Dagbog

Start 2020 med overblik, struktur og kreativitet – Bullet Journal-metoden af Ryder Caroll

/ Litteraturformidleren.dk / Skriv en kommentar

Processed with VSCO with 6 preset

Bullet Journal-metoden af Ryder Caroll

Nu er januar så småt ved at være et overstået, gråt kapitel, den værste champagnehovedpine er blot et sløret minde, og nogle morgener er der dét der særlige over lyset. Det lys, der bebuder, at vi går lysere tider i møde. Når vi når dertil på året, mærker jeg altid den samme sprudlen, forventning og et støt stigende energiniveau. Jeg går i gang med hovedrengøring, vinduerne skal pudses, så lyset kan komme ind i vinterhulen, og så får jeg en overvældende lyst til at drømme om det kommende år og planlægge. Hvis du har det ligesom jeg, er det måske nu, du skal i gang med planlægningen af året. Og hvilken bedre måde er der at få styr på drømme og planer, end ved at nedfælde og visualisere dem? Her kommer bullet journal-metoden ind i billedet.

Det er ikke en ny trend, det der med bullet journals. Faktisk har min Instagram bugnet af smukt dekorerede sider fra bullet journals i årevis. Men det er stadig en virkelig god måde at tracke sit liv og planlægge fremtiden på, mens man samtidig er kreativ og mærker den meditative effekt ved at skabe små ordner på prikket papir. Til de endnu uindviede kan man sige, at en bullet journal er en kobling af en dagbog, en to-do liste og en ønskeliste – et overblik over fortid, nutid og fremtid i ét system.

Selv har jeg praktisk talt ingen erfaring med at bruge en bullet journal, så for første gang i bloggens historie har jeg fået hjælp af en gæsteanmelder – Charlotte, som er hardcore bullet journalizer (ja, det ord fandt jeg selv på. Kald det sprogudvikling.). Hun har de seneste måneder afprøvet bogen Bullet Journal-metoden, som er en guide til, hvordan man kan bruge sin bullet journal på forskellige måder:

Jeg skulle mene, at jeg er rimelig meget i målgruppen for denne bog. Mit hoved er ofte ved at eksplodere af tanker, følelser og idéer – som ofte aldrig bliver til andet end en begyndelse. Jeg har altid haft en notesbog til alt, lister, post-its, og glemt dem undervejs, så jeg ikke vidste, hvor jeg nu havde nedskrevet dén tanke, eller hvordan jeg nu skulle definere den nye tanke, for at vide hvilken notesbog, den skulle nedfældes i. Udbyttet af disse notesbøger har været lettere utilfredsstillende.

Jeg blev draget af Bullet Journal-metoden nok først og fremmest på grund af de kreative løsninger, der skinnede ud af telefonskærmen fra Instagram. Men da jeg undersøgte nærmere om den mere praktiske idé bag, blev jeg hooked. Forfatteren fremhæver i begyndelsen hvad man vil få ud af at læse bogen. Idéen er at bruge sin tid meningsfuldt. Det var behagelig læsning, og jeg følte mig i hyggeligt og hjælpsomt selskab.

Sproget er meget jordnært, og teksten er suppleret med eksempler fra forskellige mennesker, der har fundet værdi ved brug af metoden. Til tider kunne det føles lidt højtravende at læse om noget så simpelt som at føre notesbog, men den handler om mere end det, og jeg synes den gav god mening og nogle gode fifs. Bogen er meget let læst, og den egner sig godt til at lære en nybegynder ud i den ædle bullet journal-kunst, men fungerer derudover også som hjælpsomt opslagsværk efterfølgende. Jeg er muligvis ikke den rette til at udtale mig om, hvordan bogen ændrede mit liv og hjalp mig til at opnå de vildeste mål. Trods dette, har jeg haft glæde af bogen. Det har givet mig noget ro på tankerne at have tingene samlet. Det er hyggeligt at nørkle med og være lidt kreativ, samtidig med at jeg har styr på mine planer og tanker. En Bullet Journal kan betragtes som en ”levende selvbiografi”, og hvordan fortællingen skal gå, må man ikke glemme, er man en stor del af vejen heldigvis selv herre over at fortælle.

Hvis 2020 bliver året, hvor du skal ind i bullet journal-gamet, så er Bullet Journal-metoden et rigtig godt sted at starte.

Læs mere om Bullet Journal-metoden her.

Anmeldereksemplar fra forlaget.

 

Nyt liv til et af de vigtigste vidnesbyrd om jødeforfølgelserne under 2. verdenskrig – Anne Franks Dagbog, Graphic Diary bearbejdet af Ari Folman og David Polonsky

/ Litteraturformidleren.dk / Skriv en kommentar

Grafisk roman – Lindhardt og Ringhof – 2019 – 160 sider – oversat til dansk af Karsten Nielsen – anmeldereksemplar fra forlaget

Umiddelbart lyder det som en lettere udfordrende opgave i mine ører, at lave en ny udgave af den ikoniske Anne Franks Dagbog – og så i graphic novel formatet. Mine første tanker var, at man ikke kan pille ved en så vigtig og alvorlig bog. Alligevel var jeg intrigued, og jeg må sige at mine første tanker virkelig er gjort til skamme.

De fleste kender nok til den hjerteskærende fortælling om familien Frank som skjuler sig  for nazisterne i en hengemt lejlighed kaldet Baghuset under den 2. verdenskrigs tyske besættelse af Holland. Dagbogen beskriver tilværelsen i Baghuset, hvor familien Frank, bestående af Anne, storesøsteren Margot, moren Edith og faren Otto, lever sammen med 4 andre jødiske flygtninge. Vi følger Anne som beskriver hverdagen i skjul og livet som teenager med humørsvingninger, forelskelser og frustrationer med megen humor og sarkasme. Det er på mange måder en interessant fortælling, både fordi Anne formår at indkapsle præcis hvordan det er at være en teenagepige (som jeg svagt erindrer det, et sted i hukommelsens tåger), og fordi det skildrer en så ekstrem situation, som det er at være lukket inde i en lille lejlighed mange mennesker sammen, uden mulighed for at gå udenfor eller have et privatliv. Hun betroer sig til sin dagbog, kaldet Kitty, som bliver hendes private space, den eneste fortrolige hun har:

“Jeg tænker på, om du, elskede Kitty, nogensinde har det som en ko, der skal tygge drøv på de samme fortærskede nyheder igen og igen. Jeg vil tro, du synes det er uudholdeligt, Kitty. De voksne har for vane at gentage deres historier i én uendelighed, og sagen er, at hver gang en af os otte åbner munden, kan de syv andre gøre historien færdig”

Perioden i Baghuset beskrives så nært og indlevende, og det er fuldstændigt ulidelig læsning, når vi på forhånd ved at dagbogen slutter da familien afsløres og sendes i koncentrationslejre, hvor alle pånær Otto Frank dør.

I den grafiske bearbejdning af Anne Franks Dagbog er der selvsagt skåret en del af originalmanuskriptet fra – faktisk fremgår det af forfatterens note i slutningen af bogen, at den grafiske roman ville fylde hele 3500 sider og tage 10 år at færdiggøre, skulle den rumme hele den originale dagbog. Bogen rummer en blanding af klassiske tegneseriefirkanter og hele tekstsider hvor dagbogssider gengives 1:1. Det fungerer enormt godt, selvom jeg tørstede efter flere af Anne Franks fantastisk velformulerede sætninger gennem læsningen. Det er nok en typisk craving fra en serieromanlæser som først for nyligt har begivet sig ind i den grafiske romans intense, mere ordknappe univers.

At læse den grafiske bearbejdning af Anne Franks Dagbog føltes i høj grad som en invitation ind i den originale dagbog, som jeg uden tvivl skal genlæse snarest. På den måde kan bogen blive gateway for nye læsere som ikke tidligere har givet sig i kast med Anne Franks Dagbog. Og det er i mine øjne det der er så fantastisk ved graphic novel genren, at den rammer en målgruppe som måske ikke havde fattet interesse for den oprindelige bog ellers. Den kan lokke nye læsere ind i litteraturen. På samme måde som den tidligere på året udgivne grafiske roman om Jammers Minde tager et klassikerværk og giver det nyt liv – og lykkes helt enormt godt med det. Anne Franks Dagbog – Graphic Diary er en virkelig fin bog, som jeg anbefaler bredt. Fem ud af seks hjerter.

hjerter5

Find den flotte bog her.

Nytårsforsæt for 2019 – skriv mere

/ Litteraturformidleren.dk / Skriv en kommentar

[reklame – eksemplar modtaget som gave fra forlaget]

Som så mange andre i mit fag har jeg oceaner af skuffeskriv liggende, en bunke, der er vokset støt siden jeg lærte at bruge en blyant og sammensætte bogstaver til ord.

Og som så mange andre voksne mennesker med jobs, interesser, småbørn, udfordrede koncentrationsevner og alt for få timer i døgnet, har jeg de seneste år haft svært ved at få skrevet så meget som jeg gerne ville. Dagen er én lang prioritering og ofte falder skriveriet ud af planen, ganske enkelt fordi det er en af de nemmere ting at nedprioritere.

Men nu går vi et nyt år i møde og i den forbindelse også en tid, hvor vi ser tilbage på det år der er gået og frem på det, der ligger for vores fødder.

Hvad har vi brugt 2018 på? Hvad nåede vi på denne endeløse liste af ting, som vi gerne ville? Og hvad vil vi gerne bruge mere tid på i det nye år? 

En af de ting, som jeg gerne vil dyrke mere i 2019 er uden tvivl mit skriveri. Jeg savner at skrive, jeg får energi af at skrive. En dag vil jeg gerne have en mere eller mindre færdig tekst, og ikke bare et papirkaotisk hjem fuldt af uafsluttede sætninger og halvhjertede tekstbidder.

Motivationen for at få skrevet dagligt kommer ikke ud af det blå, må jeg erkende. Selvom behovet for at skrive er allestedsnærværende. Derfor prøver jeg i det kommende år at holde ild i motivationen med en forfatterkalender – en daglig reminder om hvad jeg gerne vil. Og en strukturerende hjælpende hånd til faktisk at få det gjort.

Forfatterkalenderen indeholder ugentlige målsætninger for skriveriet og ud over det en  masse skrivetips fra etablerede forfattere, en litterær kalender over hvilke litteraturbegivenheder 2019 byder på, sider til tracking af læste bøger, information om biblioteksafgifter og en masse andet.

Mest  relevant for mig er uden tvivl ugeoversigterne, hvor man kan sætte mål for sig selv og sin skrivning. Til de helt grønne forfatterspirer er der forskellige skriveøvelser og tips til markedsføring af sig selv som forfatter. Til de mere garvede er der oversigt over de manuskripter man har ude at flyve, information om biblioteksafgifter og sider til at holde styr på ens litterære netværk. Så bliver det vist ikke nemmere at strukturere sit liv som skrivende menneske. Skal du også skrive mere i det nye år?

Godt nytår og god skrivelyst!

Kalenderen kan anskaffes hos Byens Forlag eller i din lokale boghandel.

Dagbogsnotater om hverdagen, om at skrive, om den sårbare krop og om ikke at slå til – KROPPEN ER EN SI af Julie Top-Nørgaard

/ Litteraturformidleren.dk / Skriv en kommentar

KROPPEN ER EN SI af Julie Top-Nørgaard

Processed with VSCO with 6 preset

Dagbogsroman – Forlaget Fredag – 2018 – 181 sider – omslag af Shekufe Tadayoni Heiberg – sponsoreret: anmeldereksemplar fra forfatteren

“Jeg forestiller mig kroppen som en lukket enhed, et sluttet kredsløb, ren, uigennemtrængelig. Men det er den jo ikke. Den er porøs, fuld af indgange og udgange, den optager og indkapsler og omsætter og udskiller. Den er en si, et net, en svamp. Det er ikke til at holde ud. “

Kroppen er en si er en dagbogsroman, som forløber fra d. 14. februar 2017 til samme dag året efter. I et år følger vi Julie, som arbejder som underviser på UCC og bor sammen med sin mand Søren og deres to børn, Charlie og Katinka. I årets løb reflekterer hun over sig selv i verden, og i mødet med forskellige udfordringer lærer vi hende at kende på godt og ondt. Hvordan påvirkes psyken, når kroppen bliver syg? Når erkendelsen af kroppen som porøs og forgængelig indtræffer? Hvilke tanker opstår, når ens arbejdsliv hvert øjeblik kan smuldre? Er man nogensinde uundværlig? Er man nogensinde god nok? Er man nogensinde hel?

Kroppen er en si er fuld af interessante refleksioner over hverdagslige begivenheder, som de fleste af os nok kan nikke genkendende til. Da dagbogens ophavsperson bliver syg af MRSA, tænker hun en række tanker omkring kroppen, som for mig var meget genkendelige og relaterbare. For når kroppen svigter, mindes man om hvad man helt konkret er, et sårbart hylster, et dyr. En krop, der kan dø.

Dagbogsskriveren reflekterer konstant over sin egen rolle i verden, hvilket vel egentlig er meget typisk for genren. Hun føler ikke, at hun slår til, som underviser, som mor, som kæreste, som menneske og som krop. På mange måder føler hun, at hun faker det hele – en følelse mange nok vil kunne nikke genkendende til. Hun udtrykker ofte sorg, frustration, vrede og skam, og ofte skammer hun sig over sine følelser, som om de aldrig rigtigt er berettiget, som om hun overgør alting. Hendes krop er en si, den smittes af sygdom, den er ikke en lukket, stabil enhed. Hendes arbejdsliv er på samme måde porøst og ukontrollerbart. Hun skriver som terapi, som for at generobre kontrollen. Og hun har mange inspirerende metarefleksioner omkring det at skrive og udgive litteratur.

Andre sekvenser af dagbogsromanen oplevede jeg som mere banale og ligegyldige, og da jeg stødte på følgende tekstbid i dagbogen, måtte jeg et øjeblik trække på smilebåndet og erkende, at det var som havde hun skrevet mine tanker ned, før jeg selv havde tænkt dem:

“Når dagbogen skal udgives, vil jeg skrive i pressemeddelelsen: Jeg mener selv, at den er rimelig interessant. Den er måske ikke rasende interessant, men den er heller ikke totalt uinteressant. Man går ikke glip af vildt meget, hvis man ikke læser den, men på den anden side vil jeg heller ikke sige, at man spilder tiden, hvis man læser den. Men det kommer selvfølgelig også an på, om man har lyst. Man skal kun gøre det, hvis man på en eller anden måde, af en eller anden grund, har lyst. “

Det er netop denne ambivalens, min læseoplevelse har båret præg af. Kroppen er en si er ikke sindsoprivende, givende læsning, som jeg vil vende tilbage til igen og igen. Men det er heller ikke komplet ligegyldig læsning. Måske er det Julie Top-Nørgaards måde at skrive på, der trækker min samlede opfattelse af bogen i en positiv retning. Måske er det trygheden i de småbanale, genkendelige hverdagsobservationer. Bogen lander om ikke andet i et lunkent mellemland og får tre hjerter herfra.

hjerter3

Find Kroppen er en si hos din lokale boghandler, eller lån den kvit og frit på biblioteket.