Start 2020 med overblik, struktur og kreativitet – Bullet Journal-metoden af Ryder Caroll

Processed with VSCO with 6 preset

Bullet Journal-metoden af Ryder Caroll

Nu er januar så småt ved at være et overstået, gråt kapitel, den værste champagnehovedpine er blot et sløret minde, og nogle morgener er der dét der særlige over lyset. Det lys, der bebuder, at vi går lysere tider i møde. Når vi når dertil på året, mærker jeg altid den samme sprudlen, forventning og et støt stigende energiniveau. Jeg går i gang med hovedrengøring, vinduerne skal pudses, så lyset kan komme ind i vinterhulen, og så får jeg en overvældende lyst til at drømme om det kommende år og planlægge. Hvis du har det ligesom jeg, er det måske nu, du skal i gang med planlægningen af året. Og hvilken bedre måde er der at få styr på drømme og planer, end ved at nedfælde og visualisere dem? Her kommer bullet journal-metoden ind i billedet.

Det er ikke en ny trend, det der med bullet journals. Faktisk har min Instagram bugnet af smukt dekorerede sider fra bullet journals i årevis. Men det er stadig en virkelig god måde at tracke sit liv og planlægge fremtiden på, mens man samtidig er kreativ og mærker den meditative effekt ved at skabe små ordner på prikket papir. Til de endnu uindviede kan man sige, at en bullet journal er en kobling af en dagbog, en to-do liste og en ønskeliste – et overblik over fortid, nutid og fremtid i ét system.

Selv har jeg praktisk talt ingen erfaring med at bruge en bullet journal, så for første gang i bloggens historie har jeg fået hjælp af en gæsteanmelder – Charlotte, som er hardcore bullet journalizer (ja, det ord fandt jeg selv på. Kald det sprogudvikling.). Hun har de seneste måneder afprøvet bogen Bullet Journal-metoden, som er en guide til, hvordan man kan bruge sin bullet journal på forskellige måder:

Jeg skulle mene, at jeg er rimelig meget i målgruppen for denne bog. Mit hoved er ofte ved at eksplodere af tanker, følelser og idéer – som ofte aldrig bliver til andet end en begyndelse. Jeg har altid haft en notesbog til alt, lister, post-its, og glemt dem undervejs, så jeg ikke vidste, hvor jeg nu havde nedskrevet dén tanke, eller hvordan jeg nu skulle definere den nye tanke, for at vide hvilken notesbog, den skulle nedfældes i. Udbyttet af disse notesbøger har været lettere utilfredsstillende.

Jeg blev draget af Bullet Journal-metoden nok først og fremmest på grund af de kreative løsninger, der skinnede ud af telefonskærmen fra Instagram. Men da jeg undersøgte nærmere om den mere praktiske idé bag, blev jeg hooked. Forfatteren fremhæver i begyndelsen hvad man vil få ud af at læse bogen. Idéen er at bruge sin tid meningsfuldt. Det var behagelig læsning, og jeg følte mig i hyggeligt og hjælpsomt selskab.

Sproget er meget jordnært, og teksten er suppleret med eksempler fra forskellige mennesker, der har fundet værdi ved brug af metoden. Til tider kunne det føles lidt højtravende at læse om noget så simpelt som at føre notesbog, men den handler om mere end det, og jeg synes den gav god mening og nogle gode fifs. Bogen er meget let læst, og den egner sig godt til at lære en nybegynder ud i den ædle bullet journal-kunst, men fungerer derudover også som hjælpsomt opslagsværk efterfølgende. Jeg er muligvis ikke den rette til at udtale mig om, hvordan bogen ændrede mit liv og hjalp mig til at opnå de vildeste mål. Trods dette, har jeg haft glæde af bogen. Det har givet mig noget ro på tankerne at have tingene samlet. Det er hyggeligt at nørkle med og være lidt kreativ, samtidig med at jeg har styr på mine planer og tanker. En Bullet Journal kan betragtes som en ”levende selvbiografi”, og hvordan fortællingen skal gå, må man ikke glemme, er man en stor del af vejen heldigvis selv herre over at fortælle.

Hvis 2020 bliver året, hvor du skal ind i bullet journal-gamet, så er Bullet Journal-metoden et rigtig godt sted at starte.

Læs mere om Bullet Journal-metoden her.

Anmeldereksemplar fra forlaget.

 

Fortællingen om en revolutions opblomstring og undergang – Byen vinder altid af Omar Robert Hamilton

Byen vinder altid af Omar Robert Hamilton

Roman – Rebel With a Cause – 2019 – 328 sider – oversat af Iben H. Philipsen – anmeldereksemplar fra forlaget

“En flod af blod slæber sig hen over asfalten på Tahrir. De sørgende sidder langs bredden. Smerten, når et liv forsvinder. Han går tavst langs floden. Pladsen er tom nu, mørk og kold. Denne nye kamp har været langvarig. Khalil følger blodsporet, følger forsigtigt de sten, der nu danner rammen om denne helligdom. Det må være her, blødningen begyndte, i det mørke varme midt på pladsen. De gik til angreb om eftermiddagen, flyvende kugler foran mænd i skudsikre veste. Han må være faldet her. Han ser mændene, som løfter en ung krop mellem sig, ser tøjet søbet ind i blod, politiet, som sætter efter dem. Døden fører dem nordpå. Pladsen er tom nu. De går snart til angreb igen. “

I Kairos gader er en moderne revolution i gang. Midt i oprøret står Mariam og Khalil, to unge aktivister, som satser alt for drømmen om en fri fremtid, en reformation af det samfund, de lever i. Gennem højspændte kampscener i byens gader, hjerteskærende magtesløshed på de overfyldte lighuse og i ophedede politiske diskussioner i masseprotesternes pauser, hvirvles læseren ind i romanens intense stemning. Det føles næsten som at have været der selv, som en flue på væggen, observerende den revolutionære eufori og den uendelige sorg, da nederlaget erkendes.

Ét ord har især fulgt med mig gennem hele læsningen af Byen vinder altid – højspændt. Debutromanen er så utroligt intens, på godt og ondt, forstået på den måde, at man virkelig trækkes ind i tumulten, forvirringen og det kaos, der hører til gadekamp. Men samtidig er intensiteten så konstant, at man kan blive helt stakåndet og mentalt udmattet af læsningen. Ind imellem måtte jeg holde en pause, fordi de mange indtryk, hurtige dialoger, sceneskift og skift i karakterfokus gjorde mig mere konfus end opslugt.

Byen vinder altid er en vigtig og interessant bog, det er en bog, der stiller krav til sin læsers forståelse af de politiske dynamikker, der spillede ind i det arabiske forårs opblomstring og nedbrud. Det er således ikke en læseoplevelse, man kommer sovende til.

En af de mest interessante og vigtige pointer for den gængse europæiske læser af Byen vinder altid, er i min optik det, at de revolutionære unge ikke, som nogle måske har forestillet sig, stræber efter et vestligt demokratisk forbillede. Det er ikke vores samfund, vores måde at gøre demokrati på, der kæmpes for. Revolutionen søgte at skabe nyt, at forene på nye måder, at åbne op for nye fordelinger af magten. For et demokrati, som vi forstår det, kan være ligeså undertrykkende i sin kerne som et militærstyre. Den ene form er lige så styret af kapital, som den anden:

“Han tænker på det hele tiden. Broderskabet vil have valg. Hæren vil have valg. USA vil have valg. Og det i sig selv er vel grund nok til at lade være? Valg er dødsstødet i politik. Stemmeurnen har kun et eneste formål: at kvæle revolutionen. Demokrati er altid til salg, det gælder bare om at byde højest. Vi vil have noget andet, noget, som endnu ikke er defineret.

Ingen tvivl om at Byen vinder altid er vigtig og vedkommende læsning. Desværre var det samtidig en lidt for konfus omgang for min smag, og jeg mistede ind imellem orienteringen i de mange hændelser. Desuden er persongalleriet ret omfattende og ikke særlig velbeskrevet. Derfor får læseren kun en vag fornemmelse for de to karakterer, Khalil og Mariam, og resten bliver noget mudret. Romanen anbefales  primært læsere med stor forudgående viden om det arabiske forår og de komplekse dynamikker, der startede og druknede revolutionen. Uden denne viden er romanen en lang, konfus oplevelse og lidt træg at komme igennem. Her fra får den tre ud af seks hjerter.

hjerter3

 

Nysgerrig? Find et eksemplar af Byen vinder altid på biblioteket eller på forlagets hjemmeside.