ALT HVAD DU EJER af Caspar Eric

Poesi – Gyldendal – 2018 – 296 sider – omslag af Kasper Vang – sponsoreret: anmeldereksemplar fra forlaget

“Du tænker stadig på det barn der ikke er der // hver gang du ser en barnevogn på gaden // og nogle gange bliver du lettet // over at det ikke er dit // trætte og ensomme legeme // der skal stå der og holde fast om en kop kaffe // og blive tvunget til at gå tidligt i seng // og føle at ungdommen er forbi // men de fleste dage er det anderledes // også selvom barnet aldrig // har eksisteret som andet end fantasi // men embryo er sådan et umuligt ord “

Alt hvad du ejer er en fortælling om tabet af et barn, en kæreste og en forestillet fremtid. Bogen tager sit afsæt i Caspar Erics egen oplevelse med at miste et barn i 11. uge af graviditeten og derefter sin kæreste og den fremtid, de havde udsigt til. Men det er også en meget større fortælling om en sorg, som mangler et sprog, om en verden i afmagt og om afstanden mellem mennesker. Det er højaktuel og relaterbar poesi om at blive voksen, om at finde en plads og et fællesskab i verden.

Ikke en side i den 296 sider lange bog er irrelevant, hver eneste lille tekstbid er uprætentiøs, små strofer, som bare fungerer uendeligt godt og poetisk uden at prøve for hårdt. Bogen er et enormt privat, selvransagende projekt og samtidig en refleksion over en verden i sorg, om flygtninge, klimakrise, om racisme og normative forventninger. Caspar Eric skriver forfriskende konkret og privilegiebevidst om emner som bl.a. racisme og hvidhed, eller som i nedenstående eksempel om køn:

“Da kvalmen begyndte // kunne hun ikke holde ud // at stå længe i osen fra maden // så du brugte mere og mere // tid i jeres køkken // gjorde det langsomt til dit // men forventede stadig ros // fordi nogen åbenbart har lært dig // at du måske har fortjent et blowjob “

Hele vejen igennem adresseres et digter-du. Gennem 2.-personsfortælleren lægges der på en måde en afstand til sorgen, man bliver i stand til at observere den udefra, hvilket hjælper til at løfte fortællingen op fra at være et enkelt menneskes private historie og til at kunne læses som en almenmenneskelig fortælling om tab.

Formen i Alt hvad du ejer virker løs og forholdsvis ustruktureret og så alligevel ikke. Bogen er inddelt i tretten lige store afsnit, nemlig 22 sider, adskilt af den karakteristiske cirkel, som også pryder omslaget. Cirkelformen har betydning på flere niveauer i Alt hvad du ejer, den cykliske bevægelse, som en alternativ tidsregning, et cirkulært narrativ. Cirklen i cirklen drager associationer til blommesækken i livmoderen, til individet i fællesskabet, mennesket i verden og verden i mennesket, livet i døden og døden i livet, historie og fremtid sammenvævet. Den mayanske kalender “Tzolk’in”, som spiller en rolle i bogen, er netop også en cirkel i en cirkel (også inddelt i tretten), et symbol på en alternativ måde at tænke tid på. Og således kører fortællingen rundt i fortid, nutid og fremtid med den ufrivillige abort som centrum, efter de tretten uger hvor de troede, at de skulle være forældre.

Jeg har ikke tidligere læst noget af Eric og kan derfor ikke udtale mig om udviklingen i forfatterskabet, eller drage paralleller til tidligere udgivelser. Alt hvad du ejer har været min indgang til et forfatterskab, som jeg straks må læse mere af, og som jeg ser frem til mere fra. Hvis du ligesom jeg har været alt for tung i optrækket til at komme i gang med at læse den anmelderroste Caspar Eric, så er det eddermaneme på tide at komme i gang. 5/6 hjerter herfra.

hjerter5

Intrigued? Find Alt hvad du ejer her.

Sprogligt skarpe, kompakte og humoristiske noveller om kærlighed og ensomhed – KORT OVER CANADA af Dorthe Nors

september 6, 2018 / Litteraturformidleren.dk / Skriv en kommentar

KORT OVER CANADA af Dorthe Nors

Noveller – Gyldendal – 2018 – 137 sider – omslag af Alette Bertelsen – sponsoreret: anmeldereksemplar fra forlaget

“Hun kigger over på festpladsen, spytter. Den festplads optager hende mere end gåturene ved skrænten, skarvene, bøgeskoven, og det er for eksempel gået op for hende, at hun, mens det stod på, nok var to mennesker på én gang. Hun var én, der var som besat af at elske, og én, der gik ved siden af, tavs og observerende, og det skete, at disse to indgik i skænderier, hvor observatøren altid tabte, for kærligheden tåler alt, udholder alt, uden den, skreg den elskende, var jeg en klingende malm, en rungende bjælde, og observatøren noterede sig, at det muligvis er angsten for tomhed, der får landets kirkeklokker til at ringe. “

Fjorten noveller rummer bogen Kort over Canada. Nogle tidligere udgivet, andre som ser dagens lys for første gang. I de fjorten små fortællinger møder vi et bredt spektrum af eksistenser, mænd og kvinder, gamle og unge. Hver især bærer de på fortællinger om kærlighed, om sorg og afsavn, om liv, død og ensomhed. Vi møder bl.a. den lidt for hjælpsomme ven til terminalpatienten, manden i det kulsejlede ægteskab, kvinden, der mobbes på sit studie. Alle er de på hver deres måde malplacerede i livet, længselsfulde og søgende.

Sublimt sprog i stringent form

Novellerne i Kort over Canada er alle komponeret i et sprog, som nærmer sig en minimalistisk enkelthed. Der er en selvfølgelighed i Dorthe Nors formuleringer, hvor selv det største plottwist formuleres som en bagatel eller en sidebemærkning. Nogle af novellerne er fulde af sorg og smerte og samtidig gennemsyret af en humor og en sproglig lethed, som imponerer. Novellerne er nogenlunde samme længde og formen varierer meget lidt, hvilket giver en følelse af sammenhæng og stringens i bogen.

Forskelligartet persongalleri med vekslende autencitet

Bogens personer veksler meget i karakter, men også i relaterbarhed og troværdighed. I novellen Ad små asfalterede stier møder vi Alice, som er ven med den dødeligt syge Einar. Alices handlinger, replikker og tanker udgør en karakter, som er så spot on og morsom, at jeg fra første færd elskede hende. Fortællingen er på samme tid autentisk og grotesk og en af bogens absolut bedste. I et par af de andre noveller oplevede jeg ikke samme forståelighed hos karaktererne og fortællingen blev derved mindre vedkommende.

Novellerne er fulde af sidehistorier, indskudte fortællinger og erindringsfragmenter blomstrer frem, som knopskud på en kringlet plante. Således bliver en kort novelle alligevel en fortælling, som strækker sig bredt over både tid og sted. En stor historie fortælles i det små.

Novellen er en svær genre, som Dorthe Nors uden tvivl mestrer. Det kræver sin historiefortæller at konstruere et interessant plot på så få sider, uden at det virker amputeret eller som forfejlet udkast til en roman. Nors har bevaret sin kølige elegance og humor fra sine tidligere udgivelser. Dog er Kort over Canada en noget mere vag læseoplevelse end fx novellesamlingen Kantslag, som hun udgav for ti år siden,og som blev hendes internationale gennembrud. Kort over Canada er en varieret og interessant novellesamling, en blanding af virkelig gode og mindre interessante fortællinger. Det er en bog, der alene på grund af Dorthe Nors’ underspillede og humoristiske måde at skrive på, er en anbefaling værdig. Og så er det i øvrigt en helt utroligt smuk bog. Tre ud af seks hjerter herfra.

hjerter3