Start 2020 med overblik, struktur og kreativitet – Bullet Journal-metoden af Ryder Caroll

Processed with VSCO with 6 preset

Bullet Journal-metoden af Ryder Caroll

Nu er januar så småt ved at være et overstået, gråt kapitel, den værste champagnehovedpine er blot et sløret minde, og nogle morgener er der dét der særlige over lyset. Det lys, der bebuder, at vi går lysere tider i møde. Når vi når dertil på året, mærker jeg altid den samme sprudlen, forventning og et støt stigende energiniveau. Jeg går i gang med hovedrengøring, vinduerne skal pudses, så lyset kan komme ind i vinterhulen, og så får jeg en overvældende lyst til at drømme om det kommende år og planlægge. Hvis du har det ligesom jeg, er det måske nu, du skal i gang med planlægningen af året. Og hvilken bedre måde er der at få styr på drømme og planer, end ved at nedfælde og visualisere dem? Her kommer bullet journal-metoden ind i billedet.

Det er ikke en ny trend, det der med bullet journals. Faktisk har min Instagram bugnet af smukt dekorerede sider fra bullet journals i årevis. Men det er stadig en virkelig god måde at tracke sit liv og planlægge fremtiden på, mens man samtidig er kreativ og mærker den meditative effekt ved at skabe små ordner på prikket papir. Til de endnu uindviede kan man sige, at en bullet journal er en kobling af en dagbog, en to-do liste og en ønskeliste – et overblik over fortid, nutid og fremtid i ét system.

Selv har jeg praktisk talt ingen erfaring med at bruge en bullet journal, så for første gang i bloggens historie har jeg fået hjælp af en gæsteanmelder – Charlotte, som er hardcore bullet journalizer (ja, det ord fandt jeg selv på. Kald det sprogudvikling.). Hun har de seneste måneder afprøvet bogen Bullet Journal-metoden, som er en guide til, hvordan man kan bruge sin bullet journal på forskellige måder:

Jeg skulle mene, at jeg er rimelig meget i målgruppen for denne bog. Mit hoved er ofte ved at eksplodere af tanker, følelser og idéer – som ofte aldrig bliver til andet end en begyndelse. Jeg har altid haft en notesbog til alt, lister, post-its, og glemt dem undervejs, så jeg ikke vidste, hvor jeg nu havde nedskrevet dén tanke, eller hvordan jeg nu skulle definere den nye tanke, for at vide hvilken notesbog, den skulle nedfældes i. Udbyttet af disse notesbøger har været lettere utilfredsstillende.

Jeg blev draget af Bullet Journal-metoden nok først og fremmest på grund af de kreative løsninger, der skinnede ud af telefonskærmen fra Instagram. Men da jeg undersøgte nærmere om den mere praktiske idé bag, blev jeg hooked. Forfatteren fremhæver i begyndelsen hvad man vil få ud af at læse bogen. Idéen er at bruge sin tid meningsfuldt. Det var behagelig læsning, og jeg følte mig i hyggeligt og hjælpsomt selskab.

Sproget er meget jordnært, og teksten er suppleret med eksempler fra forskellige mennesker, der har fundet værdi ved brug af metoden. Til tider kunne det føles lidt højtravende at læse om noget så simpelt som at føre notesbog, men den handler om mere end det, og jeg synes den gav god mening og nogle gode fifs. Bogen er meget let læst, og den egner sig godt til at lære en nybegynder ud i den ædle bullet journal-kunst, men fungerer derudover også som hjælpsomt opslagsværk efterfølgende. Jeg er muligvis ikke den rette til at udtale mig om, hvordan bogen ændrede mit liv og hjalp mig til at opnå de vildeste mål. Trods dette, har jeg haft glæde af bogen. Det har givet mig noget ro på tankerne at have tingene samlet. Det er hyggeligt at nørkle med og være lidt kreativ, samtidig med at jeg har styr på mine planer og tanker. En Bullet Journal kan betragtes som en ”levende selvbiografi”, og hvordan fortællingen skal gå, må man ikke glemme, er man en stor del af vejen heldigvis selv herre over at fortælle.

Hvis 2020 bliver året, hvor du skal ind i bullet journal-gamet, så er Bullet Journal-metoden et rigtig godt sted at starte.

Læs mere om Bullet Journal-metoden her.

Anmeldereksemplar fra forlaget.

 

BOGTANKER #10 – Bøger er med til at skabe verden – derfor har vi et ansvar

I starten af året henvendte en unavngiven forfatter sig til mig med henblik på at få sin bog anmeldt på Litteraturformidleren.dk. Og som det ind imellem er tilfældet, så sagde jeg ja, selvom der ikke medfulgte en læseprøve eller lignende. Da jeg omsider fik tid til at kigge på bogen forleden, kunne jeg fra første side forstå, at bogen var noget, som jeg slet ikke kunne stå inde for at give taletid. Jeg læste hele bogen og blev kun bekræftet. Side op og ned med nedgørende holdninger til forskellige typer mennesker, nærmest alle former for udskamning man kan komme i tanke om, fra hudfarve, til kropsstørrelse, slutshaming og en overordnet forskruet holdning til kvinder. Og med en fuldstændig giftig maskulinitet som centrum. Av.

Måske der var en større mening med ubehagelighederne, en udstilling af alverdens idioti, en ironisk distance mellem linjerne, men det fremgik faktisk overhovedet ikke. Jeg kunne ikke fremlæse nogen som helst mening, hvor gerne jeg end ville. Og de nedladende holdninger tjente for mig at se ikke noget formål. Det føltes lidt som når man overhører racistiske/sexistiske/etc. jokes og forventes at være underholdt. Underholdt eller sippet, that is.

D1744577-DE96-4538-A8B6-A2E4F3C6BD77.jpg

Som jeg ser det, var der to mulige veje at gå; Jeg kunne skrive en lang, vred anmeldelse af bogen og få afløb for mine frustrationer. Det virkede som udgangspunkt som den mest empowering måde at gribe sagen an på, og det var helt sikkert det, jeg umiddelbart havde lyst til. Jeg er så træt af alt det kroppe, der “falder udenfor” idealet – og i særdeleshed kvindekroppe – skal stå model til. Jeg er så træt af at blive kaldt sart og hysterisk, når jeg siger fra, når jeg mærker mine grænser bliver udfordret. 

Den anden meningsfulde mulighed var at lukke bogen, sende den tilbage hvor den kom fra, insistere på, at den slags ikke er litteratur, som jeg vil bruge tid og spalteplads på at nævne – som i mine øjne ikke bør få opmærksomhed nogen steder fra. Jeg vil ikke forurene mit domæne med den slags. For selvom der er god mening i at italesætte de her problemer, så vi kan ændre dem, så er der også bare et aspekt af eksponering og promovering i at skrive om bøger og vise dem frem. Og al omtale er som bekendt god omtale.

Jeg er af den overbevisning, at sproget og dermed i høj grad litteraturen har indflydelse på hvordan vi opfatter verden. Så at tale om litteratur, som viderefører den her slags holdninger og værdier, med et kritisk blik eller ej, er i mine øjne med til at videreføre ideerne. Selvom jeg er stor tilhænger af ideen om det frie ord, så skal den her type bøger ties ihjel, på mit domæne i hvert fald. Og så må jeg få afløb på anden vis, som i nærværende indlæg, uden navn og titels nævnelse. 

Jeg sendte forfatteren en forklarende mail og fik en meget forstående og venlig mail retur. End of story. Men jeg er fortsat i tvivl om, hvad der er den bedste løsning. Måske har jeg ikke før nu reflekteret over, hvad jeg egentlig ønsker at min formidlingskanal her skal rumme. Andet end at den skal være et inkluderende og behageligt rum. Og mangfoldigt. Men altså ikke promovering for værdier jeg ikke kan stå inde for.

Nytårsforsæt for 2019 – skriv mere

[reklame – eksemplar modtaget som gave fra forlaget]

Som så mange andre i mit fag har jeg oceaner af skuffeskriv liggende, en bunke, der er vokset støt siden jeg lærte at bruge en blyant og sammensætte bogstaver til ord.

Og som så mange andre voksne mennesker med jobs, interesser, småbørn, udfordrede koncentrationsevner og alt for få timer i døgnet, har jeg de seneste år haft svært ved at få skrevet så meget som jeg gerne ville. Dagen er én lang prioritering og ofte falder skriveriet ud af planen, ganske enkelt fordi det er en af de nemmere ting at nedprioritere.

Men nu går vi et nyt år i møde og i den forbindelse også en tid, hvor vi ser tilbage på det år der er gået og frem på det, der ligger for vores fødder.

Hvad har vi brugt 2018 på? Hvad nåede vi på denne endeløse liste af ting, som vi gerne ville? Og hvad vil vi gerne bruge mere tid på i det nye år? 

En af de ting, som jeg gerne vil dyrke mere i 2019 er uden tvivl mit skriveri. Jeg savner at skrive, jeg får energi af at skrive. En dag vil jeg gerne have en mere eller mindre færdig tekst, og ikke bare et papirkaotisk hjem fuldt af uafsluttede sætninger og halvhjertede tekstbidder.

Motivationen for at få skrevet dagligt kommer ikke ud af det blå, må jeg erkende. Selvom behovet for at skrive er allestedsnærværende. Derfor prøver jeg i det kommende år at holde ild i motivationen med en forfatterkalender – en daglig reminder om hvad jeg gerne vil. Og en strukturerende hjælpende hånd til faktisk at få det gjort.

Forfatterkalenderen indeholder ugentlige målsætninger for skriveriet og ud over det en  masse skrivetips fra etablerede forfattere, en litterær kalender over hvilke litteraturbegivenheder 2019 byder på, sider til tracking af læste bøger, information om biblioteksafgifter og en masse andet.

Mest  relevant for mig er uden tvivl ugeoversigterne, hvor man kan sætte mål for sig selv og sin skrivning. Til de helt grønne forfatterspirer er der forskellige skriveøvelser og tips til markedsføring af sig selv som forfatter. Til de mere garvede er der oversigt over de manuskripter man har ude at flyve, information om biblioteksafgifter og sider til at holde styr på ens litterære netværk. Så bliver det vist ikke nemmere at strukturere sit liv som skrivende menneske. Skal du også skrive mere i det nye år?

Godt nytår og god skrivelyst!

Kalenderen kan anskaffes hos Byens Forlag eller i din lokale boghandel.