BOGTANKER #3: ER DER EN ANMELDER TIL STEDE?

2017-06-29 (2)

Anne Sophia Hermansen er ny kulturredaktør på Berlingske og hun har en plan. Hun spørger os:

“Kan Asger Aamund anmelde Anders Fogh Rasmussens ”Fra socialstat til minimalstat”? Kan Eva Selsing anmelde Hassan Preislers skilsmissedrama eller måske en Nik & Jay-koncert? Og hvad med Eva Harlou – hvad siger hun til Bohrs Tårn, brune værtshuse eller den redesignede Ken-dukke?”

Såkaldte holdningsmennesker skal lave kulturanmeldelser med det formål at gøre anmeldelsen bredere end bare et æstetisk blik på et stykke kunst. Kulturen skal have større relevans og gennem bedre anmeldelser skal flere lokkes ind i kulturen. Vi skal erkende en gang for alle at objektivitet er en umulighed og så skal de der anmelder i stedet bruge deres profil aktivt til at give læseren en ny vinkel på kulturen – de skal helt legitimt anmelde ud fra deres egen subjektive position.

Jeg synes at projektet er interessant og nye vinkler på et til tider snævert og elitært panel af kulturrsmagsdommere bydes velkommen herfra. I kølvandet på hele misæren kommer jeg til at tænke over, hvad der egentlig skal til for at man kan retfærdiggøre sin position som anmelder. Hvem har lov og ret til at sige noget om noget? Hvem kan med rette kalde sig anmelder – hvad skal der egentlig til?

En del af projektet Kulturkulten ligger i det anmeldende arbejde. Det er en vinkel på kulturformidlingen som falder mig naturligt, jeg forholder mig til kulturelle produkter og fænomener med en subjektiv, men også fagligt funderet stemme. Jeg har læst på universitetet i 5 år. Før det tog jeg en designuddannelse, der især har udviklet mine æstetiske kompetencer. Men jeg mener ikke at det er derfor jeg anmelder, det er ikke det der gør mit projekt legitimt. Jeg skriver, fordi jeg ikke kan lade være. Jeg udtaler mig om bøger jeg læser, fordi jeg har svært ved at  lade være, fordi jeg læser meget og derfor har lyst til at give mine oplevelser videre, at analysere, diskutere og anbefale.

Min uddannelsesmæssige baggrund har givet mig en række redskaber til at  tilgå en tekst, men lysten til at give min mening til kende og selve kilden til den mening er noget der ikke kan tillæres. Det er en iboende kærlighed til litteraturen som opstod årtier inden universitetet, en litteraturlyst der udsprang da jeg i de tidlige barndomsår sad på skødet af min mor og fik læst højt, fik vækket en nysgerrighed der fik mig til at opsøge bøgerne, der drev mig til at lære at læse inden jeg overhovedet gik i børnehaveklasse.

Er en akademisk uddannelse adgangsgivende til titlen “anmelder”? Jeg tror det ikke. I mine øjne er man anmelder i det øjeblik man føler et behov for at tage stilling til et stykke kunst og videreformidle det. Anmeldelser er sådan en fantastisk genre, fordi man kan være rasende uenig eller helt enig og i sidste ende bare må acceptere den anmeldende parts mening som netop hans/hendes mening, en subjektiv vurdering og dermed ikke en sandhed.

Jeg glæder mig i hvert fald til at følge Berlingskes projekt, til at få nogle nye vinkler på anmeldelsesgenren og måske blive inspireret til at dykke ned i nogle kulturtilbud, som ikke havde fanget min opmærksomhed, hvis de blev formidlet fra en anden vinkel.

BOGTANKER #2: LILLE BOGDAG

Her i weekenden løber det sindsygt hyggelige litteraturevent Lille Bogdag af stabelen. Lille Bogdag er et arrangement som er startet op af en gruppe litteraturformidlere,
-undervisere og -udgivere, som selv formulerer projektet som fyraftenskaffe, der greb om sig.

Formålet er at hylde udgivelserne fra de små forlag, mens man, under åben himmel, hælder øl eller kaffe indenbords. Can I get a halleluja? Det er sgu da som om Lille Bogdag og jeg er sjælefrænder. Nåhmenøhm, det her helt igennem vidunderlige event fik mig til at tænke over forlagenes rolle i mine overvejelser, når der skal shoppes nye bøger. For uden at tænke dybere over det, så vil jeg oftest helst købe udgivelser fra de lidt mindre forlag – og det er der flere grunde til.

For det første er der bare noget rart ved at støtte de små. Hvad end det handler om at handle fødevarer lokalt, at købe julegaverne af kreative sjæle på et udendørs marked eller at gå en bue udenom de store kæder når kaffetørsten melder sig, så er det bare tilfredsstillende at række mastodonterne en fuckfinger og tænke ud af boksen. Fight the power og alt det der.

For det andet, så mener jeg at de små forlag har bevaret en ægthed som måske for længst er byttet ud med købmandskab hos de større forlag. Når man bruger sine kræfter på at insistere på sin plads i bogland, hvad enten man udgiver eller selv skriver bøger, så emmer det bare af kærlighed til litteraturen, for hvorfor skulle man ellers gøre det? Det er ikke fordi det er en særligt lukrativ branche, sådan rent kroner og øre-mæssigt.

Og sidst, men så absolut ikke mindst, så udgives der altså bare nogle virkelig interessante og skæve ting på de små forlag, som ikke har en chance på et stort, kommercielt forlag. Små forlag udgiver upcoming forfattere og det er sgu da dem der er de mest interessante.

Så få røven ud af sofaen i weekenden og kom afsted til Den Frie Udstilling på Østerbro, hvor det hele sker. Det kan da kun blive dejligt!

412239e6a28f4ead0f1b8e9354a88624

BOGTANKER #1: BOGÆSTETIK

Nu bliver det måske lidt nørdet – så er I advaret.

Mit arbejde er for tiden fokuseret omkring bogudstillinger i biblioteksrummet – hvad fungerer og hvad fungerer ikke. Og man kan blive helt overrasket over, hvor meget det visuelle aspekt faktisk betyder, når vi udvælger hvilke bøger der skal med os hjem.

Jeg kan genkende det fra mig selv, når jeg står og forsøger at begrænse mig i den hyppigt tilbagevendende shoppingrus i Politikens Boghal. Hvad kan undværes? Hvordan kan jeg begrænse mig selv og undgå havregryn som primærkost resten af måneden? Og her kan bøgernes omslag og layout i sidste ende vægte i udvælgelsen af, hvilke bøger jeg er nødt til at tage med mig hjem, og hvilke der ryger tilbage på hylden. Dermed ikke sagt at indholdet er sekundært, men i dag handler bogtanker altså om layout. For hvad er egentlig et godt bogomslag?

Når man taler om udstillinger af bøger i et stort rum, som på biblioteket, hvor der er så mange indtryk og distraktioner rundt omkring, så vægter jeg følgende i bogens visuelle udtryk: Enkelhed og blikfang. Omslag med kontrastfarver og enkle illustrationer. Hjemme hos os er bøger en stor del af indretningen, som dækker en betydelig del af vores vægge. Derfor må de bøger vi har stående gerne se flotte og dekorative ud. Desuden er det vigtigt, at bogens kvalitet er i top og her er Clothbound Classics pragteksemplarer. Omslaget er fast og formen holder, materialet ser ikke billigt ud, men har med sin tekstiloverflade en lækker retro-feel. Farverne er holdt enkle og det er grafisk skarpt.

Clothbound Classics er opsummeringen af mine ønsker til et bogomslag: Få, stærke farver, grafisk stærkt udtryk, symmetrisk layout, som både er genkendeligt og som fanger blikket, lækre omslagsmaterialer og en vægt og størrelse, som er perfekt i tasken.

Tjek dem ud – måske er det på tide at læse/genlæse nogle af de store klassikere?

8e9b76aab04ad91ade75fe9fefa59127