Bogtanker #11 – Børnelitteratur – hvad er det, den kan, og hvorfor er det vigtigt?

maj 2, 2019 / Litteraturformidleren.dk / 1 kommentar

Det er vist ingen hemmelighed, at vi er bidt af en gal bog herhjemme. Og det med god grund. For hvor er det dog berigende at læse, hvor er det et fantastisk sted at befinde sig – i litteraturen. Al forskning i børns læsning peger på et utal af fordele, hvilket jeg kun kan nikke genkendende til. Skal jeg tale ud fra egne oplevelser kan jeg sige, at vi herhjemme har haft stor gavn og glæde af børnelitteraturens mange gaver:

Højtlæsning stimulerer barnets sprogudvikling og har en effekt fra barnet er helt lille. Bare det at høre sproget talt, at føle det nærvær højtlæsningen giver, er guld værd og har betydning for barnets videre udvikling i forhold til sprog og læsning.
Højtlæsning – og historier i det hele taget – udvikler barnets fantasi og evne til at tænke kreativt. Vi hører ofte fra børnehaven og fra andre i vores børnenetværk at vores ældste datter Rita er enormt god til at lege. Opfindsom, kreativ, selvsikker og fantasifuld. Og en stor del af de talenter vil jeg mene er blomstret ud af de mange historier vi har læst og de mange gode samtaler og lege der er udsprunget deraf.
Bøger åbner verden. Det gælder sådan set både for børn og voksne. Når man læser, ser man verden gennem nye øjne og får nye perspektiver og vinkler på sig selv og sin omverden. For tiden arbejder jeg gennem vores højtlæsning herhjemme på at tale med min ældste datter om familier. Hvad vil det sige at være en familie? Hvordan bliver man en familie? Hvilke forskellige slags familier kender vi, og hvilke slags familier er nye for os? Bøger er gode til at åbne op for emner, som vi ikke nødvendigvis støder på i vores hverdag. Og jeg ønsker virkelig at åbne så mange låger som muligt, så det er helt naturligt for mine børn at møde børn fra andre familiekonstellationer. Noget, der godt kan være en udfordring for en familie, der er så konventionelt sammensat som vores. Og her er der stor hjælp at hente i børnelitteraturen.
Højtlæsning avler nysgerrighed og vidensbegærlighed. Børn, der vokser op med bøger bliver i meget højere grad læsende voksne end børn der ikke gør. Og hvor jeg dog ønsker mig, at mine børn skal finde ro i litteraturen, når omverdenen bliver mere og mere hektisk og digitaliseret. Bøger er et frirum.
Litteratur er et almenmenneskeligt fællesskab. Hvis du nogensinde føler dig alene og forkert, så er der uden tvivl forståelse at hente i litteraturen. For du er aldrig alene, og der er altid skrevet bøger om det, du går og tumler med. Der er så meget genkendelse og identifikation at finde i litteraturen. Og jeg får næsten lyst til at smide et #dueraldrigalene – men så bliver det næsten for corny.

Der er ca. 1000 andre punkter, som jeg ikke har med her. Hvis der er flere fordele ved læsning, som du synes skal tilføjes, så smid endelig en kommentar. Og husk at undertegnede, samt mange folkebiblioteker tilbyder oplæg om børns læsning og dialogisk læsning, hvis du har brug for redskaber til at få kickstartet din højtlæsning.

[“Reklame” – de afbildede bøger er anmeldereksemplarer fra forlagene]

BOGTANKER #10 – Bøger er med til at skabe verden – derfor har vi et ansvar

marts 28, 2019 / Litteraturformidleren.dk / 1 kommentar

I starten af året henvendte en unavngiven forfatter sig til mig med henblik på at få sin bog anmeldt på Litteraturformidleren.dk. Og som det ind imellem er tilfældet, så sagde jeg ja, selvom der ikke medfulgte en læseprøve eller lignende. Da jeg omsider fik tid til at kigge på bogen forleden, kunne jeg fra første side forstå, at bogen var noget, som jeg slet ikke kunne stå inde for at give taletid. Jeg læste hele bogen og blev kun bekræftet. Side op og ned med nedgørende holdninger til forskellige typer mennesker, nærmest alle former for udskamning man kan komme i tanke om, fra hudfarve, til kropsstørrelse, slutshaming og en overordnet forskruet holdning til kvinder. Og med en fuldstændig giftig maskulinitet som centrum. Av.

Måske der var en større mening med ubehagelighederne, en udstilling af alverdens idioti, en ironisk distance mellem linjerne, men det fremgik faktisk overhovedet ikke. Jeg kunne ikke fremlæse nogen som helst mening, hvor gerne jeg end ville. Og de nedladende holdninger tjente for mig at se ikke noget formål. Det føltes lidt som når man overhører racistiske/sexistiske/etc. jokes og forventes at være underholdt. Underholdt eller sippet, that is.

Som jeg ser det, var der to mulige veje at gå; Jeg kunne skrive en lang, vred anmeldelse af bogen og få afløb for mine frustrationer. Det virkede som udgangspunkt som den mest empowering måde at gribe sagen an på, og det var helt sikkert det, jeg umiddelbart havde lyst til. Jeg er så træt af alt det kroppe, der “falder udenfor” idealet – og i særdeleshed kvindekroppe – skal stå model til. Jeg er så træt af at blive kaldt sart og hysterisk, når jeg siger fra, når jeg mærker mine grænser bliver udfordret.

Den anden meningsfulde mulighed var at lukke bogen, sende den tilbage hvor den kom fra, insistere på, at den slags ikke er litteratur, som jeg vil bruge tid og spalteplads på at nævne – som i mine øjne ikke bør få opmærksomhed nogen steder fra. Jeg vil ikke forurene mit domæne med den slags. For selvom der er god mening i at italesætte de her problemer, så vi kan ændre dem, så er der også bare et aspekt af eksponering og promovering i at skrive om bøger og vise dem frem. Og al omtale er som bekendt god omtale.

Jeg er af den overbevisning, at sproget og dermed i høj grad litteraturen har indflydelse på hvordan vi opfatter verden. Så at tale om litteratur, som viderefører den her slags holdninger og værdier, med et kritisk blik eller ej, er i mine øjne med til at videreføre ideerne. Selvom jeg er stor tilhænger af ideen om det frie ord, så skal den her type bøger ties ihjel, på mit domæne i hvert fald. Og så må jeg få afløb på anden vis, som i nærværende indlæg, uden navn og titels nævnelse.

Jeg sendte forfatteren en forklarende mail og fik en meget forstående og venlig mail retur. End of story. Men jeg er fortsat i tvivl om, hvad der er den bedste løsning. Måske har jeg ikke før nu reflekteret over, hvad jeg egentlig ønsker at min formidlingskanal her skal rumme. Andet end at den skal være et inkluderende og behageligt rum. Og mangfoldigt. Men altså ikke promovering for værdier jeg ikke kan stå inde for.

BOGTANKER #9 – Kvinder drager omsorg og mænd tager på eventyr

marts 4, 2019 / Litteraturformidleren.dk / Skriv en kommentar

Herhjemme læser vi mange bøger, børnbøger som voksenbøger. Og når vi skal vælge hvilke bøger vi skal læse højt af, falder valget meget ofte på Jakob Martin Strids bøger. Vi elsker hans fantasifulde fortællinger og ditto illustrationer, som både underholder min datter på tre og os voksne. Helt fantastisk gode og vildt populære børnebøger. Men. For her kommer et stort men:

Da jeg læste Mimbo Jimbo og den lange vinter for min datter forleden, gik noget op for mig, som jeg ikke hidtil har tænkt noget videre over. Spoileralert til de af jer, der ikke har læst den endnu; bogen slutter med et besøg hos Mumbomor. Hun har tilsyneladende ikke opdaget at vinteren og snevejret har været helt ekstremt, for hun har bare stået i køkkenet og bagt kager som hun plejer.

Og her slog det mig – nærmest uden undtagelse, så er Strids kvindelige figurer alle skåret over samme kønsstereotype, passive kam. Mumbomor og Frømor er altid i køkkenet iklædt forklæde. I Mormors gebis har Farmor ventet derhjemme med maden klar i et år, fordi hendes mand er sejlet væk i sin sofa. Tigermor i Mimbo Jimbo passer på sin unge og venter på at få hjælp. Som tak giver hun Mimbo og Mumbo bananer. Omsorg og mad, dét er tilsyneladende hvad kvinder kan. Samtidig er alle bærende karakterer af hankøn. Løven i Mormors gebis har endda “fået” hunløven Gitte, en lækker lille sag, der ligger og pynter i hans bur. Da det først gik op for mig, gik der mildest talt et stort skår i glæden over de fine børnebøger. De er så tydeligt et billede på en stadig patriarkalsk gennemsyring af vores samfund, sind og dermed også vores børnebøger. Man ser det faktisk ikke nødvendigvis, før man leder efter det, fordi det er så indlejret, naturaliseret. Men hvis man ser efter, så står skævvridningen fuldstændig klart. Vores børnelitteratur er med til at lære vores børn om verden og bærer derfor et ansvar.

Jeg ønsker mig en børnelitteratur (og mere generelt en verden), som er mere inkluderende, hvor alle typer personer kan spille hovedrollen, hvor det ikke er utænkeligt at det er far, der sørger for familien og bager kager hver lørdag. Jeg ønsker mig andet og mere end drengekarakterer, som mine døtre kan spejle sig i og lade sig inspirere af.

Af vrede, frustration og harme vokser heldigvis også produktivitet, og jeg er i fuld gang med selv at lave nogle mere nuancerede børnebøger til mine døtre. I mellemtiden modtager jeg med kyshånd gode, sjove og smukke bøger, som er lidt mindre gammeldags og patriarkalsk forurenede.

Billederne er lånt fra Gyldendal.dk

En smuk, personlig og betydningsfuld gave til en ven – vennebogen til voksne – MINE VENNER

februar 15, 2019 / Litteraturformidleren.dk / Skriv en kommentar

Bogen er modtaget som gave fra forlaget

Processed with VSCO with 6 preset

I barndommen var noget af det bedste jeg vidste, når mine gode venner skrev i min vennebog. Disse vennebøger var typisk mangefarvede, gerne med nogle Disney-figurer på omslaget og med altid relevante spørgsmål som “Hvad er din livret?” eller “Hvilket fag kan du bedst lide i skolen?”. Vi brugte mange frikvarterer på at udfylde siderne i hinandens vennebøger. Mange af de mennesker, der stadig er mine bedste venner i dag, er samlet i de bøger – de ligger i min skuffe og er en lille tidslomme, et minde om hvordan det var at være barn, hvad vi interesserede os for, og på hvilken måde vi var venner.

I voksenlivet ses vi stadig, men naturligvis ikke ligeså ofte. Og måske netop derfor er det så vigtigt at holde fast i hinanden, at gøre noget aktivt for at holde venskabet tæt og ikke mindst at værdsætte hinanden og sætte ord på hvorfor netop vi er venner.

Forlaget Fortæl har udgivet en vennebog, som den vi kender fra barndommen, men rettet mod voksne venner og i en seriøst æstetisk opgraderet version. Bogen Mine venner er virkelig lækker med satinbånd som bogmærke og håndindbundet i lærredsomslag. Her kan op til 16 venner skrive om sig selv og deres forhold til en bestemt person – en helt fantastisk personlig gave.

Jeg gav bogen til en af mine bedste venner og gamle roomie, da hun for nyligt havde fødselsdag. Hun blev overrasket og glad og jeg tror og håber, at det er en bog, der vil gøre hende glad i mange år fremover.

Processed with VSCO with 6 preset

Vennebogen er meget enkel at lave. Man opretter en bruger og en bog på forlagets hjemmeside og kan derefter invitere folk til at skrive deres bidrag i den. Jeg sendte bare et link til folk og en deadline, og så gik det helt af sig selv. Da min fastsatte deadline kom, modtog jeg en mail om, at jeg kunne gennemse og bestille ordren – eller udskyde deadline. Hjemmesiden giver også mulighed for at sende rykkere gennem systemet til de, der ikke har svaret endnu – meget rart, hvis det ikke er personer, man ikke kender så godt.

Det er også ganske ligetil at skrive sit bidrag i bogen. 25 spørgsmål omhandler en selv og derefter skal man svare på 25 spørgsmål om ens forhold til bogens hovedperson. Ved nogle af spørgsmålene har man mulighed for at skifte spørgsmålet ud, hvilket er meget rart. For et par af spørgsmålene var ret svære at svare ordentligt på. Egentlig kunne jeg godt have tænkt mig denne mulighed i større udstrækning, og med endnu flere spørgsmål at vælge imellem. Men det kan selvfølgelig også blive for kompliceret.

Alt i alt er Mine venner en virkelig smuk og gennemarbejdet bog. Selvom den blå farve ikke lige ville være mit førstevalg, så er det utroligt flot bog, og det er tydeligt, at bogen er lavet af en dygtig bogbinder (vel egentlig en af de sidste?). Og den detalje at bogen er håndindbundet tilfører altså bare noget ekstra. Det mærkes dog også på prisen, som er i den lidt høje ende (650,-). Så hvis du står og mangler en personlig gave til en ven, der har fødselsdag, skal giftes, konfirmeres, eller som bare har fortjent at føle sig elsket, så er Mine venner et godt bud på en virkelig god og kærlig gave, som vil få enhver til at føle sig værdsat.

Opret en vennebog til en du holder af her.

Nytårsforsæt for 2019 – skriv mere

december 27, 2018december 24, 2018 / Litteraturformidleren.dk / Skriv en kommentar

[reklame – eksemplar modtaget som gave fra forlaget]

Som så mange andre i mit fag har jeg oceaner af skuffeskriv liggende, en bunke, der er vokset støt siden jeg lærte at bruge en blyant og sammensætte bogstaver til ord.

Og som så mange andre voksne mennesker med jobs, interesser, småbørn, udfordrede koncentrationsevner og alt for få timer i døgnet, har jeg de seneste år haft svært ved at få skrevet så meget som jeg gerne ville. Dagen er én lang prioritering og ofte falder skriveriet ud af planen, ganske enkelt fordi det er en af de nemmere ting at nedprioritere.

Men nu går vi et nyt år i møde og i den forbindelse også en tid, hvor vi ser tilbage på det år der er gået og frem på det, der ligger for vores fødder.

Hvad har vi brugt 2018 på? Hvad nåede vi på denne endeløse liste af ting, som vi gerne ville? Og hvad vil vi gerne bruge mere tid på i det nye år?

En af de ting, som jeg gerne vil dyrke mere i 2019 er uden tvivl mit skriveri. Jeg savner at skrive, jeg får energi af at skrive. En dag vil jeg gerne have en mere eller mindre færdig tekst, og ikke bare et papirkaotisk hjem fuldt af uafsluttede sætninger og halvhjertede tekstbidder.

Motivationen for at få skrevet dagligt kommer ikke ud af det blå, må jeg erkende. Selvom behovet for at skrive er allestedsnærværende. Derfor prøver jeg i det kommende år at holde ild i motivationen med en forfatterkalender – en daglig reminder om hvad jeg gerne vil. Og en strukturerende hjælpende hånd til faktisk at få det gjort.

Forfatterkalenderen indeholder ugentlige målsætninger for skriveriet og ud over det en masse skrivetips fra etablerede forfattere, en litterær kalender over hvilke litteraturbegivenheder 2019 byder på, sider til tracking af læste bøger, information om biblioteksafgifter og en masse andet.

Mest relevant for mig er uden tvivl ugeoversigterne, hvor man kan sætte mål for sig selv og sin skrivning. Til de helt grønne forfatterspirer er der forskellige skriveøvelser og tips til markedsføring af sig selv som forfatter. Til de mere garvede er der oversigt over de manuskripter man har ude at flyve, information om biblioteksafgifter og sider til at holde styr på ens litterære netværk. Så bliver det vist ikke nemmere at strukturere sit liv som skrivende menneske. Skal du også skrive mere i det nye år?

Godt nytår og god skrivelyst!

Kalenderen kan anskaffes hos Byens Forlag eller i din lokale boghandel.

Sig det med bøger – de bedste litterære barselsgaver

juli 30, 2018 / Litteraturformidleren.dk / Skriv en kommentar

Sponsoreret: Nogle af de omtale bøger er modtaget som anmeldereksemplarer.

Litterære barselsgaver

Det er ingen hemmelighed, at bøger oftest står øverst på ønskesedlerne herhjemme – hos både voksne og børn. Vi er en gennemført bibliofil familie. For litteratur kan det hele, underholde, oplyse, udvikle. Og bøger kan bruges i alle tænkelige situationer og ved alle lejligheder. Og her i min anden barsel har jeg tænkt en del på alle de bøger jeg omgiver mig med, og hvordan de bidrager positivt til så mange aspekter af min tilværelse som midlertidigt hjemmegående, barslende mor. Det slog mig, at bøger i mine øjne er den perfekte barselsgave (ja, eller værtindegave, fødselsdagsgave, fortsæt selv).

Derfor har jeg samlet et udpluk af de allerbedste litterære barselsgaver til bibliofile nyudklækkede forældre derude og deres poder. Hvis du skal på barselsbesøg hos sådan en type, så overvej lige at medbringe en af nedenstående lækkerbiskner. De holder meget længere end blomster!

Klassikeren – en langtidsholdbar boggave

Herhjemme elsker vi de gode gamle børnebogsklassikere. Når en bog får klassikerstatus, så er det fordi den kan noget særligt, og netop børnebogsklassikerne kan bl.a. det, at de er interessant og aktuel læsning gennem mange aldre. Vores toårige elsker Palle alene i verden, en bog, som jeg selv har fået læst højt utallige gange og senere hen selv læst med stor entusiasme. Med de fineste illustrationer af Arne Ungermann og den enkle men dybt relaterbare historie, er det en evergreen gennem hele barndommen. Eller Mis med de blå øjne, som kan noget helt særligt med sin minimalisme i både streg og fortælling. Sidstnævnte fungerer desuden virkelig godt som billedbog til de helt små, da illustrationerne er så enkle og kontrastede. Vores yngste på 6 uger er allerede opslugt af at stirre på de kontrastfyldte sider. Så selvom målgruppen lyder på børn 3+, så er der ingen grund til ikke at bruge bogen som visuel og sproglig stimulans tidligere. En klassiker er en virkelig fin og langtidsholdbar boggave, som desuden vækker nostalgiske følelser hos mange voksne – et sikkert barselshit!

Processed with VSCO with ku1 preset

Hvis du er interesseret i børnebogsklassikere, så bør du tjekke Gyldendals originale billedbogsklassikere ud. Formatet er ensrettet, og de er så fine og enkle med lærredsryg. Serien omfatter Mis med de blå øjne, Drengen i månen, Spørgejørgen og Palle alene i verden. Hvis man som jeg lider af samlermani, så er det nærmest umuligt ikke at anskaffe sig hele serien. Så er du advaret.

Rim, remser og sange – aktiverende og sprogstimulerende læsning

Børn elsker rim og rytme, og børn elsker sang. Desuden er rim og remser et virkelig godt understøttende værktøj, når børn skal lære sprogets flow og rytme. Jeg har været meget glad for de to nedenstående bøger, som jeg tror, de fleste småbørnsforældre ville sætte pris på:

Den store Halfdan for de små

Jeg har aldrig været særlig begejstret for De små synger. There, I said it. Den er i mine øjne forældet og visuelt helt afsindigt kedelig. Vi købte den i sin tid, fordi den på en eller anden måde er et must have på børneboghylden, men ærligt, så kender jeg ikke halvdelen af sangene i den. Derfor blev jeg vildt begejstret, da min ældste for nylig fik Den store Halfdan for de små i storesøstergave (i øvrigt den allermest værdsatte gave man kan medbringe, når man skal på barselsbesøg i et hjem med flere børn).

Så fint udformet med pop up-elementer og flapper man kan hive i. Og i en kvalitet, hvor en lettere hektisk toårig faktisk kan bruge den uden at flå flapper og pop up-figurer ud. Sangene er min generations barndomsnostalgi og illustrationerne super fine. Se mere her.

Halfdans ABC i papbogsformat

Apropos barndomsnostalgi, så er Halfdan Rasmussens klassiske ABC kommet i en børnefingervenlig udgave, i stift pap. Jeg elsker, at man gentænker børnelitteratur, som oprindeligt er målrettet større børn, så også de helt små kan få glæde af det. Forældre, som starter højtlæsning tidligt, giver deres børn de bedst mulige forudsætninger for at lære at tale. Og så er det bare en afsindigt fin bog at have stående.

edf

Bogen er lidt af en moppedreng, så den skal ikke tabes over små barnefødder (en lektie, vi desværre lærte på den hårde måde med en lille blå fod til følge). Find den her.

Bøger, som inspirerer og tilbyder stærke forbilleder og sunde livsværdier

Selvom jeg har skrevet om de små billedbiografier fra serien “Små mennesker, store drømme” et par gange tidligere, vil jeg lige nævne dem igen. De rummer en række utroligt smukke bøger om inspirerende mennesker, som trods trange kår fulgte deres drømme og bedrev noget stort i livet.

Processed with VSCO with 6 preset

cof

I mine øjne, er det en virkelig fin gave at give bøger, som kan hjælpe forældre til at give deres børn nogle solide livsværdier og et stærkt selvværd. Igen vil jeg påpege, at selvom bøgerne er målrettet ældre børn, så er illustrationerne i sig selv interessante for små børn. Og så er det nogle bøger, som kan danne grundlag for mere og dybere samtale med barnet som årene går. Tjek bøgerne ud her.

Normudfordrende læsning til børn og deres forældre

At præsentere børn for en diversitet og mangfoldighed i verden er i mine øjne en kærlighedshandling, som har til formål at give barnet plads til at udvikle sig i hvilken som helst retning, det skulle ønske. Det er accept og frihed. Derfor kan en fin barselsgave også være en indgang til at åbne op for nye perspektiver på verden for sit barn. For jeg tror, mange forældre synes det er svært at tale diversitet på et niveau, børn kan forstå.

Fantasifuld og normbrydende højtlæsning

Gæt hvad jeg er er titlen på en af de få kønsfrie børnebøger på det danske bogmarked. Bogen handler om tre børn, som leger og bruger deres fantasi. Der er ingen kønsdefinition af de tre børn, og de forholder sig til hinanden som legekammerater i frem for at forstå hinanden som prædeterminerede, modsatrettede køn. På den måde åbnes der op for en kønsfrihed, som man desværre sjældent støder på i danske børnebøger.

forside_3_edited1

Man behøver absolut ikke at være kønsneutral opdrager for at kunne bruge bogen til at give sine børn et frirum for begrænsende kønsopdeling. Med større børn vil man desuden kunne starte en dialog om køn, normer og begrænsninger i læsningen. Se mere om den fine børnebog her.

Feministisk opdragelse – Brev til en nybagt forælder

Man kan godt få brug for lidt intellektuelle vitaminindsprøjtninger, når ens hverdag kredser om mælkeindtag, bleskift og babysnak. Chimamanda Ngozi Adichie har skrevet en bog til nybagte forældre om, hvordan man opdrager sit barn feministisk og formår at etablere et ligestillet forældreskab.

Brev-til-en-nybagt-foraelder-Et-feministisk-manifest-i-femten-punkter--E-bog

Bogen, som startede som et brev til Adichies veninde, da hun var blevet mor, er virkelig velskrevet og rummer 15 forslag til, hvordan man kan gribe det an, når man opdrager sit barn til ligestilling mellem køn.
Bogen er skrevet på et sprog, som er forståeligt og interessant, selv med ammehjerne. Find den fine lille bog her.

En hjælp til at fastholde de tidlige minder – babys bog

Babys eller barnets bog er et koncept, der deler vandene. Det er en bog, der kræver tid og overskud, og som måske er kilde til dårlig samvittighed, når den ikke bliver brugt flittigt nok. Desuden er der nogen, der ikke føler et behov for at lagre minder andre steder end i hjernen og hjertet. Men hvis dit barslende bekendtskab er til den slags, så er her et bud på en helt fantastisk fin barnets bog. Det skal siges, at der så absolut er langt mellem snapsene, når det kommer til babys bog, og jeg har søgt hårdt og længe efter en, der ikke er helt vildt grim, kønnet, pussenusset eller indholdsmæssigt elendig. Det var et meget svært projekt, skal jeg hilse at sige. Og så stødte jeg på Babys bog med mumitroldene, som netop er udkommet hos Carlsen.

Processed with VSCO with c3 preset

Bogen er så fin og lækker i kvaliteten, den rummer alt det relevante og så er den ikke mindst spækket med de fineste små mumi-citater. Desuden kan den fine bog suppleres med fire søde små mumi papbøger i en gaveæske. Oplagt til den mumielskende forælder! Babys bog med mumitroldene finder du her og Mine første mumibøger gavesættet kan findes her.

Gavekort til lydbøger – når læsetiden er knap

Afhængigt af hvor soveglad en baby man er blevet beriget med, har man måske ikke meget tid til at sidde og fordybe sig i en bog. Derfor kan det måske være en god idé, at overveje et gavekort til abonnement på lydbøger til de nyudklækkede forældre i stedet. Der findes efterhånden en række gode tjenester, som har mange interessante bøger tilgængelige. Tjek fx Politiken books, Mofibo eller Storytel, som alle tilbyder gavekort.

Har jeg glemt noget? Så smid endelig en kommentar i kommentarfeltet!

BOGTANKER #8: Tips til højtlæsning med dit barn: DIALOGISK LÆSNING

maj 28, 2018 / Litteraturformidleren.dk / 3 kommentarer

Hvordan læser du højt for dit barn?

Du er sikkert ofte stødt på begrebet dialogisk læsning, hvis du interesserer dig for børnelitteratur og børns læsning. Dialogisk læsning er, som navnet indikerer, en måde at læse højt for dit barn på, hvor man lægger op til dialog og inddragelse, frem for “bare” at læse op fra bogen.

Det lyder måske banalt, men jeg er faktisk stødt på en hel del forældre gennem mit arbejde, som aldrig havde overvejet at man kunne gribe oplæsning af en bog anderledes an end den oplagte variant – slavisk oplæsning fra første bogstav til det sidste.

Dialogisk læsning er et vigtigt redskab fordi det styrker dit barns ordforråd, sprogforståelse og refleksionsniveau. Fra at være en passiv lytter, lærer du dit barn at reflektere over bogens indhold, tage stilling, være nysgerrig, og i sidste ende selv at blive en aktiv læser. Undersøgelser peger på, at den inddragende måde at læse højt for børn på, både støtter den tidlige sprogudvikling, barnets koncentrationsevne og i sidste ende barnets egen læselyst. Desuden er det ofte lettere at fastholde et barns opmærksomhed i længere tid, hvis de selv deltager aktivt.

Hvis du ikke tidligere har tænkt over at læse dialogisk med dit barn og ikke ved hvordan du skal gribe det an, så er der masser af hjælp at hente, både på internettet og hos din lokale børnebibliotekar. Men her får du mine egne helt basic udgangspunkter, som du måske kan bruge til noget:

Spørg ind. Til ALT, små og store ting. Til billeder, forsiden, titlen, personerne i bogen, handlingen, barnets følelser omkring det, der sker i bogen, barnets egne erfaringer med lignende situationer. Det kan være alt fra “Har du selv set en ko? Hvor henne?”, “Larven spiser chokoladekage og blommer og vandmelon. Hvad kan du bedst lide? Hvad fik du til morgenmad?”, til “Kan du huske hvad der så sker? Fandt pigen hjem til sin mor igen? Hvordan gjorde hun det?” osv osv.

Forhold dig åben og nysgerrig, og lær dit barns niveau at kende. Stil åbne, nysgerrige spørgsmål og tag dig altid god tid til at lytte. Spørgsmålenes abstraktionsgrad afhænger selvfølgelig af barnet, en etårig vil fx kunne svare på hvad dyrene i bogen siger, mens en toårig måske vil kunne huske eller forholde sig til den videre handling. Fokuser hellere på at fastholde og udvikle samtalen, end at læse historien til ende. Jeg vil desuden understrege, at det aldrig er for tidligt at starte med at læse højt for sit barn. Selvom det måske kan virke fjollet at læse højt for en lille baby, så er det at høre det talte sprog et helt afgørende fundament, når man skal til at lære sproget selv. Oplæsning giver altså ikke først mening når barnet er i stand til at forstå bogens handling eller kommunikere verbalt.

Prøv dig frem med forskellige tilgange. Er dit barn glad for at tale om det visuelle i bogen? Eller har du et barn, der kan huske handlingen og gerne selv vil fortælle? Er der nogle aktuelle elementer i jeres bøger, som i kan tale om? Har I fx lige set en hest i weekenden eller spist det samme mad som nogen i en af bøgerne? Kan du få dit barn til at fortælle om det? Er der nogle særlige emner som interesserer dit barn meget? Eller som netop dit barn kan relatere til? Med andre ord; prøv en anden vinkel, hvis du har et barn, der er mindre villig til at hoppe med på en dialog i læsningen.

Det er vigtigt at huske på, at børns tilgang til læsning er noget anderledes end voksnes. Når jeg selv læser en roman, foretrækker jeg at læse i lange stræk, uden afbrydelser og forstyrrende strøtanker. Men børn har en anden løbende refleksion og en koncentrationsevne, der er noget kortere, så de vil uanset hvad opleve en hel del tankeafstikkere på vejen i højtlæsningen. I stedet for at se den uafbrudte oplæsning som koncentrationstræning, kan man altså byde alle tankeafstikkerne velkomne – invitere dem ind i læsningen – og på den måde få en mere nuanceret læseoplevelse, både for barnet og for den voksne. Det er desuden en gave til oplæseren, når man for hundredesyttende gang skal læse den samme Kaj-bog, at oplæsningen ikke er identisk med den sidste og den før det.

Hvis du er nysgerrig på børnebøger, som egner sig godt til dialogisk læsning, kan du finde mine bud her på bloggen, under kategorien dialogisk læsning i højre side.

KULTURKULTEN ÆNDRER NAVN TIL LITTERATURFORMIDLEREN.DK

januar 31, 2018februar 15, 2018 / Litteraturformidleren.dk / Skriv en kommentar

litteraturformidleren.dk okker.jpg

Der har længe været ændringer undervejs, og nu sker det! Kulturkulten.com nærmer sig hastigt sin 1 års fødselsdag, og sådanne milepæle lægger op til refleksion og status.

Det har været et virkelig spændende år for Kulturkulten. Nye samarbejdspartnere, forskellige formidlingseksperimenter og vigtigst af alt – afsindigt mange store litterære oplevelser.

Kulturkultens spæde udgangspunkt var formidling af en bred palet af kultur. Som uddannet kulturformidler var det det, der som udgangspunkt gav mening. Men som månederne er gået, må jeg erkende at litteraturen er og bliver det altoverskyggende fokus for bloggen og for mig personligt.

Det nye navn er altså ikke som sådan indgangen til en ny linje, eller en ny type blog. Det er i højere grad en konkretisering i forhold til hvad det er bloggen reelt beskæftiger sig med. Med nyt navn og ny visuel identitet går Kulturkulten spændende tider i møde i 2018, som litteraturformidleren.dk.

Jeg håber fortsat I har lyst til at læse med, og ris, ros, kommentarer og forslag er som altid meget velkomne – nu på bloggens nye kontaktmail,
litteraturformidleren.dk@gmail.com.

BOGTANKER #7: Om at tage sig tid til at læse – og skrive

november 26, 2017 / Litteraturformidleren.dk / Skriv en kommentar

IMG_20170628_202625_870

Det er meget forskelligt, hvor ofte der sker noget herinde på Kulturkulten. Der er perioder med anmeldelser og indlæg flere dage i træk, og så er der perioder, som nu, hvor læsningen går noget langsommere, hvor jeg af den ene eller anden grund ikke får udgivet noget i ugevis.

Fra Kulturkultens spæde start har jeg været helt afklaret med at det er et projekt der kører udelukkende på lyst og derfor aldrig må blive en stressfaktor. Og selvom bøgerne tårner sig op i enorme stakke, og jeg ingenlunde når månedens anmeldelsesplan, er det indtil videre lykkedes mig at undgå at stresse over det. For jeg kommer jo dertil på et tidspunkt. Og livet er bare lidt ekstra hektisk lige nu, og det er ok.

Jeg er ikke verdens hurtigste læser – omend heller ikke den langsomste. Jeg bliver ret let distraheret, hvilket er lettere problematisk, når det meste af min læsetid foregår i toget i myldretiden til og fra job (og stillezonen sjældent er særlig stille, ahem…)

Jeg læser tit tilbage i en bog, fordi der lige var et eller andet, der kom op igen, noget som pludselig var mærkeligt, eller som blev interessant for fortællingen igen. Jeg læser efter deadlines, men ret løse og fleksible deadlines, for jeg vil altid hellere anmelde en bog lidt sent, end jeg vil sjuske mig igennem læsningen. Og det er både for min egen og for bogens afsenders skyld.

Uanset om en bog falder i min smag eller ej, føler jeg behov for at have taget hvert et ord ind, hvis jeg skal kunne gå ud og udtale mig kvalificeret om den. Og når et menneske har lagt så meget tid og energi i et projekt, som en forfatter nødvendigvis lægger i en bog, så kan man heller ikke være andet bekendt.

Nu vil jeg tilbringe resten af søndagen som man bør, helt langsomt, deadlinefrit og med litterær fordybelse.

BOGTANKER #6: LITTERÆR NYSGERRIGHED

september 3, 2017august 30, 2017 / Litteraturformidleren.dk / 1 kommentar

cof

Du har måske oplevet det – at tale om bøger med en ven eller bekendt, som tidligt i samtalen smider det tunge kort: “Jeg læser kun (indsæt genre)”. Ligesom “Jeg hører kun hvad de spiller i radioen”, eller “Jeg spiser kun mad der ikke er krydret”. Hvad end det handler om bøger, mad, musik, kulturelle oplevelser, eller noget helt femte, så er det en udmelding, som jeg gang på gang ærgrer mig over. Giv din hjerne noget udfordring!

Jeg får flashback til følelsen fra min spæde ungdom i provinsen. Det forventedes, at man valgte side og forholdt sig hovedløst loyalt til denne. Er du poptøs? Eller skater? Hop så ned i én af kasserne – og bliv der!

Det er et menneskeligt grundvilkår at søge kategorisering. At finde et fællesskab i, at tilhøre en gruppe, at gøre det samme som de andre i gruppen. At genkende sig selv i gentagelsen. Og når det kommer til musik og litteratur, så er det faktisk stadig sådan, i det ellers så (nogenlunde) nuancerede voksenliv. Hvis du primært læser krimi, så er du en bestemt type. Hvis du kun læser svært tilgængelig faglitteratur, bestemte dagblade og få snævre skønlitterære udgivelser, så er du en anden, men ligeså karikeret type. Og det samme, hvis du erklærer din kærlighed til young adult og kærlighedsdramaer. Du er hvad du læser, og det er vel sådan set også ok. Det jeg læser siger i hvert fald noget om, hvem jeg er, og hvad jeg interesserer mig for. Men det bliver i mine øjne problematisk, når vi søger en bestemt genre eller form i en grad, hvor alt andet udelukkes, hvor den litterære nysgerrighed blokeres. For der stopper vores potentiale for udvikling også.

Selv har jeg haft nogle af de største øjenåbnende bogoplevelser i mødet med litteratur som jeg ikke selv umiddelbart ville have valgt. Når man er under uddannelse støder man, i hvert fald på universitetet, ofte på denne type læsning, men i voksenlivet er det slut med pligtlæsning og derfor også, for nogens vedkommende, slut med at udfordre sig selv litterært. Og dét synes jeg er ærgerligt.

Så en venlig opfordring herfra; hold aldrig op med at være nysgerrig og opsøgende. Lad aldrig dig selv begrænse af hvad du plejer og ikke plejer at læse. Forsøg dig med en bog i ny og næ, som ikke nødvendigvis er et oplagt valg for dig. Det værste der kan ske, er, at du bliver bekræftet i at bogen ikke faldt i din smag. Eller også bliver du positivt overrasket og får en helt unik læseoplevelse med dig.