Hvor kan man købe sig til noget mere tid? Anyone?

Der er så mange ting, jeg gerne vil fordybe mig i, og så lidt tid. Trøjer der skal strikkes, serier der skal ses, museer der skal besøges, koncerter der skal opleves, og særligt bøger der skal læses. Så mange hyggelige og spændende ting, og ja, også alle de skide kedelige ting. De skal jo også klares.

Tiden er knap og jeg laver lister, for at nå mest muligt. For ikke at miste overblikket og aldrig rigtig komme i gang med noget som helst. Og den næste måneds tid skal jeg havde arbejdet mig i gennem en række af spændende, udfordrende og oplysende bøger:

Karen Blixen: Den afrikanske farm

Jeg har arbejdet på at komme igennem den i et stykke tid efterhånden, Den afrikanske farm. Jeg holder meget af Karen og har genlæst Vintereventyr og Fantastiske fortællinger utallige gange. Men det er som om, at Den afrikanske farm, som må siges at være en af de helt store danske klassikere, er lidt sværere fordøjelig for mig. Men absolut ikke uinteressant. Blixens sprog er selvfølgelig præget af den tid hun skrev i, og desuden meget malerisk, symboltungt og fængende. Romanen er meget mere end en selvbiografi; det er en fortælling, der bringer dybere refleksioner med sig, der sender sin læser ud i den ene filosofiske tankerække efter den anden. Når jeg har tygget mig igennem, vil jeg knytte nogle flere ord til romanen.

Casper Hvenegaard Rasmussen: Formidlingsstrategier

Nu går der kulturformidlingsnørd i den. Bogen som egentlig er udgivet i 2016 og giver en overskuelig indføring i kulturinstitutioners formidlingsformer. Efter barsel, specialeperiode og endt studie, kan jeg godt føle et behov for at få opdateret og vedligeholdt min faglighed, og det skal denne bog hjælpe mig med.

Vladimir Nabokov: Lolita

Tilbage i klassikerenden! Jeg har i mange år haft lyst til at læse denne roman som, både ved udgivelsen i 1957 og den dag i dag, forarger og støder sit publikum. Jeg så filmen som ung teenager og fandt fortællingens grænseoverskridelser og tabu yderst interessant. Nu må vi se om den lever op til mit voksne jegs forventninger!

Tove Ditlevsen: Gift

Tove, åh Tove! Jeg kan simpelthen ikke få nok af Tove. I starten af året genlæste jeg på få dage Vilhelms værelse og Barndommens gade – to bøger som begge har en særlig plads i mit hjerte. Tove Ditlevsens melankolske måde at skrive på, fylder mig med en slags bittersød sorgfølelse. Hendes opvækst i Vesterbros dystre og dunkle baggårde er altidnærværende i skriften og mit lille københavnerhjerte lapper det i sig. Jeg har endnu ikke læst erindringsromanen Gift, som jeg har høje forventninger til.