DA BORIS FIK GÆSLINGER og HOTEL BORIS af Ryan T. Higgins

cof

DA BORIS FIK GÆSLINGER og HOTEL BORIS af Ryan T. Higgins

Børnebøger (2-5 år) – begge bøger 48 s. – oversat fra engelsk: Hotel Bruce og Mother Bruce – Carlsen – 2017 – anmeldereksemplar fra forlaget

Så er der to nye bøger på gaden, om den sære, gnavne bjørn Boris.

Da Boris fik gæslinger handler om bjørnen Boris, som hader det meste – på nær æg. Da han en dag vil tilberede nogle lækre æg han har fundet, klækker de, og ud kommer fire søde små gæslinger. Boris prøver at slippe af med dem, men det er lettere sagt end gjort; gæslingerne tror at Boris er deres mor, så nu hænger han på dem.

I bogen Hotel Boris følger vi Boris og hans gæslinger, da de kommer hjem fra en ferie sydpå. Mens de var væk har nogle mus overtaget deres hus og lavet det om til et hotel. Får Boris mon sit hus tilbage igen?

De to Boris-bøger fra den engelske forfatter Ryan T. Higgins har mange kvaliteter. Historierne er forholdsvis simple og forståelige for de 2-5 årige,  som er aldersgruppen bøgerne henvender sig til. Illustrationerne er virkelig fine, stemningsfulde og humoristiske, og  så kan de to bøger noget helt særligt vigtigt; også underholde den voksne der læser op.

De fleste småbørnsforældre må kunne nikke genkendende til at der er meget stor forskel på hvilke bøger der er gode at læse op. Nogle af min datters bøger er så kedelige og grimt illustreret at jeg altid krydser fingre for, at det ikke er dem hun vælger, når den står på højtlæsning. Den gode børnebog skal kunne fortælle en god historie, understøtte fortællingen med smukke og fantasifulde illustrationer, have en pointe, lægge op til dialog, og så skal den også gerne have flere lag, så de voksne også kan føle sig underholdt. Jacob Martin Striids mange bøger er i mine øjne det perfekte eksempel på underholdning og humor til både børn og voksne – og på fantastiske illustrationer for den sags skyld. Og på samme måde lykkes det Higgins at ramme mig, gennem små detaljer, som er henvendt til den voksne og på den måde give både mig og mit barn en virkelig underholdende læseoplevelse.

Bøgerne er humoristisk fortalt på flere niveauer og underholder både barn og voksen. De to fortællinger er desuden bygget op, så de lægger op til en mere inkluderende, dialogisk læsning. Trods det fjollede, sære univers, inddrages der dagligdags ting, som er gode udgangspunkter for en samtale med barnet gennem højtlæsningen. Alt i alt to fremragende bøger, både hvad gælder indhold og udtryk, så de får 5 hjerter og en kraftig anbefaling herfra!

hjerter5

 

2 tanker omkring “DA BORIS FIK GÆSLINGER og HOTEL BORIS af Ryan T. Higgins

  1. Pingback: Fin og finurlig billedbog om skolestart fra skaberen af bøgerne om den gnavne bjørn Boris – MAN MÅ IKKE SPISE SINE KLASSEKAMMERATER af Ryan T. Higgins | LITTERATURFORMIDLEREN.DK

  2. Pingback: Tåkrummende, onkelhumoristisk og actionpacked roman – Det er Knud, som er død af Robert Zola Christensen | LITTERATURFORMIDLEREN.DK

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s