Brug bøger til at tale med dine børn om kulturel mangfoldighed – Nour og Noras første dag i børnehave af Camilla Kaj Paulsen

Reklame – anmeldereksemplar

Hvor jeg dog føler en tendens til eskalerende had og frygt for kulturelle minoriteter i Danmark i disse dage – er det bare mig der har stukket hovedet ud af privilegieboblen et øjeblik? Det er et svært omend uendeligt vigtigt projekt at forklare mine børn om gaven ved kulturel mangfoldighed i et samfund hvor de konsekvent møder en “os og dem”-mentalitet og en virkelig hård tone i debatten. Man skal nemlig ikke være ret gammel for at opfange negative kommentarer og det faktum, at mennesker i vores samfund ikke har lige muligheder og ikke anses for at have samme værdi, hvad end det så handler om hudfarve, hvor dine bedsteforældre blev født, køn, kropsstørrelse, indkomst eller noget helt sjette.

Nå, jeg kunne tale om det her emne i ugevis, for det ligger mig virkelig meget på sinde. I stedet vil jeg dele med jer hvordan vi blandt andet griber sagen an overfor børnene herhjemme. En lille del af et større opdragelsesprojekt og en tilgang som fungerer for os, og som selvfølgelig ikke er nogen endegyldig sandhed, opfindelse af den dybe tallerken eller relevant for alle.

De seneste uger har vi læst i billedbogen Nour og Noras første dag i børnehaven, som afsæt for en snak om kulturelle ligheder og -forskelle i børnehøjde. Bogen handler om Nour og Nora som starter i den samme børnehave. De to børn har mange ligheder og omtrent ligeså mange forskelle, og gennem bogen ser vi fra barnets perspektiv hvordan de opfatter hinanden og deres indbyrdes ligheder og forskelle. Bogen griber fat om relevante og for børn forståelige eksempler på forskelle, som fx da de to børn leger med dukker og de nemt finder en dukke der ligner Nora, men faktisk er nødt til at tage en brun tusch i brug for at skabe en, der ligner Nour. Også da de tegner og snakken falder på hvilken tusch der er den hudfarvede opstår der en dialog om hvilken farve der egentlig kan kaldes hudfarvet, for hudfarvet er jo en hel palet af forskellige farver – en debat der for nyligt igen har delt vandene i diverse voksenfora. Derudover fortælles der om forskelle i musik og traditioner som fejring af jul og Eid. Ind imellem tekstbidderne er der talebobler med spørgsmål henvendt til barnet, hvilket fungerer ret godt, nærmest som en introduktion til dialogisk læsning til den højtlæser der ikke er vant til at samtale sig igennem billedbøgerne.

Alt i alt er Nour og Nora starter i børnehave en virkelig fin, gennemtænkt og pædagogisk bog, som giver anledning til nogle gode snakke om kulturel mangfoldighed og ligeværd i børnehøjde. Bogen er næsten en tand for pædagogisk og kan ind imellem virke mere som et foredrag om kulturelle ligheder og forskelle end som hyggehøjtlæsningsmateriale. Historien rummer ikke nogen større, spændende fortælling med finurligheder og overraskende twists. Det er en bog der beskæftiger sig meget konkret med kulturmødet, målet er tydeligt at tale med barnet om disse vigtige emner og ikke at underholde, hvilket er helt fint. Men det gør også at bogen ikke har vundet noget barnehjerte herhjemme. Der er øvelser bagerst i bogen, som er målrettet arbejdet med børn i institutioner og skoler, så man kan lave et projekt omkring bogens tematikker. mmeget fint og gennemtænkt. Det er en anbefalingsværdig bog, som jeg både har haft gavn af som afsæt for dialog med mine egne børn, og som sagtens kan tænkes at benytte mig af i fremtidigt arbejde.

Læs mere, og find bogen og undervisningsmateriale her.

Tal med dine børn om adoption som alternativ familieform med ny billedbog – Adopterede Albert af Michael José

Adopterede Albert af Michael José

Billedbog – Forlaget Blandede Bolcher – 2019 – 41 sider – illustrationer af Martin C. Hansen – omslag af Louise Lyngbo – anmeldereksemplar fra forlaget

Albert er en lille dreng, som vokser op uden forældre i Colombia. Han kommer på børnehjem og bliver senere adopteret af det danske par, Else og Hans. De rejser med fly, tog, bus og æsel for at komme til Colombia, hvor de kan hente Albert. Endelig får de ham med hjem til Danmark, hvor familien og det gode, trygge liv venter.

Adopterede Albert er, som titlen så tydeligt indikerer, en bog om adoption for de mindste. Det er en anderledes og ret fin billedbog, med finurlige og sjove illustrationer. Fortællingen om adoption er ensidigt positiv, den fortæller en historie om adoption som vi oftest har set på emnet i vores del af verden – som en måde at give børn med dårlige kår en bedre tilværelse. Det meste jeg har læst om adoption de seneste år har haft den modsatte vinkel – altså hvordan adoption kan være en reel menneskehandel, hvor mindre priviligerede forældre udnyttes af ressourcestærke, barnløse nordboere. Adoption er så komplekst et emne, det er så vigtigt at belyse alle sider af sagen. Og her har vi at gøre med en absolut adoptionspositiv børnebog, hvilket giver rigtig god mening, målgruppen taget i betragtning.

Min ældste har virkelig fået meget godt ud af at få læst Adopterede Albert højt. Vi har læst den igen og igen, hun har spurgt ind, undret sig over hvorfor Albert får en ny mor og far, og vi har virkelig haft nogle gode snakke ud fra bogen. Den er et rigtig godt redskab til at åbne op for en snak om familieformer med de mindste – at det ikke bare er en selvfølge at en mand og en kvinde stifter familie sammen, men at man kan blive til en familie på mange måder, gennem fx adoption eller insemination, at man ikke behøver at være en mand og en kvinde for at være forældre sammen, at der er uendeligt mange nuancer. Når det så er sagt, så vil jeg helt sikkert tage adoptionssnakken med mine børn igen, når de bliver ældre, få de lidt mindre positive nuancer og stemmer fra litteraturen med.

Selv har jeg ikke den fjerneste idé om hvad det vil sige at være adopteret, og det er heller ikke et emne, jeg har tænkt på at tale med mine børn om før vi modtog Adopterede Albert. På den måde er det en virkelig fin bog til refleksion og snak om familieformer. Sprogligt er bogen lidt flad, der er ikke så godt flow i teksten, som er skrevet i rim. Ind imellem er der ord, som kun lader til at være der for at få det til at rime, og jeg synes den bliver lidt kluntet her og der. Men det er også en sød fortælling, og jeg er ret fascineret af illustrationerne, som er skæve og sjove. “Hvorfor har de sådan nogle store næser?”, spurgte min datter, og det er en af de ting, der giver figurerne ret meget karakter. Derudover er der også få, men fine henvendelser til den voksne, fx da Alberts nye forældre kommer i problemer i junglen, hvor de møder en flok farlige gorillaer, som har FARC stående på tøjet, og som modtager bestikkelse i form af flere tusinde bananer.

Alt i alt er Adopterede Albert en gennemført bog. Den mangler lidt på den sproglige side, men det er et virkelig fint redskab til at have en (pro adoption) snak med sine børn om anderledes familieformer, som fx adoption. Helt klart en læsning værd.

Find et eksemplar af den lille billedbog her.

Bogtanker #11 – Børnelitteratur – hvad er det, den kan, og hvorfor er det vigtigt?

Det er vist ingen hemmelighed, at vi er bidt af en gal bog herhjemme. Og det med god grund. For hvor er det dog berigende at læse, hvor er det et fantastisk sted at befinde sig – i litteraturen. Al forskning i børns læsning peger på et utal af fordele, hvilket jeg kun kan nikke genkendende til. Skal jeg tale ud fra egne oplevelser kan jeg sige, at vi herhjemme har haft stor gavn og glæde af børnelitteraturens mange gaver:

  • Højtlæsning stimulerer barnets sprogudvikling og har en effekt fra barnet er helt lille. Bare det at høre sproget talt, at føle det nærvær højtlæsningen giver, er guld værd og har betydning for barnets videre udvikling i forhold til sprog og læsning.
  • Højtlæsning – og historier i det hele taget – udvikler barnets fantasi og evne til at tænke kreativt. Vi hører ofte fra børnehaven og fra andre i vores børnenetværk at vores ældste datter Rita er enormt god til at lege. Opfindsom, kreativ, selvsikker og fantasifuld. Og en stor del af de talenter vil jeg mene er blomstret ud af de mange historier vi har læst og de mange gode samtaler og lege der er udsprunget deraf.
  • Bøger åbner verden. Det gælder sådan set både for børn og voksne. Når man læser, ser man verden gennem nye øjne og får nye perspektiver og vinkler på sig selv og sin omverden. For tiden arbejder jeg gennem vores højtlæsning herhjemme på at tale med min ældste datter om familier. Hvad vil det sige at være en familie? Hvordan bliver man en familie? Hvilke forskellige slags familier kender vi, og hvilke slags familier er nye for os? Bøger er gode til at åbne op for emner, som vi ikke nødvendigvis støder på i vores hverdag. Og jeg ønsker virkelig at åbne så mange låger som muligt, så det er helt naturligt for mine børn at møde børn fra andre familiekonstellationer. Noget, der godt kan være en udfordring for en familie, der er så konventionelt sammensat som vores. Og her er der stor hjælp at hente i børnelitteraturen.
  • Højtlæsning avler nysgerrighed og vidensbegærlighed. Børn, der vokser op med bøger bliver i meget højere grad læsende voksne end børn der ikke gør. Og hvor jeg dog ønsker mig, at mine børn skal finde ro i litteraturen, når omverdenen bliver mere og mere hektisk og digitaliseret. Bøger er et frirum.
  • Litteratur er et almenmenneskeligt fællesskab. Hvis du nogensinde føler dig alene og forkert, så er der uden tvivl forståelse at hente i litteraturen. For du er aldrig alene, og der er altid skrevet bøger om det, du går og tumler med. Der er så meget genkendelse og identifikation at finde i litteraturen. Og jeg får næsten lyst til at smide et #dueraldrigalene – men så bliver det næsten for corny.

Der er ca. 1000 andre punkter, som jeg ikke har med her. Hvis der er flere fordele ved læsning, som du synes skal tilføjes, så smid endelig en kommentar. Og husk at undertegnede, samt mange folkebiblioteker tilbyder oplæg om børns læsning og dialogisk læsning, hvis du har brug for redskaber til at få kickstartet din højtlæsning.

[“Reklame” – de afbildede bøger er anmeldereksemplarer fra forlagene]

Fin og finurlig billedbog om skolestart fra skaberen af bøgerne om den gnavne bjørn Boris – MAN MÅ IKKE SPISE SINE KLASSEKAMMERATER af Ryan T. Higgins

MAN MÅ IKKE SPISE SINE KLASSEKAMMERATER af Ryan T. Higgins

Billedbog – Carlsen – 2019 – 48 sider – fra ca. 4 år – oversat fra engelsk af Camilla Schierbeck – anmeldereksemplar fra forlaget

Har du et barn, der snart skal starte i skole? Eller som i mit tilfælde et barn, der hedder Rita og som er vild med dinosaurusser? Der er mange gode grunde til at kaste sig over nyeste billedbog på dansk fra den anmelderroste forfatter Ryan T. Higgins. Han er manden bag billedbøgerne om den gnavne bjørn Boris som hurtigt blev populære, og som i min optik er gennemført gode børnebøger med alt hvad den slags skal indeholde. Der er sjove bemærkninger henvendt til de voksne, der er udtryksfulde og smukke illustrationer og så er historierne fantasifulde, underholdende og meget anvendelige til dialogisk læsning.

Det samme kan siges om Man må ikke spise sine klassekammerater, som handler om den lille tyrannosaurus rex Rita Rex, som starter i skole. På første skoledag erfarer hun at hendes klassekammerater er menneskebørn, og det er meget svært – for ikke at sige umuligt – for hende ikke at spise dem. Men sjovt nok får man ikke mange nye venner af den type adfærd, og da Rita selv prøver hvordan det er at være nogens måltid, forstår hun det fuldt ud.

Bogen lægger både op til en snak om skolestart, men også om følelser som nervøsitet, om nye venskaber, selvbeherskelse og sociale spilleregler.

Med vellykket humor og den karakteristiske finurlige streg er Higgins lykkedes med endnu en virkelig fin og anderledes børnebog – omend den ikke når helt op på samme fænomenale niveau som bøgerne om bjørnen Boris. Bogen henvender sig til børn i indskolingsalderen (4-7 år), men kan efter min erfaring også sagtens læses med store vuggestuebørn.

Find dit eget eksemplar af den flotte billedbog her.

En uundværlig og mesterligt illustreret fagbog til alle dinosaurelskere – DINOSAURIUM af Chris Wormell og Lily Murray

DINOSAURIUM af Chris Wormell og Lily Murray 

Faglitteratur til børn – Forlaget Mammut – 2018 – 96 sider – oversat fra engelsk af Jonas Damgaard-Mørch – anmeldereksemplar fra forlaget

” Dette museum viser dig livet på Jorden som du aldrig har set det før. Det tager dig mange millioner år tilbage i tiden hvor du kan opdage de største og vildeste dyr der nogensinde har levet – dinosaurerne. Lad dig forundre over museets enestående samling som viser dig disse skabninger i al deres mageløse mangfoldighed – fra store fjerklædte dræbere til enorme planteædere som rystede Jorden med hvert et skridt.”

Åh, dinosaurer. Spændende, skræmmende, næsten mytiske fortidsvæsner. Herhjemme er vi vilde med dem! Så da det nyetablerede forlag, Forlaget Mammut proklamerede at de udgav Dinosaurium, som den første bog i den fantastisk flotte serie af illustrerede fagbøger Velkommen til museet, kunne jeg nærmest ikke få armene ned af blot begejstring.

Vi har i forvejen bogen Dyrenes museum, som er udgivet for nogle år siden på et andet forlag, og den er blevet bladret igennem utallige gange. Og den nyeste bog i serien om de storslåede forhistoriske dyr skuffer absolut ikke!

Konceptet bag bøgerne i serien Velkommen til museet er at give en museumsoplevelse i bogform – et museum til hjemmebrug, som altid har åbent.  Bøgerne er store, vidunderligt illustrerede fagbøger med små faktabokse og mere dybdegående brødtekst. Her er altså både mulighed for at få en dybdegående viden om dinosaurerne og den verden de færdedes i, samt en mere overfladisk og i punktform opsat oplysning om de forskellige dinosaurer.

Afslutningsvis i bogen er der forslag til steder man kan opsøge mere viden om dinosaurer – både på danske museer og på gode internetsider. Meget inspirerende og anvendeligt.

Bogen, som primært henvender sig til børn i 11-års alderen, formidler på forskellige niveauer, så også de yngre børn kan være med. Særligt bogens høje æstetiske niveau og grundige illustrationer har gjort den til et absolut hit hos min kun 3-årige. Faktaboksene gør det muligt at nedtone sværhedsgraden og fortælle kort og forståeligt om dinosaurerne helt ned på børnehaveniveau. De flotte illustrationer er tiltalende for de helt små børn, såvel som de voksne og man kan  sagtens tale om en masse ting blot ud fra tegningerne. Se eventuelt mit tidligere indlæg om dialogisk læsning. På den måde er alle bøgerne i serien Velkommen til museet gode oplysende bøger, som med den rette tilgang i læsningen kan vokse med barnet og være til glæde i rigtig mange år. Jeg har kun de varmeste anbefalinger tilovers for Dinosaurium, og så vil jeg uden tvivl holde skarpt øje med Forlaget Mammuts kommende udgivelser. Det er så dejligt, at der kommer flere og flere børnebøger på det danske marked, som har høj æstetisk og indholdsmæssig værdi.

Lån Dinosaurium på biblioteket, eller køb den hos forlaget, som i øvrigt tilbyder fri fragt.

Historien om en pige, der drømte om at gøre en forskel for børn i hele verden – MALALAS MAGISKE BLYANT af Malala Yousafzai

Malala

MALALAS MAGISKE BLYANT af Malala Yousafzai

Billedbog – Forlaget Albert – 2018 – 48 sider – for børn i indskolingen – illustrationer af Kerascoët – oversat fra engelsk af Eva Mosegaard Amdisen – anmeldereksemplar fra forlaget

“En efter en holdt pigerne op med at gå i skole. (…) Hvordan kunne nogle få mænd forhindre alle pigerne i at komme i skole? Jeg tænkte: Hvis flere folk vidste, hvad der skete, ville de måske hjælpe os. At ønske det var ikke nok. Nogen var nødt til at sige det højt. Og hvorfor ikke mig? Jeg skrev om, hvordan det føltes at være bange for at gå i skole. Jeg skrev om, hvordan nogle af mine venner var flyttet væk, fordi vores by var blevet farlig at bo i. Om, hvor glad jeg var for at gå i skole, og hvor stolt jeg var af min uniform. Da jeg først var begyndt at skrive, stoppede jeg ikke igen. “

Malalas magiske blyant er fortællingen om pigen Malala, som så sin hjemby i Pakistan blive forandret af Taliban, som frygtløst begyndte at fortælle verden om hvad der foregik, som har modtaget adskillige fredspriser og som i dag arbejder aktivt for pigers ret til uddannelse som fredsambassadør i FN.

Da Malala var barn så hun et børneprogram i TV om en dreng med en magisk blyant. Med blyanten kunne han tegne hvad som helst, som så ville blive virkeligt. Det fik Malala til at tænke over mulighederne i sådan en blyant – hvis hun havde sådan en ville hun tegne piger og drenge med lige muligheder, gratis skoler og fredelige samfund. Da Taliban tager magten i Malalas hjemland bliver både børn og voksnes rettigheder pludselig voldsomt indskrænket. Pigerne rammes særligt hårdt og får bl.a. ikke længere lov at gå i skole. Malala begynder at skrive til medierne og fortælle om det frygtelige der foregår og hun bliver talerør for hele nationens børn. Hun er modig, ja nærmest frygtløs, og det er da heller ikke uden risici at hun står frem. Taliban prøver at slå hende ihjel, men hun overlever på mirakuløs vis og fortsætter ufortrødent sit arbejde mod en friere verden.

Malalas magiske blyant er en fin og inspirerende historie – Forlaget Albert har udgivet endnu et børnelitterært guldkorn, som kan både oplyse og inspirere vores børn. Bogen formår desuden at italesætte nogle meget barske og vigtige emner uden at blive for grafisk eller uhyggelig i sit indhold – hvilket må siges at være en bedrift, når man behandler emner som krig, fattigdom, vold og undertrykkelse. Emner, som vores børn desværre vil blive konfronteret med på den ene eller anden måde.

Bogen er formidlet forståeligt og i børnehøjde, og så afsluttes den med et afsnit mere målrettet de voksne, hvor historien uddybes og får lidt flere nuancer. Det er en god afrunding af historien at høre mere om hvordan det går Malala og hendes familie i dag.

Historien i sig selv er ikke noget sprogligt mesterværk, men fortællingen som helhed og de fine illustrationer gør bogen til noget ganske særligt.

Malalas magiske blyant er ikke blot en vigtig og inspirerende historie. Den er også en virkelig god indgang til at begynde at tale med sine børn om svære emner som privilegier (og mangel på samme), om køn, kultur, fattigdom og noget så essentielt som børnerettigheder og FN’s børnekonvention.

Jeg vil anbefale den fine børnebog bredt børn i indskolingsalderen, som er klar til at tale om de lidt mere barske sider af verden. En smuk bog med et vigtigt budskab.

Kender du en tænksom pode, der skal have den fine bog om Malala i julegave? Find den her.

Sig det med bøger – de bedste litterære barselsgaver

Sponsoreret: Nogle af de omtale bøger er modtaget som anmeldereksemplarer.

Litterære barselsgaver

Det er ingen hemmelighed, at bøger oftest står øverst på ønskesedlerne herhjemme – hos både voksne og børn. Vi er en gennemført bibliofil familie. For litteratur kan det hele, underholde, oplyse, udvikle. Og bøger kan bruges i alle tænkelige situationer og ved alle lejligheder. Og her i min anden barsel har jeg tænkt en del på alle de bøger jeg omgiver mig med, og hvordan de bidrager positivt til så mange aspekter af min tilværelse som midlertidigt hjemmegående, barslende mor. Det slog mig, at bøger i mine øjne er den perfekte barselsgave (ja, eller værtindegave, fødselsdagsgave, fortsæt selv).

Derfor har jeg samlet et udpluk af de allerbedste litterære barselsgaver til bibliofile nyudklækkede forældre derude og deres poder. Hvis du skal på barselsbesøg hos sådan en type, så overvej lige at medbringe en af nedenstående lækkerbiskner. De holder meget længere end blomster!

Klassikeren – en langtidsholdbar boggave

Herhjemme elsker vi de gode gamle børnebogsklassikere. Når en bog får klassikerstatus, så er det fordi den kan noget særligt, og netop børnebogsklassikerne kan bl.a. det, at de er interessant og aktuel læsning gennem mange aldre. Vores toårige elsker Palle alene i verden, en bog, som jeg selv har fået læst højt utallige gange og senere hen selv læst med stor entusiasme. Med de fineste illustrationer af Arne Ungermann og den enkle men dybt relaterbare historie, er det en evergreen gennem hele barndommen. Eller Mis med de blå øjne, som kan noget helt særligt med sin minimalisme i både streg og fortælling. Sidstnævnte fungerer desuden virkelig godt som billedbog til de helt små, da illustrationerne er så enkle og kontrastede. Vores yngste på 6 uger er allerede opslugt af at stirre på de kontrastfyldte sider. Så selvom målgruppen lyder på børn 3+, så er der ingen grund til ikke at bruge bogen som visuel og sproglig stimulans tidligere. En klassiker er en virkelig fin og langtidsholdbar boggave, som desuden vækker nostalgiske følelser hos mange voksne – et sikkert barselshit!

Processed with VSCO with ku1 preset

Hvis du er interesseret i børnebogsklassikere, så bør du tjekke Gyldendals originale billedbogsklassikere ud. Formatet er ensrettet, og de er så fine og enkle med lærredsryg. Serien omfatter Mis med de blå øjne, Drengen i månen, Spørgejørgen og Palle alene i verden. Hvis man som jeg lider af samlermani, så er det nærmest umuligt ikke at anskaffe sig hele serien. Så er du advaret.

Rim, remser og sange – aktiverende og sprogstimulerende læsning

Børn elsker rim og rytme, og børn elsker sang. Desuden er rim og remser et virkelig godt understøttende værktøj, når børn skal lære sprogets flow og rytme. Jeg har været meget glad for de to nedenstående bøger, som jeg tror, de fleste småbørnsforældre ville sætte pris på:

Den store Halfdan for de små

Jeg har aldrig været særlig begejstret for De små synger. There, I said it. Den er i mine øjne forældet og visuelt helt afsindigt kedelig. Vi købte den i sin tid, fordi den på en eller anden måde er et must have på børneboghylden, men ærligt, så kender jeg ikke halvdelen af sangene i den. Derfor blev jeg vildt begejstret, da min ældste for nylig fik Den store Halfdan for de små i storesøstergave (i øvrigt den allermest værdsatte gave man kan medbringe, når man skal på barselsbesøg i et hjem med flere børn).

9788771052015.jpg

Så fint udformet med pop up-elementer og flapper man kan hive i. Og i en kvalitet, hvor en lettere hektisk toårig faktisk kan bruge den uden at flå flapper og pop up-figurer ud. Sangene er min generations barndomsnostalgi og illustrationerne super fine. Se mere her.

Halfdans ABC i papbogsformat

Apropos barndomsnostalgi, så er Halfdan Rasmussens klassiske ABC kommet i en børnefingervenlig udgave, i stift pap. Jeg elsker, at man gentænker børnelitteratur, som oprindeligt er målrettet større børn, så også de helt små kan få glæde af det. Forældre, som starter højtlæsning tidligt, giver deres børn de bedst mulige forudsætninger for at lære at tale. Og så er det bare en afsindigt fin bog at have stående.

Bogen er lidt af en moppedreng, så den skal ikke tabes over små barnefødder (en lektie, vi desværre lærte på den hårde måde med en lille blå fod til følge). Find den her.

Bøger, som inspirerer og tilbyder stærke forbilleder og sunde livsværdier

Selvom jeg har skrevet om de små billedbiografier fra serien “Små mennesker, store drømme” et par gange tidligere, vil jeg lige nævne dem igen. De rummer en række utroligt smukke bøger om inspirerende mennesker, som trods trange kår fulgte deres drømme og bedrev noget stort i livet.

I mine øjne, er det en virkelig fin gave at give bøger, som kan hjælpe forældre til at give deres børn nogle solide livsværdier og et stærkt selvværd. Igen vil jeg påpege, at selvom bøgerne er målrettet ældre børn, så er illustrationerne i sig selv interessante for små børn. Og så er det nogle bøger, som kan danne grundlag for mere og dybere samtale med barnet som årene går. Tjek bøgerne ud her.

Normudfordrende læsning til børn og deres forældre

At præsentere børn for en diversitet og mangfoldighed i verden er i mine øjne en kærlighedshandling, som har til formål at give barnet plads til at udvikle sig i hvilken som helst retning, det skulle ønske. Det er accept og frihed. Derfor kan en fin barselsgave også være en indgang til at åbne op for nye perspektiver på verden for sit barn. For jeg tror, mange forældre synes det er svært at tale diversitet på et niveau, børn kan forstå.

Fantasifuld og normbrydende højtlæsning

Gæt hvad jeg er er titlen på en af de få kønsfrie børnebøger på det danske bogmarked. Bogen handler om tre børn, som leger og bruger deres fantasi. Der er ingen kønsdefinition af de tre børn, og de forholder sig til hinanden som legekammerater i frem for at forstå hinanden som prædeterminerede,  modsatrettede køn. På den måde åbnes der op for en kønsfrihed, som man desværre sjældent støder på i danske børnebøger.

forside_3_edited1

Man behøver absolut ikke at være kønsneutral opdrager for at kunne bruge bogen til at give sine børn et frirum for begrænsende kønsopdeling. Med større børn vil man desuden  kunne starte en dialog om køn, normer og begrænsninger i læsningen. Se mere om den fine børnebog her.

Feministisk opdragelse – Brev til en nybagt forælder

Man kan godt få brug for lidt intellektuelle vitaminindsprøjtninger, når ens hverdag kredser om mælkeindtag, bleskift og babysnak. Chimamanda Ngozi Adichie har skrevet en bog til nybagte forældre om, hvordan man opdrager sit barn feministisk og formår at etablere et ligestillet forældreskab.

Brev-til-en-nybagt-foraelder-Et-feministisk-manifest-i-femten-punkter--E-bog

Bogen, som startede som et brev til Adichies veninde, da hun var blevet mor, er virkelig velskrevet og rummer 15 forslag til, hvordan man kan gribe det an, når man opdrager sit barn til ligestilling mellem køn.
Bogen er skrevet på et sprog, som er forståeligt og interessant, selv med ammehjerne. Find den fine lille bog her.

En hjælp til at fastholde de tidlige minder – babys bog

Babys eller barnets bog er et koncept, der deler vandene. Det er en bog, der kræver tid og overskud, og som måske er kilde til dårlig samvittighed, når den ikke bliver brugt flittigt nok. Desuden er der nogen, der ikke føler et behov for at lagre minder andre steder end i hjernen og hjertet. Men hvis dit barslende bekendtskab er til den slags,  så er her et bud på en helt fantastisk fin barnets bog. Det skal siges, at der så absolut er langt mellem snapsene, når det kommer til babys bog, og jeg har søgt hårdt og længe efter en, der ikke er helt vildt grim, kønnet, pussenusset eller indholdsmæssigt elendig. Det var et meget svært projekt, skal jeg hilse at sige. Og så stødte jeg på Babys bog med mumitroldene, som netop er udkommet hos Carlsen.

Bogen er så fin og lækker i kvaliteten, den rummer alt det relevante og så er den ikke mindst spækket med de fineste små mumi-citater. Desuden kan den fine bog suppleres med fire søde små mumi papbøger i en gaveæske. Oplagt til den mumielskende forælder! Babys bog med mumitroldene finder du her og Mine første mumibøger gavesættet kan findes her.

Gavekort til lydbøger – når læsetiden er knap

Afhængigt af hvor soveglad en baby man er blevet beriget med, har man måske ikke meget tid til at sidde og fordybe sig i en bog. Derfor kan det måske være en god idé, at overveje et gavekort til abonnement på lydbøger til de nyudklækkede forældre i stedet. Der findes efterhånden en række gode tjenester, som har mange interessante bøger tilgængelige. Tjek fx Politiken books, Mofibo eller Storytel, som alle tilbyder gavekort.

Har jeg glemt noget? Så smid endelig en kommentar i kommentarfeltet!

Mere højkvalitetslæsning til børnene – ELLA FITZGERALD & COCO CHANEL af Isabel Sánchez Vegara

44C78A54-C2B3-4C70-91F5-000613B6913B.jpg

Børnebøger/billedbiografier – Forlaget Albert – 2018 – hver 32 sider – oversat fra spansk af Luna Svane Rodríguez – sponsoreret: anmeldereksemplarer fra forlaget
Coco Chanel: illustrationer af Ana Albero | Ella Fitzgerald: illustrationer af Bàrbara Alca

Den høje kvalitet fra første bind i serien, Små mennesker, store drømme, fortsætter ufortrødent i seriens anden og tredje bog om henholdsvis Ella Fitzgerald og Coco Chanel. Anmeldelse af seriens første bog om Frida Kahlo kan læses her.

Coco Chanel levede et bemærkelsesværdigt liv. Gabrielle, som hun hed, boede som barn på børnehjem, hvor hun skilte sig ud fra de andre børn. Da hun blev voksen levede hun af at sy tøj om dagen og synge om natten. Og det var som sangerinde, hun blev kendt som Coco. Hun begyndte at fremstille hatte og blev med tiden et anerkendt navn i Paris. Herfra udviklede hun sin forretning og begyndte at skabe modetøj, som var mere behageligt at gå med, end tidens korsetter og stive gevandter. Det tøj, som i starten blev kaldt mærkeligt vandt ind og blev til det imperium, som Chanel er i dag. Og Coco Chanel er blevet et ikon, en kvinde som ikke lod sig begrænse af andres skepsis, og som, trods trange kår, skabte et navn for sig selv og et historisk stort modeimperium.

Ella Fitzgerald kom ligesom Coco Chanel fra trange kår. Som barn mistede hun sin mor og endte på børnehjem. Hun stak af og tjente til dagen og vejen ved at  synge og danse på Harlems gader. Da hun blev ældre, vandt hun en talentkonkurrence, hvilket blev hendes indgang til en karriere som jazzmusiker. Hun rejste land og rige rundt for at synge og fandt gennem musikken en helt særlig stil og udtryksform. Hun fik enorm succes og er i dag en af de absolut største jazzmusikere, verden har hørt. Ligesom Coco Chanel og Frida Kahlo skabte hun sin egen lykke, trods ringe odds. For som hun citeres for i bogen:

“Det er ikke vigtigt, hvor du kommer fra,  men hvor du er på vej hen”.

Gældende for alle tre udgivelser (der er flere på vej) i serien Små mennesker, store drømme er det, at de tilbyder kvalitetslæsning om sunde forbilleder, om mennesker som skabte en fantastisk tilværelse og et imponerende eftermæle for sig selv, selvom de startede livet tomhændet. Endnu en gang må jeg sige at bøgerne har taget os med storm herhjemme. Ikke blot er de afsindigt smukke, de lægger også op til refleksion og dialog, og så understreger de hvor værdifuldt det er at dyrke sit talent og turde tro på sig selv. Noget, der er så vigtigt for mig at lære mine døtre i en verden, hvor dit udseende ofte synes at være det vigtigste. Og hvor man ofte lærer ikke at føre sig for meget frem, ikke at satse noget eller umiddelbart at tro på egne evner. Jeg kan endnu engang ikke få armene ned af begejstring over den flotte bogserie, og vi skal uden tvivl have den komplette samling.

Hvis du også er nysgerrig på de næste bøger i serien kan du holde dig opdateret her. Der kan du også anskaffe dig de første bøger i serien.

Processed with VSCO with 6 preset

Processed with VSCO with 6 preset

Mærkværdig børnebog med smukke illustrationer – JALLE OG KRABBEN af Birgitte Krogsbøll

Processed with VSCO with g6 preset

JALLE OG KRABBEN af Birgitte Krogsbøll

Børnebog – 2-5 årige – Forlaget Vilde Dyr – 2018 – 32 sider – illustrationer af Lena Nicolajsen – sponsoreret: anmeldereksemplar fra forlaget

“Solen skinnede, og Jalle gik og sang
for det er godt at synge, når man er glad.
Man kan også sagtens synge når man er 
sur eller sjov
frisk eller træt
vred eller fjollet
bange eller ked “

Jalle går en tur på stranden. Her oplever han alt hvad stranden har at byde på af planter, sten og dyr.  Mens han går på stranden synger han om hvad han oplever. Han synger bl.a. en vandsang, en stensang og en bangesang. Strandturen byder på mange sanseoplevelser og følelser og det er disse følelser og sansninger, der er udgangspunkt for fortællingen.

Oplagt til dialogisk læsning

Jalle og krabben er en ret mærkværdig læseoplevelse. Handlingen er simpel, nærmest banal, men samtidig sær og fantasifuld. De fine illustrationer er uden tvivl det, der bærer bogen, for selve historien er ikke videre interessant. Til gengæld indeholder Jalle og krabben en helt masse genkendelige elementer fra børns hverdag, som er oplagt at samtale om under højtlæsningen. Jeg vil faktisk gå så langt at sige, at det er en bog, der kræver et solidt dialogisk greb i højtlæsningen, for at give andet og mere end en fin æstetisk oplevelse.

Da jeg fik tilbudt et anmeldereksemplar af Jalle og krabben, var jeg ikke sen til at takke ja, både på grund af det fine førstehåndsindtryk illustrationerne gav, men i særdeleshed fordi krabber af en eller anden ukendt grund er et stort hit herhjemme for tiden. Men jeg må nok erkende, at bogen skuffede ved nærmere bekendtskab, i hvert fald hos mig. Min datter var til at starte med ret begejstret, men mistede også hurtigt interessen og har ikke efterspurgt bogen siden.

Smukke illustrationer løfter en vag fortælling

Alt i alt var Jalle og krabben en blandet fornøjelse. Illustrationerne er super flotte, og fortællingen er bestemt anderledes end de fleste børnebøger jeg har læst. Og jeg er altid tilhænger af børnebøger, som udfordrer barnets fantasi i læsningen, om end det bliver lidt rigeligt abstrakt ind imellem. I bund og grund fandt jeg fortællingen lidt træg og kedelig, og det er ikke en bog, som bliver taget frem fra bogkassen igen og igen. Derfor kan det kun blive til en lunken anbefaling herfra – til højtlæseren, der søger anderledes børnelitteratur, som kræver en ret høj grad af dialog og fantasi for at være rigtig interessant.

Jalle og krabben kan bl.a. købes her.

BOGTANKER #8: Tips til højtlæsning med dit barn: DIALOGISK LÆSNING

jygjhfhfh.jpg

Hvordan læser du højt for dit barn?

Du er sikkert ofte stødt på begrebet dialogisk læsning, hvis du interesserer dig for børnelitteratur og børns læsning. Dialogisk læsning er, som navnet indikerer, en måde at læse højt for dit barn på, hvor man lægger op til dialog og inddragelse, frem for “bare” at læse op fra bogen.

Det lyder måske banalt, men jeg er faktisk stødt på en hel del forældre gennem mit arbejde, som aldrig  havde overvejet at man kunne gribe oplæsning af en bog anderledes an end den oplagte variant – slavisk oplæsning fra første bogstav til det sidste.

Dialogisk læsning er et vigtigt redskab fordi det styrker dit barns ordforråd, sprogforståelse og refleksionsniveau. Fra at være en passiv lytter, lærer du dit barn at reflektere over bogens  indhold, tage stilling, være nysgerrig, og i sidste ende selv at blive en aktiv læser. Undersøgelser peger på, at den inddragende måde at læse højt for børn på, både støtter den tidlige sprogudvikling, barnets koncentrationsevne og i sidste ende barnets egen læselyst. Desuden er det ofte lettere at fastholde et barns opmærksomhed i længere tid, hvis de selv deltager aktivt.

Hvis du ikke tidligere har tænkt over at læse dialogisk med dit barn og ikke ved hvordan du skal gribe det an, så er der masser af hjælp at hente, både på internettet og hos din lokale børnebibliotekar. Men her får du mine egne helt basic udgangspunkter, som du måske kan bruge til noget:

Spørg ind. Til ALT, små og store ting. Til billeder, forsiden, titlen, personerne i bogen, handlingen, barnets følelser omkring det, der sker i bogen, barnets egne erfaringer med lignende situationer. Det kan være alt fra “Har du selv set en ko? Hvor henne?”, “Larven spiser chokoladekage og blommer og vandmelon. Hvad kan du bedst lide? Hvad fik  du til morgenmad?”, til  “Kan du huske hvad der så sker? Fandt pigen hjem til sin mor igen? Hvordan gjorde hun det?” osv osv.

Forhold dig åben og nysgerrig, og lær dit barns niveau at kende. Stil åbne, nysgerrige spørgsmål og tag dig altid god tid til at lytte. Spørgsmålenes abstraktionsgrad afhænger selvfølgelig af barnet, en etårig vil fx kunne svare på hvad dyrene i  bogen siger, mens en toårig måske vil kunne huske eller forholde sig til den videre handling. Fokuser hellere på at fastholde og udvikle samtalen, end at læse historien til ende. Jeg vil desuden understrege, at det aldrig er for tidligt at starte med at læse højt for sit barn. Selvom det måske kan virke fjollet at læse højt for en lille baby, så er det at høre det talte sprog et helt afgørende fundament, når man skal til at lære sproget selv. Oplæsning giver altså ikke først mening når barnet er i stand til at forstå bogens handling eller kommunikere verbalt.

Prøv dig frem med forskellige tilgange. Er dit barn glad for at tale om det visuelle i bogen? Eller har du et barn, der kan huske handlingen og gerne selv vil fortælle? Er der nogle aktuelle elementer i jeres bøger, som i kan tale om? Har I fx lige set en hest i  weekenden eller spist det samme mad som nogen i en af bøgerne? Kan du få dit barn til  at fortælle om det? Er der nogle særlige emner som interesserer dit barn meget? Eller som netop dit barn kan relatere til? Med andre ord; prøv en anden vinkel, hvis du har et barn, der er mindre villig til at hoppe med på en dialog i læsningen.

Det er vigtigt at huske på, at børns tilgang til læsning er noget anderledes end voksnes. Når jeg selv læser en roman, foretrækker jeg at læse i lange stræk, uden afbrydelser og forstyrrende strøtanker. Men børn har en anden løbende refleksion og en koncentrationsevne, der er noget kortere, så de vil uanset hvad opleve en hel del tankeafstikkere på vejen i højtlæsningen. I stedet for at se den uafbrudte oplæsning som koncentrationstræning, kan man altså byde alle tankeafstikkerne velkomne – invitere dem ind i læsningen  – og  på  den måde få en mere nuanceret læseoplevelse, både for barnet og for den voksne. Det er desuden en gave til oplæseren, når man for hundredesyttende gang skal læse den samme Kaj-bog, at oplæsningen ikke er identisk med den sidste og den før det.

Hvis du er nysgerrig på børnebøger, som egner sig godt til dialogisk læsning, kan du finde mine bud her på bloggen, under kategorien dialogisk læsning i højre side.