Byen vinder altid af Omar Robert Hamilton

Roman – Rebel With a Cause – 2019 – 328 sider – oversat af Iben H. Philipsen – anmeldereksemplar fra forlaget

“En flod af blod slæber sig hen over asfalten på Tahrir. De sørgende sidder langs bredden. Smerten, når et liv forsvinder. Han går tavst langs floden. Pladsen er tom nu, mørk og kold. Denne nye kamp har været langvarig. Khalil følger blodsporet, følger forsigtigt de sten, der nu danner rammen om denne helligdom. Det må være her, blødningen begyndte, i det mørke varme midt på pladsen. De gik til angreb om eftermiddagen, flyvende kugler foran mænd i skudsikre veste. Han må være faldet her. Han ser mændene, som løfter en ung krop mellem sig, ser tøjet søbet ind i blod, politiet, som sætter efter dem. Døden fører dem nordpå. Pladsen er tom nu. De går snart til angreb igen. “

I Kairos gader er en moderne revolution i gang. Midt i oprøret står Mariam og Khalil, to unge aktivister, som satser alt for drømmen om en fri fremtid, en reformation af det samfund, de lever i. Gennem højspændte kampscener i byens gader, hjerteskærende magtesløshed på de overfyldte lighuse og i ophedede politiske diskussioner i masseprotesternes pauser, hvirvles læseren ind i romanens intense stemning. Det føles næsten som at have været der selv, som en flue på væggen, observerende den revolutionære eufori og den uendelige sorg, da nederlaget erkendes.

Ét ord har især fulgt med mig gennem hele læsningen af Byen vinder altid – højspændt. Debutromanen er så utroligt intens, på godt og ondt, forstået på den måde, at man virkelig trækkes ind i tumulten, forvirringen og det kaos, der hører til gadekamp. Men samtidig er intensiteten så konstant, at man kan blive helt stakåndet og mentalt udmattet af læsningen. Ind imellem måtte jeg holde en pause, fordi de mange indtryk, hurtige dialoger, sceneskift og skift i karakterfokus gjorde mig mere konfus end opslugt.

Byen vinder altid er en vigtig og interessant bog, det er en bog, der stiller krav til sin læsers forståelse af de politiske dynamikker, der spillede ind i det arabiske forårs opblomstring og nedbrud. Det er således ikke en læseoplevelse, man kommer sovende til.

En af de mest interessante og vigtige pointer for den gængse europæiske læser af Byen vinder altid, er i min optik det, at de revolutionære unge ikke, som nogle måske har forestillet sig, stræber efter et vestligt demokratisk forbillede. Det er ikke vores samfund, vores måde at gøre demokrati på, der kæmpes for. Revolutionen søgte at skabe nyt, at forene på nye måder, at åbne op for nye fordelinger af magten. For et demokrati, som vi forstår det, kan være ligeså undertrykkende i sin kerne som et militærstyre. Den ene form er lige så styret af kapital, som den anden:

“Han tænker på det hele tiden. Broderskabet vil have valg. Hæren vil have valg. USA vil have valg. Og det i sig selv er vel grund nok til at lade være? Valg er dødsstødet i politik. Stemmeurnen har kun et eneste formål: at kvæle revolutionen. Demokrati er altid til salg, det gælder bare om at byde højest. Vi vil have noget andet, noget, som endnu ikke er defineret. “

Ingen tvivl om at Byen vinder altid er vigtig og vedkommende læsning. Desværre var det samtidig en lidt for konfus omgang for min smag, og jeg mistede ind imellem orienteringen i de mange hændelser. Desuden er persongalleriet ret omfattende og ikke særlig velbeskrevet. Derfor får læseren kun en vag fornemmelse for de to karakterer, Khalil og Mariam, og resten bliver noget mudret. Romanen anbefales  primært læsere med stor forudgående viden om det arabiske forår og de komplekse dynamikker, der startede og druknede revolutionen. Uden denne viden er romanen en lang, konfus oplevelse og lidt træg at komme igennem. Her fra får den tre ud af seks hjerter.

Nysgerrig? Find et eksemplar af Byen vinder altid på biblioteket eller på forlagets hjemmeside.