SMÅ HVERDAGSPROBLEMER af Tove Ditlevsen

Samlede spørgsmål og svar fra Tove Ditlevsens brevkasse i Familie Journal 1956-1976 – Forlaget Gladiator – 2018 – 928 sider – omslag af Thomas Joakim Winter – anmeldereksemplar fra forlaget

“Kære Tove Ditlevsen.
Jeg er en ung pige på 16 år, og jeg har en ven
på 18 år. Vi mødtes til en fest her i byen og faldt
for hinanden. Vi bestemte at skrive sammen.
Han skulle skrive først, hvad han også har gjort,
men skriften, sikken skrift! Jeg er sådan indrettet,
at jeg ikke kan lide mennesker, der ikke kan stave
og skrive ordentligt. Hvis han ikke betyder mere
for mig, synes De så ikke, jeg skulle slå op? Hvad
synes De om skriften? Hvad gør man for at kom-
me til at kende nogle jævnaldrende drenge?
Maj

Kære Maj.
       Hvis der ikke er drenge nok i din nærhed, kan du
jo få en penneven eller for eksempel melde dig ind i
en ungdomsklub. Hvad skriften angår, er den rigtig
pæn, men der er i hvert fald én stavefejl i dit brev, og
man skal som bekendt ikke kaste med sten, når man
bor i et glashus. Noget andet er, at du ikke er forelsket
i det unge menneske, så du kan roligt slå op med ham.
Måske er det nok ikke at svare på hans breve.
       Med venlig hilsen, Tove Ditlevsen “

I to årtier hjalp Tove Ditlevsen danskerne med råd og vejledning om stort og småt i brevkassen i Familie Journal. Hun var, som hun selv har udtalt, en kompetent livsrådgiver i kraft af sit eget snørklede og komplicerede liv, og som samlingen Små hverdagsproblemer udfolder, så er der ikke det spørgsmål der er for stort, for småt eller for dumt. Kærligt, kyndigt og ind imellem bestemt og opdragende rådgav hun med stor indlevelse om et bredt spektrum af emner.

Bogen har en enorm underholdningsværdi og jeg smågrinede mig vej igennem mange af indlæggene. Som fx det utal af gange, hvor Tove videregiver sin viden om mænd til fortvivlede kvinder og bl.a. drager paralleller til børn og potteplanter. Eller når hun skruer bissen på og svarer råt for usødet.

Tove Ditlevsen rådgav som sagt om mangt og meget. Der er den unge pige, der er invaliderende forelsket i Paul McCartney (som Tove i 1965 i samme omgang forudsiger er glemt om et par år), der er kuede husmødre, familieintriger, skilsmisseproblemer, ønskede, uønskede og afbrudte svangerskaber. Breve om skyld, skam, håb, ulykke, kærlighed, ensomhed og fortvivlelse. Og midt i det hele er der en stor respekt omkring Tove Ditlevsens rådgivning, men også omkring hende som litterat – mange af brevene afsluttes med spørgsmålet “Hvad mener De om skriften?” – folk skriver altså ikke blot for at få hjælp til deres livsdilemmaer, men også for at få en dygtig forfatters holdning til deres skrift og skrivestil.

Jeg forestiller mig, at brevkassen var datidens pendant til reality-underholdning. Hvis ikke brevene direkte kan læses som selvhjælpsindlæg og relateres til ens egne livsdilemmaer og -kriser, så er det oftest underholdende at snage i andres. Foruden at være god underholdning, så giver Små hverdagsproblemer en indsigt i svundne tider, som et alternativt kulturhistorisk værk. Almindelige menneskers problemer var overordnet sammenlignelige med de, de fleste af os støder på i dag, men det tydeliggøres samtidig, hvor meget vores samfund har udviklet sig, og hvor markant anderledes normer mennesker var underlagt i 1950’erne, 60’erne og 70’erne. Selvom vi i dag har lang vej til et ligestillet samfund, så mærker man tydeligt i både spørgsmål og svar hvilke afsindigt skæve krav og forventninger mennesker var underlagt dengang på baggrund af deres køn.

Tove Ditlevsen har hos mig, som hos så mange andre, en helt særlig plads i både hjerte og bogreol. Jeg har siden jeg var barn været glad for at læse både prosa og poesi af hende. Indtil udgivelsen af Små hverdagsproblemer har jeg dog aldrig læst noget fra hendes virke i brevkassen i Familie Journal, hvilket tilfører en ny nuance til hende som menneske. Der ligger meget af hende selv i mange af brevkassesvarene.

Små hverdagsproblemer er bestemt anbefalelsesværdig, men nok mest for garvede Tove-fans. Det er en bog på uhyre mange sider, og det er en genre, som man godt kan blive træt af i længden, idet mange spørgsmål minder om hinanden. Læs den, hvis du elsker Tove, og hvis du har smag for retro-reality og anderledes kulturhistoriske bøger. Og hvis du i øvrigt har god plads på bogreolen.

Billede lånt fra Familie Journals hjemmeside

Billede lånt fra Familie Journals hjemmeside

Klik den flotte, tunge Tove-bibel hjem lige her.