Litteraturformidlerens julegaveservice: Læsværdig, lækker litteratur i lommestørrelse

Bøgerne er en gave fra forlaget – holdningen er som altid min egen.


Så stod den her igen og bankede utålmodigt og insisterende på døren, den søde juletid. Det betyder julegaver, og som altid har jeg en forkærlighed for de hårde, kantede af slagsen til børn såvel som voksne. (Gode) boggaver er for mig en gave der bliver ved med at give, og er man ikke med på genbrugsgavebølgen endnu, så synes jeg bøger er en lidt mere meningsfuld nyproduceret ting at købe end et eller andet vilkårligt stykke plastiklegetøj eller endnu en sweater til bunden af klædeskabet. Nu var det ikke klimavenlig jul det her indlæg skulle handle om, selvom det er et emne der rumsterer meget i mit hoved for tiden. Måske bliver det et indlæg for sig selv.

I anledningen af julens snarlige komme vil jeg hermed præsentere jer for Litteraturformidlerens julegaveservice. En litteraturfanatisk og fuldstændigt subjektiv guide til de fede julegaver til både børn og voksne. Og her i første indslag af føljetonen I alle uvidende har ventet på, er det de voksne vi skal koncentrere os om.

Jeg har for nyligt fået øjnene op for det svenske forlag Novellix, som netop har lanceret deres fine bogkoncept på det danske marked. Novellix udgiver noveller i bogform, tilmed i små, fine bogæsker med fire noveller i hver. Konceptet er “Pixibøger for voksne”, småt og godt og overskueligt at læse, lige til at have i lommen på togturen til arbejde. Æskerne har forskellige temaer, og indtil videre er der udgivet to æsker på dansk – danske klassikere i den ene og nyere dansk litteratur i den anden.

Klassikeræsken rummer noveller af nogle af Det moderne gennembruds essentielle litterære stemmer; J.P. Jacobsen, Olivia Levison, Henrik Pontoppidan og Herman Bang. Særligt sidstnævnte, som bidrager med novellen “Irene Holm”, var fantastisk at få genlæst. Æsken med den noget yngre forfatterskare byder på noveller af Helle Helle, Ida Jessen, Jakob Ejersbo og Adda Djørup og er ligeledes velvalgte og litterære guldkorn.

Da jeg kastede et blik på Novellix’ tidligere, svenske udgivelser, fik jeg høje forventninger til forlagets kommende danske udgivelser, foruden et akut tilfælde af samlermani. Nøj, en masse fantastiske og utroligt smukke bøger. Én ting er nemlig Novellix’ godt udvalgt og kuraterede noveller. En anden ting er bøgernes fremtoning i de fineste små pocketformater med afsindigt smukke omslag.

Bøgernes format er oplagt til små gaver, mandelgaven, værtindegaven eller adventsgaven. Det er en virkelig god gave til litteraturelskeren såvel som den grønnere læser, eller den travle småbarnsforælder, der godt gad læse mere, men sjældent får læst mere end et par sider sammenhængende (kender I også typen?). Og så er bøgerne en god anledning til at kaste lidt mere kærlighed efter novellegenren, som jeg ofte synes bliver både overset og undervurderet.

Som I kan høre, har jeg svært ved at få hænderne ned af begejstring over at vi har fået dette fine bogkoncept over på vores side af sundet. Og mens jeg glæder mig til at se hvad de næste danske udgivelser fra Novellix bliver, vil jeg hygge mig med at give små bogpakker i stedet for blomster til december måneds fester.

Tjek Novellix ud her.

 

Sygelig jalousi, Instagram-besættelse og endometriosesmerter – Nora eller Brænd Oslo brænd af Johanna Frid

Nora eller Brænd Oslo brænd af Johanna Frid

Roman – Gads Forlag – 2019 – 196 sider – anmeldereksemplar fra forlaget

“Da vi var gået i seng, fandt jeg mobilen frem. Emil sov, og Norge trængte sig på. Som en led urinvejsinfektion. Og i stedet for en penicillinkur og en masse vand fortsatte jeg med at tørre mig fra røven og frem. Jeg downloadede Instagram-appen igen og besluttede mig for at finde ud af, hvad der var sket derovre vestpå de seneste tre uger. Nora havde været til fest, hyggeligt. Efteråret var kommet til Arsle, pænt. Jeg scrollede, granskede, og pludselig havde jeg Noras mor foran mig. Jeg kunne se, hvor Nora havde fået sit udseende fra, det konventionelt smukke, de høje kindben. Det var som en nedstigning til skærsilden eller som at åbne en skattekiste eller som at gå på en hængebro mellem to fjeldtinder. Der var så langt ned. Jeg kunne mærke det helt ned i maven. “

Johanna er jaloux. Eller, det er vist en underdrivelse. Johanna er sygeligt besat af tanken om alle de fejl og mangler hun mener, hun besidder, og ligeledes sygeligt besat af mennesker, som hun opfatter som bedre end hende selv. Og her kommer Nora ind i billedet. Nora er Johannas kæreste Emils norske ekskæreste, og hun er perfekt. Hun er smuk, sød og elsket af sin familie. Hun tager sig virkelig godt ud på billeder på Instagram og blot dét, at hun findes i verden driver Johanna til vanvid. Hun forbyder Emil at mødes med Nora, hun bringer konstant Nora på banen i deres samtaler, hun tager sågar kontakt til Nora på nettet. Det hele er frygteligt tåkrummende, infantilt og ikke som bogens bagside lover det, sorthumoristisk, men faktisk bare overdrevet og ofte helt uforståeligt.

Samtidig med sin altoverskyggende jalousi, kæmper Johanna med ekstreme underlivssmerter som viser sig at være endometriose. Sygdommen er meget velbeskrevet i bogen, man kan næsten mærke Johannas krop knække under det smertehelvede den udsættes for. Og så er det interessant at læse om sygdommen, som jeg ikke kan mindes tidligere at være stødt på i skønlitteraturen. På en måde går der en linje mellem Johannas to store livsudfordringer – både jalousi og endometriose er usynlige og til tider bagatelliserede men potentielt livsødelæggende.

Der, hvor Nora eller brænd Oslo brænd bliver virkelig interessant er i udforskningen af den meget stærke sammenhæng mellem begær og afsky, kærlighed og had. Johanna gør enorm vold på sig selv ved at opsøge billeder af Nora på Instagram, at svælge i hendes vidunderlighed. Men samtidig giver det hende også en enorm nydelse. Jeg kom sådan til at tænke på bogen Det ækle som jeg læste for et års tid siden. Bogen er en samling tekster om bl.a. sammenhængen mellem afsky og begær, hvordan noget kan være indtagende og frastødende på samme tid (i øvrigt absolut en læsning værd!). Lidt ligesom de der videoer af hudorme der presses mens der filmes helt close up, som florerede på Facebook for et stykke tid siden. Vi drages af ting som helt åbenlyst vil forarge eller frastøde os.

På bagsideteksten postuleres det at alle der har været forelskede vil kunne spejle sig i denne bog. Det er simpelthen så forkert. Jeg ser ingen naturlig sammenhæng mellem forelskelse og en grotesk grad af jalousi. Nora eller Brænd Oslo brænd er ikke en fortælling om en svimlende forelskelse. Det er en bog om mindreværd, selvhad og deraf jalousi. Det er en bog om ikke nogensinde at føle sig tilstrækkelig i et samfund med meget snævre idealer og med uendelig mulighed for at spejle sig i andre på sociale medier. Bogen lykkes glimtvis med at underholde og er meget hurtigt læst, og Johanna Frid skriver godt. Men i det store hele bliver fortællingen om jalousi alt for karikeret, på ingen måde relaterbar. Det bliver trættende og også lidt for overfladisk, for der er ellers potentiale til en dybere og vigtigere fortælling i bogen. Herfra bliver det til tre ud af seks hjerter i denne omgang.

hjerter3

Hvis din nysgerrighed er vakt, kan du finde et låneeksemplar af bogen her eller dit helt eget eksemplar her.