BOGTANKER #1: BOGÆSTETIK

Nu bliver det måske lidt nørdet – så er I advaret.

Mit arbejde er for tiden fokuseret omkring bogudstillinger i biblioteksrummet – hvad fungerer og hvad fungerer ikke. Og man kan blive helt overrasket over, hvor meget det visuelle aspekt faktisk betyder, når vi udvælger hvilke bøger der skal med os hjem.

Jeg kan genkende det fra mig selv, når jeg står og forsøger at begrænse mig i den hyppigt tilbagevendende shoppingrus i Politikens Boghal. Hvad kan undværes? Hvordan kan jeg begrænse mig selv og undgå havregryn som primærkost resten af måneden? Og her kan bøgernes omslag og layout i sidste ende vægte i udvælgelsen af, hvilke bøger jeg er nødt til at tage med mig hjem, og hvilke der ryger tilbage på hylden. Dermed ikke sagt at indholdet er sekundært, men i dag handler bogtanker altså om layout. For hvad er egentlig et godt bogomslag?

Når man taler om udstillinger af bøger i et stort rum, som på biblioteket, hvor der er så mange indtryk og distraktioner rundt omkring, så vægter jeg følgende i bogens visuelle udtryk: Enkelhed og blikfang. Omslag med kontrastfarver og enkle illustrationer. Hjemme hos os er bøger en stor del af indretningen, som dækker en betydelig del af vores vægge. Derfor må de bøger vi har stående gerne se flotte og dekorative ud. Desuden er det vigtigt, at bogens kvalitet er i top og her er Clothbound Classics pragteksemplarer. Omslaget er fast og formen holder, materialet ser ikke billigt ud, men har med sin tekstiloverflade en lækker retro-feel. Farverne er holdt enkle og det er grafisk skarpt.

Clothbound Classics er opsummeringen af mine ønsker til et bogomslag: Få, stærke farver, grafisk stærkt udtryk, symmetrisk layout, som både er genkendeligt og som fanger blikket, lækre omslagsmaterialer og en vægt og størrelse, som er perfekt i tasken.

Tjek dem ud – måske er det på tide at læse/genlæse nogle af de store klassikere?

8e9b76aab04ad91ade75fe9fefa59127

 

 

4 GODE LÆSE-HANGOUTS I KØBENHAVN

De sidste to uger har vi været uden internet. TO UGER, blev der sagt. Panikken indtrådte nærmest øjeblikkeligt, for hvad fanden gør man lige uden adgang til internettet? Hvordan er man til i verden i 2017 uden internet?

e25e439ca564fd2bef121edee0238686

Det er man ikke. Med abstinenser og angstsved fór jeg ud af lejligheden, mod nye arbejdslokationer, med to simple krav: Kaffe og wifi.

København er heldigvis ikke nærig med steder der tilbyder en kombination af disse to. Og i min søgen efter ly for netløsheden, har jeg strikket følgende sammen: En anbefaling af de bedste steder, hvis du vil have slukket din tørst for både kaffe og wifi uden for hjemmets fire vægge:

Café Plenum:

♥ ♥ ♥ ♥

Hvor: Skt. Hans Torv 3, 2200 Kbh N

Fordele: Café Plenum er en hyggelig lille café på Skt. Hans Torv. Kvaliteten af både kaffe og mad er virkelig høj og særligt stempelkaffen er anbefalelsesværdig. Desuden er priserne i den helt fine ende og atmosfæren er afslappet og hyggelig.

Ulemper: Caféen er ikke så stor og bliver hurtigt fyldt. Udsigten til Skt. Hans Torv kan desuden godt virke distraherende (hvis man deler min evne til at lade sig distrahere af de mindste ting), men må i modsatte fald høre til under fordele.

Københavns Hovedbibliotek:

♥ ♥ ♥ ♥

Hvor: Krystalgade 15, 1172 Kbh K

Fordele: Selvom Hovedbiblioteket er meget velbesøgt og det kan forekomme kaotisk til tider, så skal man unde sig selv, at tage turen op ad alle trapperne, forbi alle de højt snakkende studiegrupper, musikinstrumenterne, børneetagen som kan få selv den roligste til at ryste, op til 4. sal, hvor der er en lidt hengemt stillezone. For det meste bliver den overholdt, der er plads og strøm til din pc. Der er sågar en elevator til den dovne, men rygetrængende, som skal op og ned i pendulfart. Desuden er der gratis wifi og endeløse bøger tilgængeligt. Denne nærmest hemmelige stillezone har dannet rammerne for min specialeskrivning og får mine varmeste anbefalinger.

Ulemper: Godt nok ligger der en kaffebar i bibliotekets stueetage, som ovenikøbet praler af lutter gode anmeldelser, men jeg har udelukkende fået halvkolde, heltynde americanoer og en latte, hvor man kan blive i tvivl om, hvorvidt baristaen vurderede, at man i virkeligheden bare havde brug for en god kop varm mælk til at dulme specialenerverne. Sjældent har jeg betalt så mange penge for så ringe kaffe.

Café Nutid:

♥ ♥ ♥

Hvor: Sankt Peders Stræde 1, 1453 Kbh K

Fordele: Caféen er drevet af Folkekirkens Nødhjælp og Nødhjælpens Ungdom. De ansatte arbejder frivilligt og al overskud går til verdens fattige. Priserne er meget SU-/dagpengevenlige og kaffen er faktisk rigtig god.

Ulemper: I nogle tidsrum er caféen meget besøgt, og det kan være svært at finde en ordentlig plads. Mange af siddepladserne er i sofaer, hvilket ikke altid passer til ens optimale arbejds-/læsestilling.

Det Kongelige Bibliotek/Den Sorte Diamant:

♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥

Hvor: Søren Kierkegaards Plads 1, 1221 Kbh K

Fordele: Beliggenheden bliver næppe smukkere. Den Sorte Diamant troner frem ved kanalens bred, majestætisk og nærmest arkitektonisk perfektion. Der kan benyttes både en ny og en gammel læsesal, hvor jeg selv er klar tilhænger af den gamle. Det er som at træde ind i på selveste Hogwarts, når man åbner dørene til det enorme rum, med sirlige loftsbuer, gyldne lamper og tunge læderstole. Man kan kun blive inspireret af at opholde sig her! Café Øjeblikket, som befinder sig i stueplan med udsigt til vandet, er desuden fuldstændig fremragende: Nybagte økoboller, varm chokolade, sandwich, salater, kager og perfekt kaffe. Tag derhen! NU!

Ulemper: Det er faktisk svært for mig at udpege nogle ulemper ved dette dejlige sted. Måske kan man pege på beliggenheden, som lidt sværere tilgængelig, men der går faktisk en bus (66) direkte til døren. Caféens priser er i den ret høje ende, men som nævnt ovenfor, så er kvaliteten også helt i top. I de eksamenstunge perioder er det i øvrigt strengt nødvendigt at komme umiddelbart når biblioteket åbner, hvis man gerne vil have en plads.

 

 

 

LÆSETID

Hvor kan man købe sig til noget mere tid? Anyone?

Der er så mange ting, jeg gerne vil fordybe mig i, og så lidt tid. Trøjer der skal strikkes, serier der skal ses, museer der skal besøges, koncerter der skal opleves, og særligt bøger der skal læses. Så mange hyggelige og spændende ting, og ja, også alle de skide kedelige ting. De skal jo også klares.

Tiden er knap og jeg laver lister, for at nå mest muligt. For ikke at miste overblikket og aldrig rigtig komme i gang med noget som helst. Og den næste måneds tid skal jeg havde arbejdet mig i gennem en række af spændende, udfordrende og oplysende bøger:

Karen Blixen: Den afrikanske farm

Jeg har arbejdet på at komme igennem den i et stykke tid efterhånden, Den afrikanske farm. Jeg holder meget af Karen og har genlæst Vintereventyr og Fantastiske fortællinger utallige gange. Men det er som om, at Den afrikanske farm, som må siges at være en af de helt store danske klassikere, er lidt sværere fordøjelig for mig. Men absolut ikke uinteressant. Blixens sprog er selvfølgelig præget af den tid hun skrev i, og desuden meget malerisk, symboltungt og fængende. Romanen er meget mere end en selvbiografi; det er en fortælling, der bringer dybere refleksioner med sig, der sender sin læser ud i den ene filosofiske tankerække efter den anden. Når jeg har tygget mig igennem, vil jeg knytte nogle flere ord til romanen.

Casper Hvenegaard Rasmussen: Formidlingsstrategier

Nu går der kulturformidlingsnørd i den. Bogen som egentlig er udgivet i 2016 og giver en overskuelig indføring i kulturinstitutioners formidlingsformer. Efter barsel, specialeperiode og endt studie, kan jeg godt føle et behov for at få opdateret og vedligeholdt min faglighed, og det skal denne bog hjælpe mig med.

Vladimir Nabokov: Lolita

Tilbage i klassikerenden! Jeg har i mange år haft lyst til at læse denne roman som, både ved udgivelsen i 1957 og den dag i dag, forarger og støder sit publikum. Jeg så filmen som ung teenager og fandt fortællingens grænseoverskridelser og tabu yderst interessant. Nu må vi se om den lever op til mit voksne jegs forventninger!

Tove Ditlevsen: Gift

Tove, åh Tove! Jeg kan simpelthen ikke få nok af Tove. I starten af året genlæste jeg på få dage Vilhelms værelse og Barndommens gade – to bøger som begge har en særlig plads i mit hjerte. Tove Ditlevsens melankolske måde at skrive på, fylder mig med en slags bittersød sorgfølelse. Hendes opvækst i Vesterbros dystre og dunkle baggårde er altidnærværende i skriften og mit lille københavnerhjerte lapper det i sig. Jeg har endnu ikke læst erindringsromanen Gift, som jeg har høje forventninger til.

FullSizeRender