Uendelig lidelse af Sun Pin
Novella – Forlaget Korridor – 2019 – oversat af Sidse Laugesen – omslag af Ida Marie Terkildsen – anmeldereksemplar fra forlaget
“Frygtløst og med løftet pande havde hun forberedt sin egen ofring. Men hvad nu hvis han ikke ville ligge med hende, når hun ren og fin trådte frem og gjorde sig til? Så ville lejligheden være uden for deres rækkevidde. Og dog, hvad betød ydmygelserne imod denne ene mulighed for en lejlighed? En skyskraber fór forbi vinduet, så en kæmpereklame, en smuk mand med et gådefuldt, lokkende smil. Nutidens smukke mænd kunne bryste sig af kønsløshed. Kønnenes forskelle blev langsomt udvisket, forsvandt, mænd blev som kvinder, mens kvinder blev som mænd. Hun så ud på højhusene og tænkte på verden og alle dens mange kolosser, menneskehedens begær, arme strakt mod verden, pengene, magtens monstrøsiteter. Og mens hun tøvede, tænkte hun på, hvordan hun kunne ligge med denne udmattede, gamle mand. Hvilken uendelig skam, hvis ikke han ville ligge med hende. Og tårerne trillede. “
Chu Nanhong bor med sin kæreste, Zhang Qun, og et andet ungt par i en lille, klaustrofobisk lejlighed i en pulserende, tæt befolket kinesisk storby. Hun er freelanceskribent og tjener minimalt men drømmer om en større lejlighed, mere frihed, flere muligheder. Da Zhang Qun en dag kommer hjem fra sit arbejde på en skole og fortæller, at der af hans arbejdsplads vil blive stillet lejligheder til rådighed for nogle få heldige medarbejdere, bringes Chu Nanhongs begær efter et bedre liv i kog, og hun sætter sig for at gøre alt hvad der står i hendes magt for at få fingrene i en af lejlighederne.
Uendelig lidelse giver et for mig ret nyt indblik i den kinesiske samfundsstruktur, og man mærker tydeligt hvordan magt og privilegier er ganske uligeligt fordelt. Og – ikke ulig det danske samfund – er penge en meget direkte vej til at klatre op ad den sociale rangstige. Men hvilken valuta er gyldig, hvis man ikke har penge på kontoen?
Chu Nanhong ser ingen anden udvej end at forføre den mand, der står for fordeling af lejlighederne. Hun tager sine mest klædelige kjoler på, gør sig så attraktiv som muligt, og tropper uanmeldt op på hans kontor. Hun prøver alle tænkelige tilgange, men lige lidt nytter det. Han virker fuldstændigt upåvirket af hendes desperate forsøg på indsmigren. Så let giver hun dog ikke op, der er altid en ny dag, en ny kjole og en ny måde at forføre ham på. Da situationen virker allermest håbløs og tåkrummende, sker der noget. Hun finder frem til hans sande længsel, og jeg tør godt afsløre så meget, at historien – og magtbalancen – tager en uventet drejning.
Det er med stor fornøjelse, jeg har læst Sun Pin. Hun har en helt særlig evne til at skrive dystert, nærmest uden en skygge af håb, og alligevel ramme en til tider ret humoristisk tone. Skriften er voldsom og intens og samtidig meget elegant, og bogen demonstrerer meget fint hvad det er en god novella skal kunne. Der bliver skrevet utroligt meget på få sider, handlingen er hurtigt eskalerende og man sidder tilbage med følelsen af at have læst et stort, fyldigt værk.
Chu Nanhong er en meget voldsom karakter. Kaotisk, presset til sit yderste, emmer hun af desperation, sortsyn og selvforagt:
“Endnu en dag døde mellem hænderne på hende. Hun havde drukket tre kopper kaffe og fremtvunget otte hundrede tegn, otte hundrede, ikke engang nok til at betale for kaffen. Når først man sank så dybt, at man begyndte at sælge sig selv, så var løbet kørt, og i sidste ende kom det vel ud på et, om man solgte sin krop eller solgte sin skrift. Bag solbriller og med computer på ryggen gik hun hjemad mod den blodrøde sol, der sprang mellem højhusene. Hjemme ventede kampen om køkkenet, en kamp, der lignede morgenens kamp om toilettet til forveksling. Sådan fortsatte det dag ud og dag ind, uge for uge. Og som hun gik, trillede en tåre ned bag solbrillens glas, en tåre, som ingen så, og som hun lod løbe, mens hun rettede blikket mod den mægtige aftensol og lod det hvile dér, længe, længe. Hun huskede årene som ung, hip kunstnerinde. Tænk, at hun nu få år senere var sunket så dybt, forvandlet til en ussel, lille ordkræmmer. Ja, ofte havde hun en deprimerende følelse af at befinde sig endnu længere nede i hierarkiet, som luderen, der trækker på gaden”
Chu Nanhong er en interessant karakter, netop fordi hun er desperat. Fordi hun handler med den desperates grænseløshed. Selvom hun agerer på en fornedrende måde og rummer alle de mindre kønne, utiltalende følelser, så kommer man hurtigt til at holde af hende. Hun er et billede på den desperation, der præger Kinas yngre befolkning i en tid med økonomisk usikkerhed og sociale spændinger.
Bogen, som er en del af Korridors forrygende novellaserie, er meget smuk i al sin enkelthed. Skarp grafik og enkle, fine farver. Mat og blank, mørk og lys. De øvrige nytilkomne bøger i novella-serien – som fortjener deres helt eget indlæg hver især – er de smukkeste bøger, jeg længe har set. Med enkle illustrationer, de smukkeste, støvede nuancer kantfarver og tilmed bogmærker, der passer til. Gennemført. En anbefalingsværdig bog, der er hurtigt læst, og som helt sikkert vil kalde på en genlæsning eller to. En obligatorisk julegave til dig selv og alle dine litteraturelskende venner. Fem ud af seks hjerter.
LITTERATURFORMIDLEREN.DK 