrebro i København. Han er opvokset i en ghettobebyggelse i Ishøj med sine forældre og sine søstre. Hans barndomshjem var religiøst men efter han er blevet voksen, har han mistet sin tro. Han har et job han hader, han drømmer om at blive forfatter, han zapper gennem uforpligtende forhold og tinderdates, han vågner oftest på sin sofa, med eller uden tømmermænd klar over, at han må gøre noget ved sin tilværelse. Og så en dag får Younes en åbenbaring. Han ser verden i et nyt lys og begynder at søge mod en mere meningsfuld tilværelse. Men hvad er hans kald? Og er det virkelig åbenbaringer, han oplever?

Ash-Shaheed [Vidnet] er en overraskende, underholdende, anderledes og velskrevet bog. Det er en skildring af en ung mand, som kunne have fulgt en kriminel løbebane som mange andre i det miljø, han vokser op i, men som formår at gøre noget helt andet med sit liv. Det lyder måske som en kliché, men det er det overhovedet ikke. Younes er alt andet end en stereotyp, han er en meget nuanceret karakter, hvis tanker og handlinger konstant overrasker. Jeg læste bogen som et indblik i en psykotisk persons tanker, men det er ikke et perspektiv, der nødvendigvis er rigtigt. Bogen er ret kryptisk, det er let at fare vildt i Younes’ relationer såvel som hvor man befinder sig tidsmæssigt eller hvorvidt det, der fortælles foregår i Younes’ hoved eller i virkeligheden. Fortælleteknisk er romanen virkelig vellykket og det er uden tvivl hensigten, at læseren skal blive desorienteret. Jeg tænkte flere gange gennem bogen, at jeg følte, jeg kunne leve mig ind i et psykotisk eller hallucinerende sind, selvom jeg aldrig selv har været der hvor Younes er.

Jeg elsker at læse (god) debutantlitteratur. Jeg elsker følelsen af at opdage en ny, dygtig forfatter, og så er der tit noget umiddelbart i en forfatters første værk. Noget upoleret, utilpasset, som om skriften på en måde endnu er fri. Ofte er modet og lysten til at eksperimentere tilstede, hvilket i høj grad gælder Ash-Shaheed [Vidnet]. Bogen skildrer forskellige typer karakterer virkelig skarpt og så trækker den sin læser rundt i en manege af forskellige tilstande, så man ind imellem helt mister fodfæstet.

Noget af det jeg holdt allermest af, da jeg læste Ash-Shaheed [Vidnet] var Younes’ virkelig random, overdetaljerede forestillinger om mennesker eller steder, som fx i beskrivelsen af sin arbejdsplads:

“I det ene hjørne af bygningen tårnede en stor, høj betonskorsten sig op. Den lignede noget der blev brugt i et bizart ritual for mange år siden, da bygningen stadig var en sæbefabrik. Jeg forestillede mig at alle de nye unge fabriksarbejdere blev lokket derop mod et løfte om gratis øl og nøgenmagasiner. I stedet for øl og illustreret nøgenhed blev de ført op ad trinene i skorstenen, hvorefter der blev sat en rotte på et af de nederste trin og lågen til skorstenen blev hurtigt låst og den unge fabriksarbejder var låst inde i den mørke skakt med rotten. Efter en time åbnede de lågen igen, hjalp ham ned og omfavnede ham. ‘Nu er du en af os’, ville de sige til den rystende unge fabriksarbejder. “

De her små fantasifulde, afsporede indskydelser gør læsningen virkelig underholdende og ikke en linje i bogen er kedelig eller ligegyldig. Det er en morsom, tragisk og anderledes bog, som jeg vil anbefale bredt. Det er en roman, der er hurtigt læst og som giver stof til eftertanke. En stærk debut fra et forfattertalent jeg glæder mig til at følge. Fem ud af seks hjerter.

hjerter5

Lån den smukke bog her, eller køb dit eget eksemplar her.

Smukke og sprogligt legende digte om den evige søgen efter et selv – SKYSKRABER af Tine Paludan

/ Litteraturformidleren.dk / Skriv en kommentar

Skyskraber af Tine Paludan

Digte – Forlaget Fuglekøjen – 2019 – 67 sider – omslagsillustration af Tine Paludan – anmeldereksemplar fra forlaget

“det er i lufthavnene jeg glemmer
at bebrejde hade eller føle skyld
jeg var voksen da jorden gik under
jeg kunne målrette tomrummet
da koteletgrunden brændte
og med den min evne til ligusterkompromis
jeg kan bære alle mine møbler blot for det
tilfælde
at jeg for alvor en dag skal forsvinde
og i lufthavnene glemmer jeg
hvorfor min kuffert er så lille og så let som et
evigt æg jeg er klædt i transittens blå silkepapir
vægtløs af den slags taknemmelighed der kan
vokse af sorg “

Poesi er en utroligt bred og mangefacetteret genre, og alligevel hører jeg ofte nogen ytre, at ‘poesi ikke er noget for dem’. Men der findes så mange digte i verden, mere og mindre kryptiske, mere eller mindre flyvske og højtragende. Der findes i min optik digte til alle, poesi til enhver smag og ethvert temperament. Skyskraber er en samling af digte, som er utroligt smukke, som rummer enormt mange lag af betydning og som kræver forholdsvis meget af sin læser. Poesi, af fin kvalitet, men ikke poesi til den poesiskeptiske eller analytisk dovne læser.

Skyskraber er en undersøgelse af processen, hvor man bliver til sig selv. Hvordan man ikke kan blive sig selv uden andre, hvordan man aldrig bliver kun sig selv. Digtene i Skyskraber falder i tre dele med overskrifterne pige, fugl og flux. Digtene er varierende i længde og illustrerer en udvikling i sind og krop, en aldrig afsluttet identitetsjagt.

“skitser til kvinder jeg aldrig blev // ligger i stakke på spisebordet // overbevisende udtalelser // forsøgsvis formuleret i flere farver blæk // kladder til en personlighedens retorik // sammenhængende synspunkter // markeret i bøger på sprog jeg aldrig helt fik lært // udtryk og følelser // klistret på kroppe i forskellige materialer // fintvævet angst vindtæt selvhad den smukke // fløjsbløde stolthed til særlige lejligheder // på bøjler i skabet sammen med vinterfrakken // over sengen hænger et kurvediagram // ensomheden er proportional med tiden // hjertets slag omvendt proportional med // virkeligheden // jeg // en evig arbejdstitel // en uløselig ligning “

Sproget i digtene er enormt poetisk og legende – sproget udforskes og nye, maleriske orddannelser opstår. Jeg er helt forgabt i Tine Paludans sammensmeltning af natur og menneske, sproget får lov at gå gennem (kvinde)kroppen, at være udforskende og dristigt. Hun formår at fremskrive højspændte sansninger gennem en naturmetaforik, der aldrig bliver banal.

Desuden er Tine Paludans smukke omslagsillustration værd at dvæle ved, den understøtter så fint bogens parole om et mangefold af skitser til den kvinde, digterjeget bliver. Der er noget skitse over den smukke, kontrasterede illustration, og jeg kan kun anbefale at tage et nærmere kig på Paludans kunst, samt at slå et smut forbi hendes instagramkonto, som har ganske fine æstetiske kvaliteter.

Skyskraber skriver sig ind i en tidstypisk poetisk tradition, hvor kvindekrop og umulig identitetssøgen er omdrejningspunkter. Digtsamlingen mindede mig lidt om den også fremragende punktroman Sprækker, som jeg anmeldte tidligere i år.

Opsummerende må Skyskraber siges at være en enestående debut, en kraftpræstation i sproget, både hvad gælder æstetik og indhold. Læs den, hvis du er til poesi af lidt mere udfordrende art, og som kræver lidt mere omhu i læsningen. For Skyskraber har i den grad fortjent en grundig og gentagen læsning. Fem af seks hjerter herfra.

hjerter5

Lån den smukke digtsamling på biblioteket eller find dit eget eksemplar her.

Skyskraber2

Stærk poetisk brevveksling mellem to verdenshave – HAVBREVENE af Siri Ranva Hjelm Jacobsen

/ Litteraturformidleren.dk / Skriv en kommentar

HAVBREVENE af Siri Ranva Hjelm Jacobsen

Prosa – Lindhardt og Ringhof – 2018 – 64 sider – illustrationer af Dorte Naomi – anmeldereksemplar fra forlaget

“Kære M.
Du skriver til mig om sommeren, det samme gjorde Arktis for nylig. Hun røgter sine køer deroppe, og når de skal til at kælve, bliver hun spændt. “I årets første gry rejser kysterne sig som ventende ved et busstoppested.” Sådan skriver hun.  Jeg ved ikke, hvad hun mener med dét. Jeg synes, hun er begyndt at virke lidt ustabil.
Hvad angår årstiderne, har jeg svært ved at samle mig om dem. De er der, nogle gange skifter de plads. Jeg følger natten med blikket. Jeg ligger og ser planeterne flyde forbi. Tågerne deroppe, orange og rosa. Lysende alger i sort vand. Jeg drømmer om den spejlkugle, jorden skal blive, når vi mødes igen. 
Hvad angår krybene – jeg fornemmer din sorg. Ingen af os havde forudset denne acceleration. Trøst dig med, at alting går efter planen. Måske ikke som vi troede, men som vi ville.
A.”

Den klode vi betræder er svøbt i vand på omkring 70 % af sin overflade. Længe før vi kom og længe efter vi er forsvundet vil havene være her. Det er så svært at begribe, at vi ikke er noget særligt midtpunkt i fortællingen om jordkloden. Netop derfor er Havbrevene en så anderledes og interessant bog.

I Havbrevene tilhører synsvinklen havene i en brevveksling mellem Atlanterhavet og Middelhavet. Disse to søstre er tæt forbundne og alligevel ganske forskellige – Middelhavet, den kun 5 millioner år gamle lillesøster, som er empatisk og betaget af Ikaros, og Atlanterhavet, den 180 millioner år gamle storesøster, som har set verden ændres i uendeligheder, og som er noget mere kynisk anlagt. Gennem den 64 sider korte brevveksling introduceres vi til en slags alternativ skabelsesberetning med havene som omdrejningspunkt. Det er en fortælling om en ældgammel natur, en jordklode i evig forandring og mest interessant af alt er det en fortælling hvor mennesket blot er en lille bitte del af en større helhed og ikke, som vi oftest forstår det, omdrejningspunkt for hele verden.

Sjældent har jeg læst noget så syret og samtidig fuldstændig vellykket. Siri Ranva Hjelm Jacobsen formår at skrive så medrivende og troværdigt, at man øjeblikkeligt køber præmissen om to verdenshave med en plan om genforening. I løbet af ganske få sider virker denne skabelsesberetning helt oplagt.

Havbrevene er en alternativ skabelsesberetning og på samme tid en fortælling om undergang – det kommer lidt an på hvilke briller man tager på. Det er vanvittigt interessant at blive draget ind et så anderledes perspektiv, at opleve vores verden i en ny optik. Her forstås menneskeheden som kryb, som et midlertidigt mylder på jorden, et lille glimt af liv i en kæmpe cyklisk verdensfortælling. I Havbrevene er mennesket oprindeligt tænkt som en måde at samle havene på, som små mobile vanddunke, hvis formål er at fragte vand over land. Med et så alternativt persongalleri, må man nødvendigvis tillægge karaktererne menneskelige egenskaber for at forstå dem, og en så grundlæggende menneskelig egenskab som empati kigger da også frem i ny og næ, omend den ikke nødvendigvis er rettet mod et menneske. Når synsvinklen er så fremmed, som det må synes for mennesket at være hav, fremtræder nogle meget interessante blikke på verden, uhyre anderledes end vi opfatter den. Og med den manglende empati for det menneskelige fortæller havene om ellers så ulideligt følelsestunge emner, som flygtningekrise og død:

“Jeg er træt. Det er årstiden. Sommeren tærer på mig. Før var det ikke så slemt, men nu klatrer krybene så meget rundt på mig i deres bælge, alt for mange om én bælg. Jeg lytter til de synkende stimer. Hjernernes kliklyd, der gradvist stiger og så ebber ud. De står på bunden og duver med lunger, der spjætter af plankton og lyskrebs. Når ålene kommer, kigger jeg væk. “

Ikaros udgør en vigtig del af fortællingen og står som et klart billede på menneskehedens skødesløse behandling af jorden – vi har fløjet for højt og nu må vi nødvendigvis falde igen. Der er dog ikke tale om en løftet pegefinger, men nærmere et fokusskifte, en fortælling om en fremtid for noget andet og større end os, om naturens generobring af jorden. Og på en måde er det både dystopisk og opløftende læsning på samme tid.

Illustrator Dorte Naomi har bidraget til udgivelsen med grafiske tryk både mellem siderne og på det smukke fauvisme-associative omslag. De sorthvide tryk fungerer fantastisk stemningssættende og ind imellem ganske foruroligende med organiske former, som fremstår kaotiske og stringente på samme tid.

Her på årets korteste dag udkommer denne lille bog, som er et interessant og vigtigt bidrag til samtidslitteraturens bearbejdning af klimaproblematikker. Havbrevene er eksperimenterende, usædvanlig, tankevækkende og af høj poetisk og æstetisk kvalitet. 5/6 hjerter herfra.

hjerter5

Find dit eget eksemplar af den fine lille bog her.

Stemningsmættet hybridværk om en rejse til kontrastfyldte Sicilien – UNDER GULVET GROR DER PLANTER af Maria Molbech og Sofie Hermansen Eriksdatter

/ Litteraturformidleren.dk / Skriv en kommentar

UNDER GULVET GROR DER PLANTER af Maria Molbech (illustrationer) og Sofie Hermansen Eriksdatter (tekst)

Grafisk og poetisk hybridværk – Forlaget Silkefyret – 2018 – 70 sider – omslag og opsætning af Maria Molbech – anmeldereksemplar fra forlaget

“I hårnålesving snor bilen sig ned ad
vulkanens skråninger. Små frodige marker
har lagt sig til rette i folderne hvor citrusfrugter
gror, vintræer, kastanjetræer, pinjetræer, de
blomstrer, skyder store strittende knopper,
under næste udbrud smeltes alt, knopperne
krøller sig sammen, træerne lægges ned
stødvist, det knaser og bager og syder,
det spirer igen “

Vi befinder os på en rejse til Sicilien. Planterne svulmer frodigt, solen brænder og luften er tør. Gennem små poetiske tekstbidder og indtagende illustrationer læser vi os ind i en stemning af Sicilien, på godt og ondt. For mellem frodige agaveplanter og unikke natur- og kulturseværdigheder kigger en fattigdom og en slidthed frem, gennem trætte, mørkrandede øjne.

Under gulvet gror der planter er en smuk og interessant lille bog. Der fortælles ikke som sådan en sammenhængende historie og alligevel føles det som om, jeg har været på vandring ved Siciliens agavekaktusbeklædte skrænter. Med en fin minimalisme skrives Siciliens dobbelthed frem, med en rig kultur og natur og en blomstrende turisme på den ene side og en affaldsforurenet, faldefærdig fattigdom på den anden. På denne kontrastfyldte middelhavsø, mellem frodige planter og affald, golde lavasten og spirende planter, tilpasser dyr og mennesker sig:

“Solen er ved at gå ned, da vi møder gedehyrden. 
hærdet og med læderhud. Skraldet har søgt tilflugt
på skråningerne. Gederne gør deres bedste for
at holde det nede. De gylper føden op og findeler
den igen. Papkasser, græstrå, plastikmælkeflasker.
De sicilenske bjerggeders maver er vant til at fordøje
skraldets skarpe kanter. Lortene har mærkelige former. “

 

Bogen fremstår meget flot med Maria Molbechs kontrasttunge illustrationer på kraftigt papir. Dog er nogle af illustrationerne delvist forsvundet i en manglende margin, gemt mellem sidernes limning, og kommer ikke helt til deres ret. Alle eksemplarer af Under gulvet gror der planter er unikke med håndlimet ryg, hvilket er en mægtigt flot idé. Men resultatet er desværre for klumpet til at fungere rigtig godt, og på det eksemplar jeg har fået tilsendt, kan man faktisk ikke læse teksten på bogryggen ordentligt.

Sofie Hermansen Eriksdatter skriver fint og poetisk og formår at skrive en helt særlig stemning frem. Desværre kunne bogen godt trænge til en grundig korrektur – det var faktisk næsten umuligt for mig at finde et helt afsnit uden slåfejl, hvorfor mine citater ovenfor også indeholder sproglige fejl. Det er en skam for en bog, som ellers er gennemført udarbejdet af to talentfulde kunstnere.

Under gulvet gror der planter er en smuk bog, omend ikke uden fejl og mangler. Endnu engang er jeg begejstret over det æstetiske niveau i Forlaget Silkefyrets udgivelser. Det er virkelig en fryd at have en bog mellem hænderne, som ikke blot er smuk, men også eksperimenterende i sit æstetiske udtryk. Det kan de virkelig finde ud af.

Herfra en anbefaling til dig, der begejstres over kombinationen af tekst og illustrationer, og som godt kan lide en anderledes, poetisk læseoplevelse. Det er ikke en bog, der appellerer særlig bredt, men jeg skal være den første til at argumentere for den smalle litteraturs vigtighed. Herfra bliver det til 3/6 hjerter.

hjerter3

Køb et eksemplar af den smukke bog her.

Flere inspirerende forbilleder og smukke illustrationer i serien “Små mennesker, store drømme” – MARIE CURIE, AUDREY HEPBURN og ROSA PARKS

/ Litteraturformidleren.dk / 1 kommentar

Små mennesker, store drømme

Så er der nye bøger i den fine og anmelderroste serie Små mennesker, store drømme. Denne gang er det Marie Curie, Audrey Hepburn og Rosa Parks vi stifter bekendtskab med, i samme lækre format som altid. Lad os springe lige ud i det:

Processed with VSCO with 6 preset

Marie Curie

MARIE CURIE – historien om en kvindes kamp for uddannelse
Børnebiografi/billedbog – Forlaget Albert – 2018 – 32 sider – Isabel Sánchez Vegara – illustrationer af Frau Isa – oversat af Luna Svane Rodríguez – anmeldereksemplar fra forlaget

Marie Curie voksede op i Polen – i en tid, hvor kvinder ikke måtte gå på universitetet. I stedet for  at underordne sig dette, rejste hun væk fra sit hjemland og til Frankrig hvor hun kunne opfylde sin drøm om at studere matematik, kemi og fysik.  Med tiden blev hun en af de dygtigste og mest anerkendte forskere på området og står bag bl.a. opdagelsen af grundstofferne radium og polonium.

Bogen om Marie Curie fortæller gennem stemningsfulde og smukke illustrationer om Marie Curies rejse fra Polen til Frankrig, om hendes succes på skolebænken, om mødet med og tabet af kærligheden, om de store opdagelser og senere om anerkendelsen af hendes forskning i form af to nobelpriser. Men vigtigst af alt er det en fortælling om en kvinde, som trods modstand gik efter det hun drømte om og inspirerede de efterfølgende generationer.

Illustrationerne i bogen er som sagt rigtig fine, men alligevel ikke med samme kunstneriske niveau som fx i bogen om Frida Kahlo. Det gør bogen lidt mindre visuelt interessant, men dog stadig en anbefaling værdig.

Processed with VSCO with 6 preset

Audrey Hepburn

AUDREY HEPBURN – historien om en kvindes kamp for uddannelse
Børnebiografi/billedbog – Forlaget Albert – 2018 – 32 sider – Isabel Sánchez Vegara – illustrationer af Amaia Arrazola – oversat af Luna Svane Rodríguez – anmeldereksemplar fra forlaget

Audrey Hepburn vokser op i Holland under anden verdenskrig. Da krigen ender, drager hun til London for at forfølge sin drøm om at danse ballet. Balletten skiftes dog ud med musicalscenen og senere hen det store lærred som skuespiller i Hollywoodfilm. Audreys skuespilkarriere tager fart, og snart modtager hun en Oskar for sit arbejde. Hun stræbte hele livet efter at gør en forskel for mindre privilegerede børn og arbejdede for børns vilkår verden over bl.a. som Unicef-ambassadør.

Bogen om Audrey Hepburn er fin og velfortalt. Jeg var lidt skeptisk i forhold til hvor stor en inspiration hun mon udgør, men var meget positivt overrasket over at det for en gangs skyld ikke er hendes ofte omtalte smukke ydre, der karakteriserer hende. I stedet er det de ting, der faktisk betyder noget, der udgør rammen omkring hendes livsfortælling.

I bogen om Audrey Hepburn er vi igen tilbage i nogle lidt mere quirky illustrationer, som gør bogen særligt fin og underholdende.

Processed with VSCO with 6 preset

Rosa Parks

ROSA PARKS – kampen for lige rettigheder på tværs af hudfarve og køn
Børnebiografi/billedbog – Forlaget Albert – 2018 – 32 sider – Lisbeth Kaiser – illustrationer af Marta Antelo – oversat af Luna Svane Rodríguez – anmeldereksemplar fra forlaget

Rosa Parks voksede op i Alabama på et tidspunkt i historien hvor raceadskillelse var en selvfølge. Fra hun var barn kæmpede hun for at udrydde holdninger om, at nogle mennesker er mere værd end andre, qua deres hudfarve. Trods voldsom modstand og et par fængslinger fortsatte hun sin kamp og var bl.a. medvirkende til at få forskelsbehandlingen af forskellige hudfarver i busserne blev stoppet. Hun brugte hele sit liv på at kæmpe for lige rettigheder på tværs af køn og hudfarve.

Historien om Rosa Parks er i mine øjne en af de mest inspirerende blandt bøgerne i serien Små mennesker, store drømme. Måske fordi at de sager hun kæmpede for stadig er voldsomt aktuelle, trods hendes store indsats. Bogen adskiller sig fra de andre ved at have en anden forfatter, men det er ikke noget man mærker i læsningen. Den er muligvis en favorit indtil videre – men lad os nu se hvem vi skal læse om næste gang.

Alt i alt er de nyeste eksemplarer i serien Små mennesker, store drømme virkelig vellykkede. De er alle smukke bøger, inspirerende og underholdende og en virkelig god investering til børnebogreolen. Som jeg skrev i min omtale af den første bog (om Frida Kahlo), så er det så vigtigt at kunne tilbyde sine børn nogle sunde forbilleder og nogle børnbøger med både substans og høj æstetisk kvalitet. Mine allervarmeste anbefalinger!

Processed with VSCO with 6 preset

Små mennesker, STORE DRØMME

Sætter den fine serie af børnebøger også ild i dit samlergen? Find dem lige her: Marie, Audrey og Rosa.

Enestående debutroman om indfødte amerikanere – DER DER af Tommy Orange

/ Litteraturformidleren.dk / Skriv en kommentar

C095A5C3-9B9E-412D-A897-DF151E658577.jpg

Der der af Tommy Orange

Roman – Politikens forlag – 2018 – 288 sider – oversat fra engelsk af Rasmus Hastrup – omslag af Harvey Macaulay – sponsoreret: anmeldereksemplar fra forlaget

“Orvil vidste, at han ville danse, første gang han så en danser i fjernsynet. Han var tolv. Det var i november, så det var let at finde indianere på tv. Alle andre var gået i seng. Han zappede rundt mellem kanalerne, da han så ham. Der på skærmen, i fuldt ornat, bevægede danseren sig som om tyngdekraften betød noget andet for ham. Det mindede på en måde om breakdance, syntes Orvil, men på én gang nyt – endda cool – og ældgammelt. Der var så meget, han var gået glip af, så meget, han ikke havde fået. Ikke havde fået at vide. I det øjeblik, foran fjernsynet, vidste han det. Han var en del af noget. Noget man kunne danse til. “

Indfødte amerikanere, efterkommere af indianere bærer både på en unik kultur og på en blodig historie. I Der der møder vi tolv skæbner, tolv fortællinger om et folk, som man oftest kun hører om i datid. Hver fortæller de en glemt historie, om et indiansk folk, som er mere og andet end et karikeret ikon, en udklædning, et menneske i reservat. I romanen møder vi kvinder og mænd, unge og gamle, mennesker på kanten af afgrunden og mennesker i nogenlunde trivsel. Alle har de deres kulturelle ophav til fælles, alle er de mærket af den vold, der på flere forskellige niveauer blev begået og stadig begås mod det indianske folk. Alle fortællingerne har sammenhæng et sted, alle karaktererne har forbindelser til hinanden, træder ind og ud af hinandens liv, og fortællingen om de tolv skæbner kulminerer i en Powwow, i et intenst sidste kapitel.

Imponerende handlingsforløb og sammenhæng

Der der er en usædvanligt velkomponeret, handlingsmættet roman om en gruppe mennesker som gennem generationer er blevet marginaliseret eller glemt. Det er et spind af forskellige skæbnefortællinger og en historie om, hvordan ens kulturelle ophav kan have betydning for hele ens liv og ageren. Der der er en ualmindeligt velskrevet bog, som, når man først har givet sig i kast med den, er umulig at lægge fra sig igen.

Romanen sætter forskellige store emner på dagsordenen. Ud over hele det kulturelle aspekt så er emner som tab, sorg, svigt og forældreskab også gennemgående temaer. I kraft af den indianske kultur spiller natur, mystik og alternative behandlingsmetoder også en vigtig rolle. Og så er der desuden lagt i ovnen til en kritisk samtidsdiagnose, som da den ældre Bill oprøres over ungdommens forfald:

“Han kan ikke holde ud, at de unge får lov at være sådan nu til dags. Forkælede babyer alle til hobe. Ingen hård hud, ingen sejhed længere. Der er noget forkert ved det hele. Noget ved det evindelige skær fra telefonskærmene på deres ansigter, ved den alt for hurtige måde, de taster på deres telefoner på, deres kønsmæssigt flydende mode, deres ultra politisk korrekte adfærd, samtidig med at de mangler enhver form for sociale færdigheder og almindelig gammeldags høflighed. “

Det relativt store persongalleri fungerer, hver karakter former sproget, der er en klar stemning af den enkelte person i hvert kapitel. De hyppige synsvinkelskift og spring i tid og sted fungerer upåklageligt, omend jeg ind imellem måtte bladre tilbage i romanen, for at huske hvem den pågældende person nu var. Alle er de beskrevet så nuanceret, så forståeligt og jordnært, at det er svært at forestille sig at de er fiktive figurer og ikke mennesker af kød og blod. Karaktererne vokser under huden på læseren, bliver i følelserne, i erindringen længe efter bogens sidste side er læst.

E92BFAAB-008A-4DD8-91CF-F6C16F7C2BE0

Imponerende debut efterlader håb om mange flere bøger

Der der er Tommy Oranges debutroman, hvilket er mig helt uforståeligt. Relativt tidligt i bogen vidste jeg, at dette er en roman, jeg kommer til at læse igen. At man kan skrive noget så gennemført, velkomponeret, gennemresearchet, nuanceret og med et samtidigt historisk og litterært overblik, efterlader mig med en enorm respekt, nærmest ærefrygt, og en uslukkelig tørst efter mere fra hans hånd. Hvis du kun har tid til at læse én roman dette efterår, så lad det være denne. Nå ja, og så er bogen tilmed en fryd for øjet.

Herfra de varmeste anbefalinger og fuldt hus af hjerter – intet mindre kan gøre det.

6 hjerter

Køb dit eget eksemplar af bogen her – det vil du ikke fortryde!

Der_der_FINAL_2.indd

Mere højkvalitetslæsning til børnene – ELLA FITZGERALD & COCO CHANEL af Isabel Sánchez Vegara

/ Litteraturformidleren.dk / 3 kommentarer

44C78A54-C2B3-4C70-91F5-000613B6913B.jpg

Børnebøger/billedbiografier – Forlaget Albert – 2018 – hver 32 sider – oversat fra spansk af Luna Svane Rodríguez – sponsoreret: anmeldereksemplarer fra forlaget
Coco Chanel: illustrationer af Ana Albero | Ella Fitzgerald: illustrationer af Bàrbara Alca

Den høje kvalitet fra første bind i serien, Små mennesker, store drømme, fortsætter ufortrødent i seriens anden og tredje bog om henholdsvis Ella Fitzgerald og Coco Chanel. Anmeldelse af seriens første bog om Frida Kahlo kan læses her.

Coco Chanel levede et bemærkelsesværdigt liv. Gabrielle, som hun hed, boede som barn på børnehjem, hvor hun skilte sig ud fra de andre børn. Da hun blev voksen levede hun af at sy tøj om dagen og synge om natten. Og det var som sangerinde, hun blev kendt som Coco. Hun begyndte at fremstille hatte og blev med tiden et anerkendt navn i Paris. Herfra udviklede hun sin forretning og begyndte at skabe modetøj, som var mere behageligt at gå med, end tidens korsetter og stive gevandter. Det tøj, som i starten blev kaldt mærkeligt vandt ind og blev til det imperium, som Chanel er i dag. Og Coco Chanel er blevet et ikon, en kvinde som ikke lod sig begrænse af andres skepsis, og som, trods trange kår, skabte et navn for sig selv og et historisk stort modeimperium.

Ella Fitzgerald kom ligesom Coco Chanel fra trange kår. Som barn mistede hun sin mor og endte på børnehjem. Hun stak af og tjente til dagen og vejen ved at  synge og danse på Harlems gader. Da hun blev ældre, vandt hun en talentkonkurrence, hvilket blev hendes indgang til en karriere som jazzmusiker. Hun rejste land og rige rundt for at synge og fandt gennem musikken en helt særlig stil og udtryksform. Hun fik enorm succes og er i dag en af de absolut største jazzmusikere, verden har hørt. Ligesom Coco Chanel og Frida Kahlo skabte hun sin egen lykke, trods ringe odds. For som hun citeres for i bogen:

“Det er ikke vigtigt, hvor du kommer fra,  men hvor du er på vej hen”.

Gældende for alle tre udgivelser (der er flere på vej) i serien Små mennesker, store drømme er det, at de tilbyder kvalitetslæsning om sunde forbilleder, om mennesker som skabte en fantastisk tilværelse og et imponerende eftermæle for sig selv, selvom de startede livet tomhændet. Endnu en gang må jeg sige at bøgerne har taget os med storm herhjemme. Ikke blot er de afsindigt smukke, de lægger også op til refleksion og dialog, og så understreger de hvor værdifuldt det er at dyrke sit talent og turde tro på sig selv. Noget, der er så vigtigt for mig at lære mine døtre i en verden, hvor dit udseende ofte synes at være det vigtigste. Og hvor man ofte lærer ikke at føre sig for meget frem, ikke at satse noget eller umiddelbart at tro på egne evner. Jeg kan endnu engang ikke få armene ned af begejstring over den flotte bogserie, og vi skal uden tvivl have den komplette samling.

Hvis du også er nysgerrig på de næste bøger i serien kan du holde dig opdateret her. Der kan du også anskaffe dig de første bøger i serien.

Processed with VSCO with 6 preset

Processed with VSCO with 6 preset