BOGTANKER #8: Tips til højtlæsning med dit barn: DIALOGISK LÆSNING

jygjhfhfh.jpg

Hvordan læser du højt for dit barn?

Du er sikkert ofte stødt på begrebet dialogisk læsning, hvis du interesserer dig for børnelitteratur og børns læsning. Dialogisk læsning er, som navnet indikerer, en måde at læse højt for dit barn på, hvor man lægger op til dialog og inddragelse, frem for “bare” at læse op fra bogen.

Det lyder måske banalt, men jeg er faktisk stødt på en hel del forældre gennem mit arbejde, som aldrig  havde overvejet at man kunne gribe oplæsning af en bog anderledes an end den oplagte variant – slavisk oplæsning fra første bogstav til det sidste.

Dialogisk læsning er et vigtigt redskab fordi det styrker dit barns ordforråd, sprogforståelse og refleksionsniveau. Fra at være en passiv lytter, lærer du dit barn at reflektere over bogens  indhold, tage stilling, være nysgerrig, og i sidste ende selv at blive en aktiv læser. Undersøgelser peger på, at den inddragende måde at læse højt for børn på, både støtter den tidlige sprogudvikling, barnets koncentrationsevne og i sidste ende barnets egen læselyst. Desuden er det ofte lettere at fastholde et barns opmærksomhed i længere tid, hvis de selv deltager aktivt.

Hvis du ikke tidligere har tænkt over at læse dialogisk med dit barn og ikke ved hvordan du skal gribe det an, så er der masser af hjælp at hente, både på internettet og hos din lokale børnebibliotekar. Men her får du mine egne helt basic udgangspunkter, som du måske kan bruge til noget:

Spørg ind. Til ALT, små og store ting. Til billeder, forsiden, titlen, personerne i bogen, handlingen, barnets følelser omkring det, der sker i bogen, barnets egne erfaringer med lignende situationer. Det kan være alt fra “Har du selv set en ko? Hvor henne?”, “Larven spiser chokoladekage og blommer og vandmelon. Hvad kan du bedst lide? Hvad fik  du til morgenmad?”, til  “Kan du huske hvad der så sker? Fandt pigen hjem til sin mor igen? Hvordan gjorde hun det?” osv osv.

Forhold dig åben og nysgerrig, og lær dit barns niveau at kende. Stil åbne, nysgerrige spørgsmål og tag dig altid god tid til at lytte. Spørgsmålenes abstraktionsgrad afhænger selvfølgelig af barnet, en etårig vil fx kunne svare på hvad dyrene i  bogen siger, mens en toårig måske vil kunne huske eller forholde sig til den videre handling. Fokuser hellere på at fastholde og udvikle samtalen, end at læse historien til ende. Jeg vil desuden understrege, at det aldrig er for tidligt at starte med at læse højt for sit barn. Selvom det måske kan virke fjollet at læse højt for en lille baby, så er det at høre det talte sprog et helt afgørende fundament, når man skal til at lære sproget selv. Oplæsning giver altså ikke først mening når barnet er i stand til at forstå bogens handling eller kommunikere verbalt.

Prøv dig frem med forskellige tilgange. Er dit barn glad for at tale om det visuelle i bogen? Eller har du et barn, der kan huske handlingen og gerne selv vil fortælle? Er der nogle aktuelle elementer i jeres bøger, som i kan tale om? Har I fx lige set en hest i  weekenden eller spist det samme mad som nogen i en af bøgerne? Kan du få dit barn til  at fortælle om det? Er der nogle særlige emner som interesserer dit barn meget? Eller som netop dit barn kan relatere til? Med andre ord; prøv en anden vinkel, hvis du har et barn, der er mindre villig til at hoppe med på en dialog i læsningen.

Det er vigtigt at huske på, at børns tilgang til læsning er noget anderledes end voksnes. Når jeg selv læser en roman, foretrækker jeg at læse i lange stræk, uden afbrydelser og forstyrrende strøtanker. Men børn har en anden løbende refleksion og en koncentrationsevne, der er noget kortere, så de vil uanset hvad opleve en hel del tankeafstikkere på vejen i højtlæsningen. I stedet for at se den uafbrudte oplæsning som koncentrationstræning, kan man altså byde alle tankeafstikkerne velkomne – invitere dem ind i læsningen  – og  på  den måde få en mere nuanceret læseoplevelse, både for barnet og for den voksne. Det er desuden en gave til oplæseren, når man for hundredesyttende gang skal læse den samme Kaj-bog, at oplæsningen ikke er identisk med den sidste og den før det.

Hvis du er nysgerrig på børnebøger, som egner sig godt til dialogisk læsning, kan du finde mine bud her på bloggen, under kategorien dialogisk læsning i højre side.

 

Skuffende banal poesi fra bestsellerdigtsamling – MÆLK OG HONNING af Rupi Kaur

CCD95FC7-455B-48C9-8C61-E3E745BC6AC6.jpg

MÆLK OG HONNING af Rupi Kaur

Digte – Lindhardt og Ringhof – 2018 – 208 sider – omslag og illustrationer af Rupi Kaur – oversat fra engelsk af Julia Lahme – sponsoreret: anmeldereksemplar fra forlaget

” du fortæller mig
at jeg ikke er som de fleste piger
og lærer at kysse mig med dine øjne lukkede
der er noget ved sætningen – noget med
hvordan jeg er nødt til ikke at være som de kvinder
jeg kalder for søstre for at blive begæret
der giver mig lyst til at spytte din tunge ud
som om jeg skal være stolt af at du valgte mig
som om jeg skulle være lettet over at du synes
jeg er bedre end dem”

Canadisk-indiske Rupi Kaur er på rekordtid blevet verdenskendt for sine digte og illustrationer, som hun har delt via sin profil på Instagram. Hun skriver små tekstbidder om bl.a. kvindelighed, kærlighed, selvforståelse, identitet, seksualitet, misbrug og heling. Mælk og honning er hendes debutbog, som hurtigt har opnået verdensomspændende succes og er international bestseller med over to millioner solgte eksemplarer.

Digtene er struktureret i fire dele, tituleret det smertende, det elskende, det ødelæggende og det helende. Digtene er tydeligt præget af disse forskellige affektive temaer og bearbejder nogle af de samme emner. Digtsamlingen er grafisk vellykket, med sorte sider, som adskiller bogens fire dele og enkle, sorte stregtegninger omkring en del af digtene. Formen varierer fra få linjer til mere tætskrevne sider, dog med overvægt af de små tekstbidder. Det er således en både let- og hurtigtlæst bog, både kort i formen, men desværre også ganske blottet for sproglige udfordringer eller finesser.

Rupi Kaurs illustrationer er det mest interessante ved digtsamlingen. Men det skrevne ord må desværre siges at have trættet mig fra første til sidste strofe. Jeg har ikke tidligere fulgt eller læst noget af Kaur, og vil nok næppe gøre det fremover. Mest af alt følte jeg, at jeg læste en kavalkade af inspirational quotes, som ind imellem florerer på nogle af de mindre content-kritiske profiler på diverse sociale medier. Digtene er fulde af klichéer, letkøbte guldkorn og søgt lommefilosofi, og i bedste fald leder de tankerne hen på hurtige ugebladsromaner og ligegyldig bekendelseslitteratur. De berørte emner i digtene er så basale og alment menneskelige, at de nødvendigvis vil være genkendelig for de fleste. Det er den eneste grund jeg kan finde til, at netop Mælk og honning skulle blive en så stor international succes som den er blevet – det er i hvert fald ikke de litterære kvaliteter der tynger.

Digtene i Mælk og honning er dog ikke helt uden værdi. Man kan håbe på, at en så let tilgængelig digtsamling som nærværende vil trække nye typer læsere ind i poesien, at det måske vil give endnu flere mod på og lyst til at kaste sig ud i læsning af digte. I en tid, hvor den folkeligt brede litteraturformidling vs. det elitære smagsdommeri synes at være på alles læber, håber jeg på, at det ene ikke udelukker det andet. At man kan starte på et overfladisk niveau og derigennem få appetit på at gå i dybden med litteraturen, udfordre sin hjerne. For den brede litteraturformidling er vigtig, men det er kvaliteten i litteraturen i høj grad også.

Når det så er sagt, så er bogens illustrationer ind imellem ret fine, og de løfter  digtsamlingen en tand. Uden dem, ville det virkelig have været en uinspirerende læseoplevelse. Med stor skuffelse og forundring over verdens stående applaus til Mælk og honning, lander vi på 1/6 hjerter herfra.

hjerter1,4 hjerter0.jpg

Hvis du har mod på selv at anskaffe dig digtsamlingen, kan det gøres her.

24779F8F-9335-4DED-8A2F-911B2827D8EE.jpg

 

Velreflekterede digte om liv, død, sorg, savn og forgængelighed – EN VASE I BRYSTET af Daniel Boysen

img_20180504_103643.jpg

EN VASE I BRYSTET af Daniel Boysen

Digtsamling – Forlaget Silkefyret – 2018 – 93 sider – sponsoreret: anmeldereksemplar fra forlaget

” jeg går i havet/ solen har været/ oppe længe/ stenene trykker/ under fødderne/ gamle skader/ løsnes/ bryder gennem/ overfladen/ færgebølgerne er/ voldsomme”

En vase i brystet er en helstøbt digtsamling om livet og døden, om naturens ufravigelige forgængelighed. Digte og fotografier fortæller i små fragmenter om en årstids skiften, om livets langsomme, men støtte cyklus, om sorgen og dens udvikling. Vi vender tilbage til en evighedsfølelse, en cirkulær bevægelse i naturen, i livet, døden og sorgen:

” vi sænker jeres aske/ i mulden/ om nogle år/ vokser I op/ med grene/ og blade/ vi kan klatre mod/ en himmel/ på jeres nye rygge”

Strand, hav, skovmuld, bølger, fugle, blade, lysafspelinger, frost og vind er nogle af de naturelementer, der arbejder med og imod kroppen, danner ramme omkring jegets eksistens og tilbagevendende funderen over eget liv, egen krop og væren. Meget fint illustreres digterjegets forhold til sin egen eksistens i bogens allerførste digt:

” de dødes lys/ brænder/ fra mit hoved/ som et mørkt forår/ i en udtrådt verden/ tanken om at/ vende tilbage til/ den ro/ der var før/ jeg fandtes/ skræmmer mig”

Som forlaget selv skriver, kredser digtene om tematikker, som samling og splittelse, om at være menneske i rummet mellem før-fødsel og efter-død. Vi befinder os i et limbo mellem erkendelse, sorgbearbejdelse og håbløshed. Samtidig med at døden beskrives som stilstand, fortsætter livets og naturens evige cirkulære bevægelse ufortrødent. Noget, som efterlader læseren med en følelse af magtesløshed, men til dels også trøst eller accept. Der er gennem digtene et dybfølt ønske om at fastholde noget af det levede liv, at plukke minder som blomster og gemme dem i hjertet, i brystets vase. Det ufravigelige i døden er på en måde noget, der fylder digterjeget med sorg og melankoli, men også værdi.

Det er første gang, jeg har fornøjelsen af at læse noget af Daniel Boysen –  men det bliver absolut ikke sidste gang. Hans digte vidner om en usædvanlig stærk observationsevne, og han formår at skrive tunge ord med en let pen. Emnerne digtene kredser om er alment menneskelige refleksioner, som fremskrives relaterbart og med et gran humor.

Universet i digtsamlingen er fint og organisk og fotografierne, der blander sig mellem siderne er taget af forfatteren selv, og understøtter hele setup’ et afsindigt vellykket. En vase i brystet efterlader en tone som sidder fast, en melankolsk funderen over egen eksistens, eget fravær. Digtsamlingens smukke fotografier er drømmeagtige kollager, som sætter den rette stemning til digtene, som et følelsesmættet, silkeblødt bagtæppe til værket. Fotografierne er desuden et tiltrængt æstetisk kosttilskud til en udgivelse, der ved første øjekast ser noget kedelig og uindbydende ud. Omslaget er trykt på et mat og nubret papir, som  giver associationer til sandpapir eller tør hud, og som desuden hurtigt ser slidt ud. Jeg tror, de fleste har en tendens til at dømme en bog på dens omslag, hvilket i dette tilfælde er virkelig ærgerligt. Der gemmer sig en stor æstetisk oplevelse på den anden side af det grove, triste ydre, så lad dig endelig ikke narre. Alt i alt er En vase i brystet en digtsamling med et interessant filosofisk udgangspunkt, en imponerende sproglig lethed i alt det tunge, og en stærk æstetisk ramme. 5/6 hjerter og kraftige anbefalinger herfra!

hjerter5

cof

En+vase+i+brystet

Digtene kan købes direkte fra forlaget her,  og så burde du i øvrigt tjekke Daniel Boysen ud her.

Kompakte fragmentfortællinger med imponerende dybde – 43 BAGATELLER af Katrin Ottarsdóttir

  IMG_20180418_105704.jpg

43 BAGATELLER af Katrin Ottarsdóttir

Kortprosa – Forlaget Torgard – 96 sider – 2018 – sponsoreret: anmeldereksemplar fra forlaget

” Man ligger som man har redt, hører hun sin mor sige. Hun aner ikke, hvordan hun skal holde dem ud. Smerterne. Hun er lige så uforberedt, som verden var uvidende om barnet i maven. Hun har lyst til at løbe sin vej, blive væk. Løbe så hurtigt at tiden mister sin mening. Veerne kommer væltende. Stærke og uden nåde sender de deres urkraft ud i hendes hårdt spændte krop. Svedperlerne opsamler hendes uanede moderlige kræfter, bader hende i dem. Endnu engang overlever hun smerterne uden at vide hvordan. Jordemoderen kommer ind. Veerne klinger af. Jordemoderen kigger på hende, forlegen, roder med nogle papirer. Rømmer sig. Ønsker du at bortadoptere barnet? Jordemoderen peger, hendes fingre sitrer  let. Du kan skrive under her, hvis det er.”

43 bagateller er en samling små tekster struktureret i samme form og sorteret alfabetisk. Teksterne tager udgangspunkt i hverdagslige bagateller, men rummer alle en dybde som er meget fjernt fra ordbogens definition af bagatellen – nemlig værende en lille, ubetydelig sag. Tekststykkerne tager alle udgangspunkt i hverdagslivet, i almindeligt forekommende situationer, som de fleste kan genkende og relatere til i en eller anden grad. Men fra tekststykkernes start til slutningen af de godt 300 ord, sker der hver gang en voldsom udvikling, som for det meste vender fortællingen helt på hovedet. Små bagatellignende fortællinger bliver til fatale afsløringer og ufravigelige endelser.

Alle bagatellerne er skrevet i en fin melankolsk tone, stemningen i bogen er tung og dyster. Fortællingerne handler om skæbner, om mennesker som taber eller har tabt, som svigter og som svigtes, som flygter fra livet eller endda slutter deres eget liv. Katrin Ottarsdóttir skriver fint og enkelt, ind imellem grænsende til banalt, hvilket måske er meget godt i tråd med hensigten – fortællingerne forstået som bagateller. Hun formår gennem kraftfulde naturelementer at skrive skrive en række smukke, dystre fortællinger om menneskelig eksistens frem.

43 bagateller er imponerende godt fortalt. Det kræver sin forfatter at skrive interessante, overraskende og for det meste vellykkede plots og fortællinger frem på blot 301 ord. 43 bagateller er hurtigt læst og kan anbefales til dig, der ligesom jeg, godt kan lide at klatlæse mellem togskift, eller i de korte sekvenser livet som småbarnsforælder tillader det. Det er en samling korte, helstøbte historier, som læses på kort tid, men giver stof til eftertanke i en del længere tid. 3/6 hjerter herfra.

hjerter3

Hvis du ikke i forvejen kender forlaget Torgard, så synes jeg, du burde stifte bekendtskab med deres interessante udgivelsesprofil. Bogen 43 bagateller kan bestilles kvit og frit til  dit lokale bibliotek her eller erhverves lige her.