Fabulerende og underholdende tekster om alt og intet – FABELAGTIGHEDER af Lars Emil Foder

FABELAGTIGHEDER af Lars Emil Foder 

Prosa – Forlaget Ekbátana – 2018 – 74 sider – omslag af Rakel Thorning-Vater – anmeldereksemplar fra forlaget

” Jeg forestiller mig en verden, ikke helt ulig vores, hvor man hellere vil ses på scenen end sidde skjult blandt tilskuerne, hellere lyse på lærredet end fortabe sig i mørket, hellere skrive bøgerne end forsvinde mellem deres sider osv. Jeg forestiller mig de overfyldte teaterscener og forladte publikumsrækker, de ulæste bøger der hober sig op på den knappe lagerplads, musik der brager ud over øde stadioner og festivalpladser og næsten ikke findes. Og så forestiller jeg mig én mand: manden der bare vil være publikummer. Den sidste publikummer. I grunden en ydmyg, næsten selvudslettende type, det er klart. Men nu er han en mand af betydning.”

Finurlige talemåder gøres konkrete og tankeeksperimenter køres helt ud på et sidespor i Lars Emil Foders prosadebut Fabelagtigheder.

Bogen er inddelt i 6 dele, adskilt af mørkegrønne sider og indeholdende alt fra vittigheder og drømme til eksistensfilosofiske tekster og digte. De to sidstnævnte er klart bogens mest vellykkede. I disse fabulerende små tekster serveres en god portion samfundskritik, et dissekerende blik på en verden, hvor vi alle vil ses og høres, men hvor ingen lytter, og en verden, hvor det lykkelige menneske er et fuldstændig uhørt særsyn, en uforståelig og måske ikke længere menneskelig skabning, som må bæres ud af s-toget i sin lykkelige lammelse og hentes af sin uforstående familie. Mangt og meget vendes på hovedet eller omtænkes, døden er en lille pige med en plastik-le. Og i fabelagtige drømme skimtes glimt af noget utopisk:

” Selv menneskene
havde menneskelige
egenskaber”

Fabelagtigheder

Omslaget, som er en fortolkning af tarotkortet “The Fool” illustrerer forfatteren som en gøglerfigur, jokeren, der står uden for kategori. Fint i tråd med bogen, som på sin vis står uden for genre, eller opfinder sin egen hybridgenre – fabelagtigheder. Fabelagtigheder er en bizar rutchetur i en kreativ hjerne, en drømmeagtig udsyrende række tankeeksperimenter. Den er et virvar af filosofiske tanker og onkelhumoristiske vittigheder.

Fabelagtigheder er underholdende, mærkværdig, samfundskritisk, eksperimenterende. Det er nok den eneste bog jeg har læst, der har fået mig til at grine højt, reflektere, rulle med øjnene og ryste på hovedet på samme tid. Bogen er faktisk lige dele genial og fjollet. Og bestemt en læsning værd. Herfra bliver det til 3/6 hjerter.

hjerter3

Find bogen lige her.

Sig det med bøger – de bedste litterære barselsgaver

Sponsoreret: Nogle af de omtale bøger er modtaget som anmeldereksemplarer.

Litterære barselsgaver

Det er ingen hemmelighed, at bøger oftest står øverst på ønskesedlerne herhjemme – hos både voksne og børn. Vi er en gennemført bibliofil familie. For litteratur kan det hele, underholde, oplyse, udvikle. Og bøger kan bruges i alle tænkelige situationer og ved alle lejligheder. Og her i min anden barsel har jeg tænkt en del på alle de bøger jeg omgiver mig med, og hvordan de bidrager positivt til så mange aspekter af min tilværelse som midlertidigt hjemmegående, barslende mor. Det slog mig, at bøger i mine øjne er den perfekte barselsgave (ja, eller værtindegave, fødselsdagsgave, fortsæt selv).

Derfor har jeg samlet et udpluk af de allerbedste litterære barselsgaver til bibliofile nyudklækkede forældre derude og deres poder. Hvis du skal på barselsbesøg hos sådan en type, så overvej lige at medbringe en af nedenstående lækkerbiskner. De holder meget længere end blomster!

Klassikeren – en langtidsholdbar boggave

Herhjemme elsker vi de gode gamle børnebogsklassikere. Når en bog får klassikerstatus, så er det fordi den kan noget særligt, og netop børnebogsklassikerne kan bl.a. det, at de er interessant og aktuel læsning gennem mange aldre. Vores toårige elsker Palle alene i verden, en bog, som jeg selv har fået læst højt utallige gange og senere hen selv læst med stor entusiasme. Med de fineste illustrationer af Arne Ungermann og den enkle men dybt relaterbare historie, er det en evergreen gennem hele barndommen. Eller Mis med de blå øjne, som kan noget helt særligt med sin minimalisme i både streg og fortælling. Sidstnævnte fungerer desuden virkelig godt som billedbog til de helt små, da illustrationerne er så enkle og kontrastede. Vores yngste på 6 uger er allerede opslugt af at stirre på de kontrastfyldte sider. Så selvom målgruppen lyder på børn 3+, så er der ingen grund til ikke at bruge bogen som visuel og sproglig stimulans tidligere. En klassiker er en virkelig fin og langtidsholdbar boggave, som desuden vækker nostalgiske følelser hos mange voksne – et sikkert barselshit!

Processed with VSCO with ku1 preset

Hvis du er interesseret i børnebogsklassikere, så bør du tjekke Gyldendals originale billedbogsklassikere ud. Formatet er ensrettet, og de er så fine og enkle med lærredsryg. Serien omfatter Mis med de blå øjne, Drengen i månen, Spørgejørgen og Palle alene i verden. Hvis man som jeg lider af samlermani, så er det nærmest umuligt ikke at anskaffe sig hele serien. Så er du advaret.

Rim, remser og sange – aktiverende og sprogstimulerende læsning

Børn elsker rim og rytme, og børn elsker sang. Desuden er rim og remser et virkelig godt understøttende værktøj, når børn skal lære sprogets flow og rytme. Jeg har været meget glad for de to nedenstående bøger, som jeg tror, de fleste småbørnsforældre ville sætte pris på:

Den store Halfdan for de små

Jeg har aldrig været særlig begejstret for De små synger. There, I said it. Den er i mine øjne forældet og visuelt helt afsindigt kedelig. Vi købte den i sin tid, fordi den på en eller anden måde er et must have på børneboghylden, men ærligt, så kender jeg ikke halvdelen af sangene i den. Derfor blev jeg vildt begejstret, da min ældste for nylig fik Den store Halfdan for de små i storesøstergave (i øvrigt den allermest værdsatte gave man kan medbringe, når man skal på barselsbesøg i et hjem med flere børn).

9788771052015.jpg

Så fint udformet med pop up-elementer og flapper man kan hive i. Og i en kvalitet, hvor en lettere hektisk toårig faktisk kan bruge den uden at flå flapper og pop up-figurer ud. Sangene er min generations barndomsnostalgi og illustrationerne super fine. Se mere her.

Halfdans ABC i papbogsformat

Apropos barndomsnostalgi, så er Halfdan Rasmussens klassiske ABC kommet i en børnefingervenlig udgave, i stift pap. Jeg elsker, at man gentænker børnelitteratur, som oprindeligt er målrettet større børn, så også de helt små kan få glæde af det. Forældre, som starter højtlæsning tidligt, giver deres børn de bedst mulige forudsætninger for at lære at tale. Og så er det bare en afsindigt fin bog at have stående.

Bogen er lidt af en moppedreng, så den skal ikke tabes over små barnefødder (en lektie, vi desværre lærte på den hårde måde med en lille blå fod til følge). Find den her.

Bøger, som inspirerer og tilbyder stærke forbilleder og sunde livsværdier

Selvom jeg har skrevet om de små billedbiografier fra serien “Små mennesker, store drømme” et par gange tidligere, vil jeg lige nævne dem igen. De rummer en række utroligt smukke bøger om inspirerende mennesker, som trods trange kår fulgte deres drømme og bedrev noget stort i livet.

I mine øjne, er det en virkelig fin gave at give bøger, som kan hjælpe forældre til at give deres børn nogle solide livsværdier og et stærkt selvværd. Igen vil jeg påpege, at selvom bøgerne er målrettet ældre børn, så er illustrationerne i sig selv interessante for små børn. Og så er det nogle bøger, som kan danne grundlag for mere og dybere samtale med barnet som årene går. Tjek bøgerne ud her.

Normudfordrende læsning til børn og deres forældre

At præsentere børn for en diversitet og mangfoldighed i verden er i mine øjne en kærlighedshandling, som har til formål at give barnet plads til at udvikle sig i hvilken som helst retning, det skulle ønske. Det er accept og frihed. Derfor kan en fin barselsgave også være en indgang til at åbne op for nye perspektiver på verden for sit barn. For jeg tror, mange forældre synes det er svært at tale diversitet på et niveau, børn kan forstå.

Fantasifuld og normbrydende højtlæsning

Gæt hvad jeg er er titlen på en af de få kønsfrie børnebøger på det danske bogmarked. Bogen handler om tre børn, som leger og bruger deres fantasi. Der er ingen kønsdefinition af de tre børn, og de forholder sig til hinanden som legekammerater i frem for at forstå hinanden som prædeterminerede,  modsatrettede køn. På den måde åbnes der op for en kønsfrihed, som man desværre sjældent støder på i danske børnebøger.

forside_3_edited1

Man behøver absolut ikke at være kønsneutral opdrager for at kunne bruge bogen til at give sine børn et frirum for begrænsende kønsopdeling. Med større børn vil man desuden  kunne starte en dialog om køn, normer og begrænsninger i læsningen. Se mere om den fine børnebog her.

Feministisk opdragelse – Brev til en nybagt forælder

Man kan godt få brug for lidt intellektuelle vitaminindsprøjtninger, når ens hverdag kredser om mælkeindtag, bleskift og babysnak. Chimamanda Ngozi Adichie har skrevet en bog til nybagte forældre om, hvordan man opdrager sit barn feministisk og formår at etablere et ligestillet forældreskab.

Brev-til-en-nybagt-foraelder-Et-feministisk-manifest-i-femten-punkter--E-bog

Bogen, som startede som et brev til Adichies veninde, da hun var blevet mor, er virkelig velskrevet og rummer 15 forslag til, hvordan man kan gribe det an, når man opdrager sit barn til ligestilling mellem køn.
Bogen er skrevet på et sprog, som er forståeligt og interessant, selv med ammehjerne. Find den fine lille bog her.

En hjælp til at fastholde de tidlige minder – babys bog

Babys eller barnets bog er et koncept, der deler vandene. Det er en bog, der kræver tid og overskud, og som måske er kilde til dårlig samvittighed, når den ikke bliver brugt flittigt nok. Desuden er der nogen, der ikke føler et behov for at lagre minder andre steder end i hjernen og hjertet. Men hvis dit barslende bekendtskab er til den slags,  så er her et bud på en helt fantastisk fin barnets bog. Det skal siges, at der så absolut er langt mellem snapsene, når det kommer til babys bog, og jeg har søgt hårdt og længe efter en, der ikke er helt vildt grim, kønnet, pussenusset eller indholdsmæssigt elendig. Det var et meget svært projekt, skal jeg hilse at sige. Og så stødte jeg på Babys bog med mumitroldene, som netop er udkommet hos Carlsen.

Bogen er så fin og lækker i kvaliteten, den rummer alt det relevante og så er den ikke mindst spækket med de fineste små mumi-citater. Desuden kan den fine bog suppleres med fire søde små mumi papbøger i en gaveæske. Oplagt til den mumielskende forælder! Babys bog med mumitroldene finder du her og Mine første mumibøger gavesættet kan findes her.

Gavekort til lydbøger – når læsetiden er knap

Afhængigt af hvor soveglad en baby man er blevet beriget med, har man måske ikke meget tid til at sidde og fordybe sig i en bog. Derfor kan det måske være en god idé, at overveje et gavekort til abonnement på lydbøger til de nyudklækkede forældre i stedet. Der findes efterhånden en række gode tjenester, som har mange interessante bøger tilgængelige. Tjek fx Politiken books, Mofibo eller Storytel, som alle tilbyder gavekort.

Har jeg glemt noget? Så smid endelig en kommentar i kommentarfeltet!

Bogklubnoter #1


Snapchat-203393705

Ost, rødvin og feminisme – whats not to like?

Bogklubnoter er en ny kategori på Kulturkulten.

Siden jeg i sommer sammen med en veninde har startet en feministisk bogklub, har konceptet vækket en række tanker hos mig. For jeg synes at ideen om en læseklub er fantastisk af så mange årsager.

Rammerne omkring Feministisk bogklub er simple og selvfølgelige; de deltagende skal besidde en eller anden grad af interesse for feminisme. Hvilken bog/hvilke bøger vi skal læse besluttes af den der har værtsrollen, og værtsrollen går på tur fra gang til gang. Alle typer litteratur er velkomne, skønlitteratur, faglitteratur, tungt, let, stort og småt.

Første møde i bogklubben blev afholdt i fredags, og valget af litteratur faldt på Donna Haraways to essentielle essays, The Cyborg Manifesto og Situated Knowledges. Essays vi var enige om var forholdsvis svære at læse – særligt på engelsk. Men vi kom igennem og fik snakket teksterne godt igennem, og så fik vi også snakket en masse udenom – helt perfekt.

De to essays er bestemt anbefalelsesværdige til den feminismeinteresserede læser. Haraways drilske formidlingsform, gennemsyret af ironi og med en nærmest flabet tvetydighed, var, trods sværhedsgraden, overraskende underholdende. Og så er det enormt tankevækkende, at Haraway har skrevet overvejelser om teknologi og mennesker i 1984, som er så højaktuelle og rammende i en nutidig kontekst.

I bogklubben er vi indtil videre 8 medlemmer. Nogle kender hinanden, andre ikke endnu, men tilfælles har vi altså en interesse for feministisk litteratur og læsning. Og det er ét af de fantastiske elementer i bogklub-konceptet: Potentialet for dannelse af nye fællesskaber. Af andre opturs-elementer kan nævnes muligheden for at holde sin hjerne i gang (let’s face it, mit post-studerende-jeg er ikke halvt så opsøgende når det kommer til akademisk udfordrende litteratur, som jeg havde forventet. Hjernen bliver hurtigt doven og magelig). Desuden er det vanvittigt hyggeligt, og en kærkommen undskyldning for at fylde sig med ost og rødvin.

Hvis bogklubkonceptet virker tiltalende, og man ikke helt kan overskue selv at stable det på benene, så er der heldigvis masser af hjælp at hente. De fleste biblioteker har etablerede bogklubber til en bred palet af læsere, samt mulighed for at byde ind med bogklubber til bestemte genrer og aldersgrupper. Se f.eks. Københavns Hovedbiblioteks tilbud her.

Næste gang vi mødes i Feministisk bogklub, i november, skal vi læse “Zami: A new spelling of my name” af Audre Lorde, hvilket jeg ser frem til. Så der skal lyde en kæmpe opfordring herfra, i tråd med tidligere indlæg om litterær nysgerrighed: Opsøg noget nyt, lad dig udfordre i din læsning og opdag værdien i at tale med andre om den litteratur du har læst. Det kan kun tilføre din læsning noget positivt.

LÆSESTAKKEN: AUGUST

IMG_20170830_114253.jpg

Det var så den sommer. Hvis man ellers kan kalde det for sommer. Til gengæld har det tvivlsomme vejr været en oplagt undskyldning for at sidde indenfor med benene oppe og læse en masse gode bøger.

Min august har budt på lidt af hvert; hele tre debutanter – heraf to romaner og en enkelt digtsamling, essays fra altid inspirerende Siri Hustvedt, farvefulde bøger og kontrastfulde, farveløse bøger, store læseoplevelser og mindre skuffelser. Her er en lille opsummering:

EN KVINDE SER PÅ MÆND DER SER PÅ KVINDER af Siri Hustvedt

Louisiana Literature-aktuelle Siri Hustvedt har bedrevet noget af en bog med En kvinde ser på mænd der ser på kvinder. Hun berører kunst, køn, feminisme, (den fejlagtige) adskillelse af krop og sind, og så bygger hun bro mellem naturvidenskab og humaniora, hvilket er særdeles tiltrængt. Det har sjældent været så stor en fornøjelse at læse essays om forholdsvis træge emner, som i dette tilfælde. Læs hele anmeldelsen her.

VI ER VEL HELTE  af  Liv Nimand Duvå

Fantastisk smuk og velskrevet debutroman  fra dansk Liv Nimand Duvå, om alkoholisme, sorg, svigt og om det særlige afhængighedsforhold der opstår mellem et barn og en forælder med et misbrug. Læs den. Og læs anmeldelsen her.

DER ER ALTID NOGEN AT BEFRI af Johanne Kirstine Fall

Endnu en stærk debut! Johanne Kirstine Falls har bedrevet en roman om anoreksi og psykiatri, som ikke bare er velskrevet, men også fuld af selvironi og humor. Læs mere her.

TERMIN – EN FREMSTILLING AF VOLD I NORGE af Henrik Nor-Hansen

En lille, smuk roman, som gennem en eksperimenterende form belyser volden i samfundet og i sproget. Jeg var dog noget skuffet over denne roman, der ikke levede op til mine forventninger. Læs hvorfor i den fulde anmeldelse.

AT SYNKE ET OCEAN af Jesper Gaarskjær

En stærk skønlitterær debut, om at leve et priviligeret liv i en verden fuld af krig og død. Stærk og ubehagelig læsning, som dog var en smuk litterær oplevelse. Jesper Gaarskjær har styr på sin rytme og form, og jeg var allround ret begejstret. Læs mere om digtsamlingen her.

Nu kan efteråret bare komme an – jeg har en masse spændende læsning på programmet, blandt andet en komedie om kærlighed, utroskab, løgn og bedrag, en børnebogsklassiker, en kridhvid skønhed og meget andet lækkert. Følg med, også på Facebook og Instagram!

 

EN KVINDE SER PÅ MÆND DER SER PÅ KVINDER af Siri Hustvedt

mde

EN KVINDE SER PÅ MÆND DER SER PÅ KVINDER af Siri Hustvedt

Oversat fra engelsk: A Woman Looking at Men Looking at Women – Essaysamling – Lindhardt & Ringhof – 672 s. – udgivet 21.08.17 – anmeldereksemplar fra forlaget

“Tvivlen er frugtbar, fordi den åbner tænkeren for fremmede tanker. Tvivlen er en spørgsmåls-generator. Descartes’ grundlæggende spørgsmål: Hvad kan vi og hvad kan vi ikke opnå vished om, virker fortsat forfriskende, selvom hans svar ikke var tilfredsstillende, hverken for mig eller mange andre. En af de få universalier, når det gælder idéer, kunne måske være, at spørgsmål normalt er bedre end svar.”

Siri Hustvedts essaysamling En kvinde ser på mænd der ser på kvinder er netop udkommet på dansk. Bogen er tredelt, og stiller et forfriskende spørgsmålstegn ved en lang række fænomener. Dette værende essays der behandler relationen mellem kunst, køn og perception – bl.a. de kønsspecifikke forskelle der er mellem mand og kvinde i kunsten – både som kunstner og som motiv. Der stilles spørgsmålstegn ved en kønnet diskurs i kunsten – noget så simpelt som at kvinder i kunstværker sjældent bærer et efternavn – modsat deres motivfæller af andet køn. Eller en kritik af den økonomiske forskel der er på kønnene i arbejdet med kunst, såvel som på resten af arbejdsmarkedet; marginaliseringen af den kvindelige kunstner. Altid billigere til salg end den mandlige kunstners værker, ofte reduceret til “kvindekunst”.

Kunstoplevelsen forklares som både subjektiv og kontekstafhængig, i den forstand, at værket i sig selv aldrig er kunstoplevelsen, men at den først opstår i modtagerens møde med værket og i den samtidige kobling til modtagerens tidligere erfaringer. Siri Hustvedt påpeger det, at et kunstværk øjeblikkeligt værdiforringes, når det afsløres som kopi, som et klart eksempel på den kontekstuelle vigtighed i kunsten; at kunsten til dels bliver til kunst i den fortid man forstår den med, i værkets nære relation til kunstneren.

Kunstværkets abstrakte virke gøres konkret i Siri Hustvedts beskrivelse: “(…) kunstnere er kannibaler. Vi æder andre kunstnere og de bliver en del af os – i kød og blod – for derpå at blive tømt ud i vores værker”. Deri ligger både en beskrivelse af inspirationens funktion, og en beskrivelse af den subjektive konsumering af kunstværket og kunstoplevelsen. Vores oplevelser af kunst bliver aldrig identiske, fordi værket i sig selv ikke er færdigt. Vi  må hver især æde og fordøje kunsten for at opleve den.

Et andet essay diskuterer forholdet mellem det åndelige og det fysiske og den dikotomiske adskillelse af krop og sind, der er typisk i vestlig filosofi. Vi hører bl.a. om Siri Hustvedts oplevelser med at undervise psykiatriske patienter i at skrive, om de positive virkninger det har og om en psykiatrihistorisk udvikling mod medicinering frem for forskning i alternative behandlingsmetoder.

Og jeg kunne blive ved med at henvise til interessante passager i bogen, for der er afsindigt mange af dem.

En kvinde ser på mænd der ser på kvinder er et opgør med en dikotomisk forståelse af humaniora og naturvidenskab, krop og sind, syg og rask. Et filosofisk brobygningsprojekt. Patriarkalske magtstrukturerer afsløres og grænser udviskes. Det er skarpsindige observationer leveret nærværende og humoristisk.

Siri Hustvedt er og bliver en ualmindelig dygtig formidler. I denne nye essaysamling, såvel som i sine skønlitterære udgivelser, både fanger og fastholder hun sin læser med et udsøgt skriftsprogligt talent. Hun formår ikke blot at formidle videnskabeligt stof, så det bliver forståeligt og tilgængeligt, men også underholdende og indbydende. Med sit gennemgående, insisterende personlige pronomen prikker hun til den skarpe adskillelse af videnskaberne – hun selv er indbegrebet af en af pointerne i En kvinde ser på mænd der ser på kvinder; at verden ikke binær og splittet, men at man godt kan være litterat og naturvidenskabelig på samme tid – og noget helt tredje, fjerde og femte. At man skal forblive nysgerrig, stille spørgsmål og ikke lade sig fastdefinere som noget bestemt. Med stor begejstring slugte jeg Siri Hustvedts tankevækkende mursten, som får 5/6 hjerter herfra.

hjerter5

Siri Hustvedt kan opleves på Louisiana Literature i weekenden, hvilket er et af mine absolutte højdepunkter på programmet.